Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Condemned 2™

  • PS3

Kan du endnu engang stå ansigt til ansigt med rædslerne?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Sega Europe
  • Udvikler: Monolith
    Condemned 2 screenshot 8

    Ethan Thomas, den ustabile og miskrediterede seriekriminelle opdager, vender tilbage i denne efterfølger til den kritikerroste Condemned: Criminal OriginsTM.

    Dette nye tilbud fra Sega of Europa indeholder et helt nyt kampsystem, der tager brutaliteten til et nyt niveau. Du kan bruge hvad du finder til at overleve, om det så er en mursten eller et toiletsæde, såvel som et imponerende udvalg af skydevåben.

    Og du får brug for det hele, fordi Condemned 2 indeholder utroligt realistiskt fjende AI; skånselsløse dræbere, der ikke står tilbage for noget for at såre dig, men hvis du bliver venner med dem, kan det være, at de slutter sig til din side. Og med tre online multiplayer modes for op til otte spillere er der mere end nok indhold til at slukke den mest brændende tørst.

    • Grovkornede realistiske omgivelser med sekundære mål og forskellige retninger
    • Ondsindede fjender med meget realistisk AI
    • Online spil for op til otte spillere
    Condemned Feature

    Dømt til døden

    Condemned 2 på PlayStation 3 er mørkt, barskt og helt sikkert kun for voksne.

    Condemned 2 er ikke et almindeligt førstepersonsskydespil. For det første bruger du næsten aldrig en pistol. Og den figur, du styrer, er ikke en typisk amerikansk helt med et firkantet kæbeparti, men en slidt alkoholiseret vagabond ved navn Ethan Thomas. På trods af det er Condemned 2 et af de mest fængslende, foruroligende og stemningsfyldte førstepersonsactionspil, som du kan spille på PlayStation 3.

    Historien er taget direkte fra en horror-film. Et mystisk fænomen forårsager vanvittig vold og massepsykose blandt byens midlertidige indbyggere, og der bryder massive kampe ud i hele Metro City. Det er i disse omgivelser med kaos og vold, at Ethan bliver indkaldt til sin gamle enhed, Serial Crime Unit, for at efterforske det voldelige og rituelle mord på hans gamle mentor, Malcolm Van Horn. Herefter følger en rystende fortælling om vold, galskab og hævn, som bestemt ikke er for sarte sjæle.

    Vredens næve

    Handlingen foregår i førstepersonsperspektiv, men i modsætning til de fleste førstepersonsspil kommer du ikke til at bruge en pistol så ofte. Det primære fokus er nærkampe, hvor dine standardvåben er dine næver - R1-tasten styrer din højre hånd, og L1-tasten styrer din venstre. Hvis du holder R1 og L1 nede samtidigt, danner dine arme et kryds i en blokering foran dig, som kan vælte dine fjender omkuld og gøre dem sårbare for et modangreb. Du kan også sammensætte kombinationer for at påføre større skade og gribe fat i groggy fjender for at gøre det forbi med dem vha. omgivelserne – du kan f.eks. kaste dem ud over en balkon eller smide dem ind i en væg med hovedet først.

    Derudover har spillet en utrolig mængde blankvåben, som du kan bruge. De omfatter alt fra baseballkøller og jernrør til toiletsæder, armproteser og stænger fra bordfodboldspil med miniaturespillerne på. Hvis der ligger noget et sted, er der stor sandsynlighed for, at du kan samle det op og slå nogen i hovedet med det. Du kan få skydevåben undervejs i spillet, men ammunitionen er begrænset til det antal kugler, magasinet kan indeholde, og Ethans alkoholproblem betyder, at du skal holde dit alkoholniveau oppe, for ellers bliver dit sigte uroligt og unøjagtigt.

    CSI: Metro City

    På visse tidspunkter i spillet kommer du forbi gerningssteder, som du kan efterforske vha. retsmedicinske teknikker. Du bliver udstyret med et GPS-system og et kamera til at tage billeder af gerningsstedet. Du får også ultraviolet lys, der kan scanne efter blod, og et spektrometer, der kan registrere usædvanlige støjniveauer eller gaskoncentrationer. Når du begynder en retsmedicinsk efterforskning, bliver du stillet en række spørgsmål for at indsnævre mulighederne i en sag. Efter at have opdaget et lig kan du f.eks. blive spurgt, om det er en mand eller kvinde, hvad du tror dødsårsagen er, om liget er blevet flyttet osv. Jo flere korrekte svar, du kommer med, jo højere bliver din detektivrang – og en højere detektivrang medfører, at mere udstyr og ekstramateriale bliver låst op og kan hjælpe dig gennem de senere dele af spillet.

    Præsentationen i Condemned 2 er fremragende, og du bliver draget ind i spillets mareridtsagtige verden, som består af alt, du kan forvente fra horror-genren. Grafikken er utrolig at se på - hvert eneste nedslidte hotel, lille gyde og lagerbygning er blevet lavet omhyggeligt for at være så beskidt og skræmmende som muligt. Lyden forstærker også spillets medrivende stemning, da foruroligende lyde spiller din hjerne et puds og skaber en virkelig fornemmelse af spænding og angst, når du spiller.

    Ud over den spændende historiemode kan spillerne også springe direkte ud i handlingen med Bloodshot Fight Club-mode, hvor du kan deltage i en række kampbaserede udfordringer. Det kan være at skulle beskytte en gruppe politibetjente mod en gruppe fremstormende oprørere, eller holde dig i live så længe som muligt på en midlertidig slagmark. Der er også multiplayer-modes for op til otte spillere, der er baseret på disse spil, og der er et nyt spil, hvor et hold af oprørere skal skjule bevismaterialer, som SCU-holdmedlemmer skal finde og identificere vha. retsmedicinske metoder. Begge dele er sjove tilføjelser til en allerede solid singleplayer-oplevelse, og de vil helt sikkert få fans til at spille længe efter, historiemoden er færdig.

    Condemned 2 er uundværligt for fans af horror-spil. Den medrivende og filmiske historie, der er stemningsfyldt og oprigtigt skræmmende hele vejen igennem, de unikke kampe og det alsidige gameplay giver alt sammen en pakke, der er gennemsyret af kvalitet. Du skal bare ikke spille med lyset slukket...

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder