Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

DanceStar™ Party

  • PS3

Skru op for lyden, og vær med i DanceStar Party!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Musik og rytme
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: London Studios
    DanceStar Party Featured Image
    • Lær de sejeste dansetrin med den fantastiske sangliste med 40 pulserende hits fra dine yndlingskunstnere.
    • Få alle gæsterne til din fest med, og scor ekstra points ved at skråle med på de store omkvæd sammen.
    • Dans til de originale musikvideoer, og tjek dit fodarbejde i videoafspilninger efterfølgende.
    • Download DanceStar Party iPhone-app'en for at holde dig opdateret om de nyeste og bedste optrædener fra DanceStar Party-fællesskabet, og del dine favoritter via Facebook, Twitter og e-mail.
    • Følg  DanceStar Party på Twitter @DanceStarHQ.
    DanceStar Party screenshot

    Alle kan være med til DanceStar Party

    Tag danseskoene på, og gør jer klar til et brag af en fest. I kan danse til 40 fantastiske numre med DanceStar Party på PlayStation 3. Snup din PlayStation®Move-bevægelsescontroller, og lad os fyre den af.

    Vis dit dansetalent frem til de fedeste numre såsom "I Like The Way" af Bodyrockers, "Pass Out" af Tinie Tempah eller Ellie Gouldings "Starry Eyed". Til hvert nummer hører der en danseserie, som du let kan lære ved at følge danserne på skærmen. 

    Imens du laver dit livs præstation, kan du se de originale kunstneres videoer eller trykke på trekantknappen på din bevægelsescontroller for at skifte til kameraet, så du kan se dig selv danse.

    Når du er færdig med at danse, kan du uploade dine videoer og billeder til dit galleri og dele dem med dine venner. Så kan dine venner stemme på dem, dele dem med andre brugere via Facebook og Twitter, og se alt det fede materiale, du har uploadet fra dit DanceStar Party.  

    Hvis du har talent for at danse og kan mestre alle numrene i DanceStar Party, kan du altid downloade flere fantastiske dansehits fra PlayStation Store.

    DanceStar Party screenshot

    Du danser for vildt

    DanceStar Party er en eksklusiv titel fra PlayStation 3, som udfordrer dit dansetalent. Lige meget om du vil fyre den af til funky rytmer med Basement Jaxx, gakke ud til Rihanna eller genopdage nogle retrotrin med CeCe Peniston, så er DanceStar Party garantien for, at du giver den gas på dansegulvet.

    Med et væld af forskellige indstillinger, massevis af danseserier og fede numre af Jessie J, The Chemical Brothers og Example, får du svært ved at holde fødderne i ro. Hvis du vil i gang med det samme, skal du vælge "Dans nu" i hovedmenuen og bare danse derud af. Brug din PlayStation®Move-bevægelsescontroller, og følg danseren på skærmen, som laver danseserier, der er specielt lavet til spillet.

    Hver danseserie har tre sværhedsgrader: Begynder for nybegynderne, øvet for dem, der har lidt erfaring, og professionel for dem, der selv synes, at de styrer på dansegulvet. Er du i tidsnød? Intet problem! Alle serierne findes i en forkortet version, så du altid kan klemme en lille dans ind i dit travle skema.  

    I Dansestudie kan du opfinde og danse dine egne koreografier med Dansesskaber eller øve dig og blive en perfekt danser med en Danselektion. Hvis du har mere energi, kan du brænde nogle kalorier af med

    Workout, som er fyldt med masser af energiske danse, der passer til alle danseevner. Med Fest-opvarmning, Brændende beats og Danseøvelser får du pulsen op. Bare vælg en serie, og giv den gas, og husk, at du kan følge din udvikling på skærmen og se dine fremskridt

    DanceStar Party screenshot

    Få alle dine venner med

    I DanceStar Party kan du danse til moderne musik såsom "Whip My Hair" af Willow, men også 80'er-klassikere som "Dancing with Myself " af Billy Idol med Generation X. Billy var måske glad for at have dansegulvet for sig selv, men i DanceStar Party er der fede muligheder for flere spillere, så du aldrig behøver at danse alene.

    Hvis I er to spillere, kan I snuppe en PlayStation®Move-bevægelsescontroller og dyste imod hinanden i spiltypen Duel, eller I kan samarbejde om dansen i Dansepartnere. Det er dobblet så sjovt, hvis I vælger en sang med to kunstnere såsom "Down" af Jay Sean med Lil Wayne.

    Imens to spillere viser deres sejeste dansetrin, kan op til 18 spillere være med som sangere i spiltypen Fest. Det er den bedste måde at starte festen på. Det kræver blot, at I har nogle PS3-kompatible mikrofoner og vælger den perfekte sang. Vælg en sang med masser kor på såsom "I See You Baby" (Fatboy Slim mix) af Groove Armada med Gram'ma Funk eller "Barbra Streisand" af Duck Sauce. Så kan hele festen være med, imens I danser løs.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • PS Move påkrævet

      PS Move påkrævet

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Bemærk: Da serveren tages ud af drift, kan du pr. 21. februar 2016 ikke længere få adgang til onlinefunktioner for denne titel.

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder