Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dark Sector

  • PS3

En mørk og grovkornet oplevelse pakket med hurtig action, utrolige superkræfter og en engagerende historie gør, at Dark Sector er en værdig repræsentant for den kommende udvikling inden for actionspil.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: D3Publisher
  • Udvikler: Digital Extremes
    Dark Sector Featured Image 2

    Du er Hayden Tenno, en agent, der er sendt på en farlig mission i Lasria - en østeuropæisk by på randen af udslettelse - der gemmer på en dødsensfarlig koldkrigshemmelighed.

    Du er blevet angrebet af en ukendt fjende og vågner blot for at finde ud af at dele af din krop er blevet forandret af en infektion, der giver overmenneskelige evner. Nu må Hayden lære at udvikle sig i overensstemmelse med hans nye kræfter for at overleve og blive en helt.

    Dark Sector er skabt af de berømte udviklere Digital Extremes, og spillet er en ny og original action-thriller, der er designet eksklusivt for den næste generation.

    • Efter at være blevet udsat for et forfejlet koldkrigseksperiment har Hayden udviklet specielle superkræfter, der hele tiden bliver farligere og mere sofistikerede
    • Med introduktionen af Glaive, en knivbesat skive, der gror ud af Haydens inficerede hånd, kan du angribe fjender med brutale resultater, interagere med elementer i omgivelserne og bruge den som en lyskilde på mørke steder
    • Ud over de udviklede kræfter har Hayden et arsenal af konventionelle våben til rådighed, og de kan alle opgraderes og laves mere kraftfulde i løbet af spillet
    Dark Sector Featured Image 1

    Vær ikke bange for mørket

    Slut dig til mørkets kræfter i Dark Sector på PlayStation 3.

    I fremtiden er biologisk krigsførelse blevet en realitet. Nu er dragter mod farlige materialer og åndedrætsmasker normen, og de, der ikke har brugt beskyttelse, er blevet til ækle, omvandrende levende døde, der er blevet vanvittige af smerten fra deres infektion og kun drives af vold og vrede.

    Det er i denne verden, du spiller som Hayden Tenno, en mand fra specialstyrkerne, der skal rydde op, og som lider af en medfødt sygdom, der gør det umuligt for ham at føle smerte. Hayden bliver sendt på en snigmordsmission til den virushærgede nation Lasria, hvor han angribes af en mystisk fjende og bliver smittet med den samme virus, som hele landet er ramt af.

    Da Hayden bliver udsat for virussen, gør hans manglende evne til at føle smerte, at han ikke bliver et monster som de andre. I stedet for muteres hans højre arm, hvilket giver ham mulighed for at fremtrylle et våben med tre knive, kendt som Glaive, når han vil. Beskudt fra alle sider skal Hayden nu finde hjem og samtidig finde ud af, hvem der står bag planen om at dræbe ham.

    Lav din egen Glaive

    Al denne action foregår i et tredjepersons-, over skulderen-perspektiv, der minder meget om det i Resident Evil 4 eller Uncharted: Drake's Fortune. I modsætning til disse spil er det primære våben, der bruges i Dark Sector, Glaive. Glaive er knivskarp og har tre knive, og den kan kastes af sted på afstand eller bruges på tæt hold som blankvåben.

    Efterhånden som du når frem i spillet, låser du op for nye Glaive-evner, der går fra at kunne styre den, når den flyver i luften vha. den trådløse SIXAXIS-controller, og til at bruge den til at få fat i våben fra fjerntliggende fjenders lig. Glaive kan også lades op, så den kan udløse et super kraftfuldt kast, som kan skære fjender over i to, og den kan fyldes med elementære egenskaber som ild og elektricitet, så den kan brænde døre og bryde elektriske låse op.

    Du skal dog ikke kun bruge Glaive - der er masser af almindelige våben, du kan bruge i spillet. Du starter med en almindelig pistol, og de penge, du finder rundt på niveauerne, kan bruges på nye skydevåben, som f.eks. haglgeværer og angrebsrifler, eller på at opgradere eksisterende våben via et Resident Evil 4-agtigt opgraderingssystem. Alt dette foregår på undergrundens sorte marked - i dette tilfælde er der bogstaveligt talt tale om undergrunden, da våbenbutikkerne findes nede i skjulte mandehuller på niveauerne.

    Du kan bruge fjendens våben, men de er udstyret med en infektionsregistrerende detonator, der får våbnene til at selvdestruere, hvis de er for længe i hænderne på en smittet person som Hayden. Du skal lære at bruge alt, du har til rådighed, til din fordel, da du kommer til at stå over for nogle monsterhårde fjender på vejen, bl.a. specialstyrketropper i dragter mod farlige materialer, smittede mennesker, der er blevet vanvittige af smerten, og store besynderlige monstre, der er muteret til uigenkendelighed af biologiske våben.

    Dark Sectors grafik er med til at skabe en åbenlys fornemmelse af fortvivlelse og håbløshed, der passer perfekt til spillets dystre historie. Det udviskede blå, sorte og grå står i skarp kontrast til de levende og realistiske figurmodeller og de farverige dragter mod farlige materialer, som fjenderne har på. Animationen er flydende og livagtig, og nogle fantastiske filmscener og stemmeskuespil forstærker den imponerende præsentation.

    Virusscanning

    Ud over den historiedrevne singleplayer-mode har Dark Sector også nogle interessante multiplayer-modes. I den første mode, Infection, spiller en tilfældigt valgt spiller som Hayden med alle hans kræfter og Glaive, mens de andre spillere har roller som fjendens soldater, der skal prøve at gøre det af med Hayden så hurtigt som muligt. Epidemic-mode ligner lidt, men her deles spillerne op i to hold, der hver har sin egen Hayden. Målet i spillet er så at være det første hold, der dræber modstanderholdets Hayden. Begge modes har interessant taget udgangspunkt i de sædvanlige dødskamp-modes, og de vil helt sikkert få fans til at spille længe efter singleplayer-moden er færdig.

    Med de unikke våben, historien og den utrolige atmosfære er Dark Sector en fængslende thriller, der griber dig, og nægter at give slip før til allersidst. Læg dertil imponerende grafik og onlinespil, og så har du en værdig tilføjelse til alle actionfans' spilbibliotek.
    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder