Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Datura™

  • PS3

Udforsk den dragende verden i Datura, og begiv dig ud på en mystisk rejse.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Santa Monica Studios/Plastic
    Datura screenshot
    • Opdag en uhyggelig, fængslende verden i denne enestående, interaktive kunstoplevelse, hvor kun lidt er, hvad det giver sig ud for, og hvor mystik og overraskelser lurer overalt.
    • Interagér med dine omgivelser, og prøv at svare på tre spørgsmål: hvorfor er du her? Hvad skal du gøre nu? Og er der en vej ud?
    • Løs gåder, og opdag gemte mysterier, som tager dig hinsides verden, som du kender den.
    Datura screenshot

    En mystisk rejse

    I Daturas verden kan du forvente hvad som helst. Denne særlige skov får dig til at sidde helt ude på stolekanten fra starten, når du udforsker omgivelserne og prøver at regne ud, hvordan du er havnet der.

    Der er ingen dialog i spillet - du må klare dig selv. Det kan godt være, du møder andre figurer, men de er ikke rigtig interesserede i at snakke. I stedet bidrager den uhyggelige hvisken fra væsener, du ikke kan se, den dramatiske musik og de tørre blades raslen, når du bevæger dig, til en anspændt atmosfære og øger din følelse af panik i takt med, at din figur begynder at trække vejret hurtigere og mere besværet.

    En fascinerende kombination af et naturligt og smukt landskab og en intens, uhyggelig atmosfære skaber en opløftende følelse af spænding, da du kun kan gisne om, hvad der venter rundt om hjørnet.

    Du oplever det hele gennem din figurs øjne og bliver suget ind i denne mystiske og overraskende fortælling - finder du vej ud af skoven igen?

    Download Datura til din PlayStation 3 fra PlayStation Store, og forbered dig på et fængslende eventyr, hvor du skaber historien.

    Datura screenshot

    Smukt, men dødsensfarligt

    Datura på PlayStation 3 har en del til fælles med den plante, som spillet deler navn med. Ved første øjekast er de begge to attraktive og smukke at se på. Når du bevæger dig tættere på, bliver de dog et farligere bekendtskab. Den uskyldigt udseende datura-plante kan være farlig og giftig og forårsage desorientering eller hallucinationer. Datura til PS3 er heller ikke på nogen måde forudsigeligt - vær forberedt på at blive kastet ind i en mørk og mystisk skov, hvor intet er, som det ser ud til.

    Dette usædvanlige eventyr begynder bag i en ambulance, og det er dig, der ligger på båren. Det er herfra, du starter med at styre din højre hånd vha. din PlayStation Move-bevægelsescontroller og interagere med dine omgivelser - dette er den eneste del af din krop, du ser på skærmen gennem hele spillet, og det er en meget intuitiv styringsmetode. Efter nogle sekunder, hvor du ikke helt ved, hvad der er foregået, vågner du op i en uhyggelig skov.

    Datura kaster dig fra dette nervepirrende skovlandskab til actionfyldte situationer, hvor du skal tænke hurtigt. Pludselig sidder du bag rattet i en bil, det er nat, og du kører på motorvejen - vælger du at prøve at undgå at ramme de dyr, der dukker op, når du ræser gennem mørket? Husk, at enhver beslutning får betydning for, hvordan historien former sig, og når du vender tilbage til skoven, er alt måske forandret.

    Den næste udfordring i rækken er ikke altid så åbenlys i Datura, så du skal sørge for at lede overalt for at afdække nye områder og finde ud af mere om din uventede tur til denne mystiske verden.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder