Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Darksiders

  • PS3

Horseman kommer til PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: THQ
  • Udvikler: THQ

    • Bliv Krig og nedkald apokalyptisk vrede med ødelæggende overnaturlige evner, mens du bruger stort set alt, hvad der er i dine omgivelser, som våben

    • Ødelæg alle, der står i vejen for dig, ligefra krigstrætte engletropper til Helvedes lede dæmoniske horder og konfronter den onde Ødelægger (Destroyer), selve forløberen for Armageddon

    • Opnå tjenester fra Ruin, Krigs kraftfulde hingst, der blæser et ødelæggende spor gennem fjenderne på tværs af ødelagte omgivelser

    Darksiders screenshot

    Dette er undergangen

    Fra tegneserietegner- og forfatter Joe Madureira kommer Darksiders, et apokalyptisk actioneventyrspil som er perfekt til dem, der elsker action. Du spiller som Krig - apokalypsens første rytter - og du er blevet narret til at fremkalde verdens undergang før tid af onde kræfter. Du står anklaget for at have brudt den hellige lov, som underverdenens herskere - Charred Council - har indført, og for at starte en krig mellem himlen og helvede.

    Du falder i unåde, fængsles i over et århundrede og fratages dine kræfter, hvorefter du tvinges til at vende tilbage til jorden for at søge efter sandheden bag den for tidlige apokalypse og straffe de ansvarlige. Samtidig med at du jages af en hævntørstig gruppe af engle, går du til kamp mod helvedes kræfter. Selv med de dæmoner, du jager, må du slutte umage alliancer, og du må rejse over jordens ødelagte rester på din færd for at få hævn. Som historien skrider frem afsløres en omfattende sammensværgelse, og du er blot en brik i den evige kamp mellem himlen og helvedes herskere.

    Darksiders screenshot

    Fremmaning af rytterne

    Takket være Madureiras baggrund i tegneserier har Darksiders en helt unik grafisk stil, som adskiller det fra andre actioneventyrspil, så det i høj grad føles som en tegneserie, der er blevet levende på PlayStation 3. Madureira udviklede spillets historie og fungerede som kreativ direktør, samtidig med at han havde ansvaret for koncepter, spildesign og animation.

    I forbindelse med skabelsen af spillets figurer var Madureira den første, der lavede udkast. Det var i form af en masse miniaturer, som holdet så kunne gruble over, inden de besluttede sig for et endeligt udseende og udformede figuren i 3D. På denne måde er Darksiders i høj grad X-Men-tegnerens visuelle vision, og den overføres på fantastisk vis til videospillenes verden.

    Takket være hjælp fra en anden tegneserieveteran, Joe Kelly, som har arbejdet på titler som Marvels Amazing Spider-Man, og har assisteret Madureira i udviklingen af historien, er Darksiders i sandhed blevet et tegneserieeventyr, der er større end livet selv - på PlayStation. Din søgen efter hævn i Darksiders starter her.

    Himlen og helvedes kreaturer

    Mens du spiller dig igennem Darksiders, møder du en lang række figurer, som skjuler sig rundt omkring i den øde verden. Fra engle til dæmoner og det, der er værre: Det apokalyptiske terræn, du færdes i, er hjemsted for nogle af de mest rædselsvækkende og gigantiske figurer, videospilbranchen endnu har set. En af spillets mest centrale figurer, som du kommer til at stå overfor i starten af historien, er helvedes hersker, The Destroyer, et bæst på størrelse med en skyskraber, som muligvis har ansvaret for at udløse apokalypsen.

    Selvom The Destroyer nok er den hårdeste af de skurke, du står over for i spillet, møder du en lang række andre, som udgør krævende udfordringer eller kan hjælpe dig på din færd. The Watcher, med Star Wars-skuespilleren Mark Hamills stemme, er din fører gennem gader, kloakker og fangekældre i Darksiders. Det er en dæmon, som Charred Council har bundet til dig, og som hjælper dig med at udføre bestemte opgaver og missioner i spillet ved at lede dig i retning af dine mål.

    Der er en række andre mindeværdige figurer, bl.a. The Jailer, et kæmpestort kugleformet bæst med et bur som hånd, som kan knuse dig med et enkelt slag, hvis du ikke flytter dig hurtigt nok. Med tilføjelsen af de kampklædte engle og de resterende ryttere kommer du til at stå over for en række flotte og uforglemmelige figurer, inden du når dit farefulde eventyrs afslutning.

    Darksiders screenshot

    Så starter slaget

    Du er bevæbnet med et arsenal af våben, herunder sværd, leer, geværer og magiske angreb, som du låser op for, efterhånden som du kommer gennem spillet. Derfor er du mere end klar til at tage hævn i Darksiders. Selvom du bruger det meste af tiden til fods, mens du udforsker ruinerne af mægtige byer, får du også chancen for at begive dig ud på meget større vidder til hest på Wars ganger, Ruin. Ruin er perfekt til at rejse gennem de enorme åbne miljøer og kan bruges i boss-kampe og til at angribe horder af himlens og helvedes tropper.

    Hvert våben og magiske angreb, som du har til rådighed, kan opgraderes ved at indsamle de fordømte sjæle fra besejrede modstandere og fra skrin, der kan smadres med Cirkel-tasten. Man kan også købe nye kampmanøvrer sammen med opgraderingerne. Efterhånden som du mestrer kampene i Darksiders, lærer du hurtigt, at du kan skifte mellem forskellige våben, mens du udfører et angreb. Det er perfekt til at besejre nogle af de større fjender i spillet. Genstande fra omgivelserne kan også bruges i kamp. Alt lige fra lygtepæle til biler kan samles op og svinges eller kastes mod fjenderne i slåskampe.

    En af de mest spændende våben, som du får fat i senere i spillet, er et portalgevær kaldet The Gauntlet. Denne anordning giver dig mulighed for at affyre orange og blå portaler, som danner både en indgang og en udgang, men det fungerer kun på særligt afmærkede områder i miljøet. Når portalerne er blevet åbnet, kan du bruge dem til at komme til områder, du normalt ikke ville have adgang til. Du kan endda fremmane superladede portaler, der gør det muligt at kaste genstande igennem med endnu større kraft end før.

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder