Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Civilization® Revolution®

  • PS3

Byg et imperium og tag magten over hele verden, når Sid Meiers Civilization-serie får sin debut på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Strategi
  • Udgiver: 2K Games
  • Udvikler: Firaxis
    Nuevas pantallas de Sid Meier’s Civilization Revolution Screenshot 2

    Der er få større koncepter for et spil end historien om verdenen, men det er den grundlæggende tanke bag den populære Civilization-serie.

    Spillerne skal tage en af 16 civilisationer og styre dem fra tidernes morgen over opdagelsen af ilden helt frem gennem industrialiseringen og rumkapløbet.

    Strategi med omtanke er nøglen til at dominere verden, hvad enten du beslutter dig for at være krigerisk, diplomatisk eller akademisk, og online multiplayer er den ultimative test for alle leder-spirer.

    • Seksten unikke civilisationer, som du kan styre, hver med deres egne historiske figurer
    • Strømlinet tidslinie for hurtigere, mere tilgængeligt spil
    • Ugentlige kort, designet af udviklerne, vil kunne downloades og giver spillere over hele verden mulighed for at konkurrere om den højeste score i single player mode
    Sid Meier's Civilization® Revolution Feature

    "Krig... hvad skal det gøre godt for?"

    Dit mål er global dominans, men i Civilization Revolution er det er helt op til dig, hvordan du opnår det.

    Tiden flyver, når du spiller Civilization Revolution, i mere end én forstand. I spillet er du i tiden 4000 år f.Kr., og i den virkelige verden er klokken 19, og dine togaklædte krigere er i gang med at banke en horde barbarer, fordi de hindrer arbejdet på verdens første vej. Før du ved af det, er det blevet år 2000 e.Kr., og du er involveret i et atomkapløb med egypterne, du er ved at bygge Oxford University i Delhi, og du skal op og på arbejde om en time.

    Store egetræer spirer frem af små agern, og Sid Meiers Civilization-serie - hvor Revolution er den første på PlayStation 3 - er opbygget ud fra tanken om at tage en gruppe nybyggere og gøre dem til en global supermagt med menneskehedens historie og alle dens teknologiske, militære og politiske fremskridt til din rådighed.

    Din første beslutning er at vælge din nation ud af 16 mulige. De har hver deres egen historiske figur som leder, f.eks. Gandhi eller Napoleon. Hver nation har en særlig fordel - aztekerne begynder f.eks. spillet med en formue i guld - og sin egen placering på kortet.

    Du begynder spillet med én gruppe nybyggere, en gruppe krigere og et lille stykke land i en verden, der er næsten helt indhyllet i tåge. De jordstykker, der grænser op til din spirende metropol, indeholder ressourcer, som f.eks. byggematerialer eller mad, der vises med symboler på City-skærmbilledet, som du kan få adgang til ved at trykke på R1-tasten. Mad øger befolkningstallet, så der er flere arbejdere til at høste flere ressourcer. Fabrikantpoint giver dig mulighed for at bygge enheder som f.eks. krigere og skibe, der kan bruges til at udforske verden, hvorved tågen gradvist letter.

    Rent grafisk finder spillet en fin balance mellem skønhed og funktionalitet. Verden er ny og farverig, og de enkle figuranimationer indeholder smarte detaljer, der giver det personlighed, som f.eks. bygningsarbejdere, der fælder træer, eller madsamlere, der slæber sække med korn tilbage til landsbyen. Vigtige oplysninger vises meget diskret. Firaxis Games har virkelig gjort et godt stykke arbejde med at implementere en visuel stil og et styresystem, der strømliner spillets mange muligheder og funktioner.

    Udviklingen går hurtigt, og selvom Civilization Revolution er et turbaseret strategispil, der kan spilles i spillerens eget tempo, er det hurtigere end sine forgængere pga. den hastighed, de beboede områder udvides med. Befolkningstilvæksten suppleres af et øget og mere sofistikeret udbud af enheder og bygninger, der kan bygges. Teknologi spiller en stor rolle i alt dette. Din civilisation kan udforske en teknologi på et hvilket som helst tidspunkt, og hver af disse kræver et vist antal ture at mestre. For eksempel kan studier af alfabetet føre til muligheden for at kunne læse og skrive, en mere dannet befolkning og muligheden for at bygge biblioteker og vidundere som Shakespeares teater. Som tiden går, bliver teknologien mere avanceret og frembringer fænomener som forbrændingsmotoren, massemedier, kernefusion og meget mere. Dit valg af teknologi har vidtrækkende konsekvenser mht. beslutninger - om din nation skal være berømmet for sin kultur, rigdom eller militærmagt.

    Sejren kan have mange ansigter: En kulturel sejr vindes ved at bygge teatre, universiteter, verdens vidundere - og dermed tiltrække store personligheder som Leonardo da Vinci - og grundlægge FN. En økonomisk sejr omfatter samling af en stor del af verdens guld og dannelse af den første Verdensbank. En sejr baseret på verdensdominans opnås ved at overvinde andre civilisationer gennem militær magt.

    Målrettethed kan være en god ting, og selvom du måske sigter mod en overlegen race af filosoffer og tænkere, som skal regere en fredelig verden, risikerer du at miste alt, hvis du overser behovet for at have et forsvar. Rivaliserende nationer er skruppelløse og tænker kun på at jævne din by med jorden, når lejligheden byder sig. Krigserklæringer bliver mere og mere almindelige, efterhånden som spillet skrider frem, og du får etableret flere byer og anvender mere avanceret teknologi. Selvfølgelig har du altid mulighed for at invadere en af dine rivalers byer, og belønningen er stor - den rivaliserende by konverteres til din civilisation, og du vinder alle dens ressourcer, bygninger og store personligheder - men hvis dine soldater bliver hårdt ramt undervejs, bliver dit eget domæne muligvis sårbart over for angreb.

    Der kan siges meget mere om Civilization Revolution, så avanceret er det. Det er et spil, der er helt specielt for hver enkelt spiller, afhængigt af deres tilgang til spillet, og hvordan historien for deres civilisation udvikler sig. Hver spil er helt unikt, og det giver en helt særlig fornemmelse af ejerskab, når du starter med en lille bebyggelse og fører den gennem en hastig udvikling. Det kan være en overraskende rystende oplevelse, når Julius Cæsar tromler den ned med sin hær af tanks, bare fordi du ikke ville afsløre hemmeligheden bag aluminium.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder