Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dead Nation™

  • PS3
  • Også på PS Vita

Kan du overleve zombievirussen i dette actionfyldte skydespil fra udviklerene bag det populære Super Stardust HD?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Housemarque
  • Også på PS Vita
Dead Nation Featured Image

• Sæt dine evner på prøve mod hundredvis af zombier på skærmen
• Blæs dig vej sammen med en ven i on- eller offline samarbejdende spil og sammenlign dine bedrifter på online pointtavler
• Følg dine dræbte zombier på daglige online verdenskort og reducer zombievirussen sammen med andre Dead Nation-spillere i det land, som du spiller i

Dead Nation Gamescom 2010 screenshot

De levende døde

I Dead Nation til PlayStation 3 er verden gået under. Menneskeædende zombier er løs på jorden, efter en virusepidemi har hærget verden og smittet stort set alle på planeten. Du indtager rollen som enten Jack McReady eller Scarlett Blake - to overlevende, der på forunderlig vis har formået at modstå virussen. Målet er at kæmpe dig gennem de zombiebefængte gader, vaklende bygninger og uhyggelige sumpe for at flygte fra byen og finde en kur mod den dødelige sygdom, der har spredt sig over hele jorden.

På din færd skal du ikke blot kæmpe mod hundredvis af zombier, men også mod forskellige muterede mennesker, der har udviklet sig til skrækkelige væsner i mørket. Det bliver ikke nemt! Men hvem sagde, at en zombieapokalypse er en let sag? Tror du, du har, hvad der kræves for at klare horder af levende døde i Dead Nation, det helt nye spil fra skaberne af Super Stardust HD? Så skal du gribe fat i din trådløse controller og begive dig ud i gaderne i en by, der har behov for at blive renset.

Dead Nation screenshot

Dødbringende taktik

Det er nemt at styre din figur i Dead Nation: Den venstre pind styrer bevægelsen, mens du sigter dit våben med den højre pind og skyder ved hjælp af R1. Et lille tip: Hold altid din finger i nærheden af R1-tasten, da Dead Nation sender hundredvis af zombier i din retning i løbet af en mission. Heldigvis er der checkpoints i hver mission, så du kan få en tiltrængt pause og en mulighed for at forsyne dig med ammunition, nye våben og en række stadig kraftigere sprængstoffer.

Du tjener penge, som du kan bruge i Weapons Shops, ved at tilintetgøre zombier. Jo flere zombier, du rydder af vejen i Dead Nation, jo flere kontanter tjener du, og for hvert drab bliver din multiplikator forstørret. Målet i hver mission er at blive ved med at forstørre multiplikatoren og undgå at blive skadet for at optjene kæmpe pengesummer og point i slutningen af hver bane. Du kan også finde penge, der er gemt væk i bagagerum og containere, fordelt ud over hver bane.

Selv om det kan betale sig at udforske mørke kroge og uhyggelige gyder i Dead Nation, skal du altid være klar til kamp. En kasse, der er gemt væk på en sidegade, er næsten altid bevogtet af en lille hær af levende døde, som bare venter på at gå til angreb. Hvis du har problemer og er blevet omringet, skal du trykke hurtigt på L2-tasten for at udføre en sprintmanøvre. Den egner sig perfekt til at brage gennem en væg af zombier og vende tingene på hovedet. Du kan også vælge at udføre et nærkampsangreb ved at trykke på R2-tasten. Nøjagtigt som sprintmanøvren er den velegnet til at få dig ud af pressede situationer.

I løbet af denne episke rejse får du stillet et stort arsenal af våben til rådighed, herunder automatgeværer, oversavede jagtgeværer, maskingeværer, raketkastere og et par enestående gadgets. Hvert våben kan opgraderes for at forbedre genladningstider, skudraten, kraft og mængden af ammunition, du kan bære. Jo større opgradering, jo mere koster den, så sørg for at sigte efter de store multiplikatorer for at tjene mange penge. Bortset fra skydevåben har du også granater, miner, Molotov-cocktails, TNT og lysbomber. En ting er sikkert i Dead Nation - du kommer ikke til at mangle våben!

Dead Nation E3 2010 screenshot

Zombieland

Dead Nation har en online samarbejds-mode til to spillere, hvor du sammen med en ven kan kæmpe mod zombier via PlayStation Network. Når du spiller i samarbejds-mode får du udfordringer, der adskiller sig fra at udforske ruinerne i den hærgede by i singleplayer.

Sammen kan I anvende forskellige taktikker til at rydde de levende døde af vejen. I kan f.eks. opstille fælder med miner og lokke dem ind i snævre rum, så de nemt kan tilintetgøres med en granat eller et par runder fra maskinpistolen. Samarbejds-mode kan også spilles offline, så du sammen med en partner kan sprænge dig gennem spillet fra sofaen!

Dead Nation har også globale og lokale ranglister, der sætter spillere fra forskellige lande op mod hinanden. Hver zombie, du slår ihjel, bliver tilføjet til det samlede antal for dit land, så sørg for, at du dræber så mange som muligt i hvert niveau for at nå hele vejen til toppen. Når der er opnået et bestemt antal drab på ranglisten, indledes der en helt ny Infection Cycle, og kapløbet mod førstepladsen begynder forfra.

  • 1080p

    1080p

  • Spillere

     Spillere

  • 720p

    720p

  • 1080i

    1080i

  • Netværksspillere

     Netværksspillere

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder