Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Buzz!™ Junior: Dino Den

Kun på PlayStation
  • Også på PS3

Det er en skrupskør forhistorisk fest!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Familie
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Cohort Studios
  • Også på PS3

Det fjerde spil i Buzz!™ Junior-serien fører dig tilbage til dengang, hvor dinosaurer herskede over Jorden.

Venskabelig konkurrence og forhistorisk skæg og ballade er på menuen i Buzz! Junior: Dino Den. Du tager kontrol over fire små, frække dinosaurer, mens de udforsker den spændende forhistoriske verden omkring sig og undervejs efterlader lidt kaos overalt.

I en stribe nye spil vil du få mulighed for at gøre alt, lige fra at ride på en Tyrannosaurus Rex til at hoppe på en brontosaurus, for slet ikke at tale om at isfiske, surfe på havskildpadder eller overdænge hjælpeløse huleboere med rådne dinoæg!

Buzz! Junior: Dino Dens helt nye holdspil lader dig endda spille sammen med en ven i 10 ekstra holdspil, mens det avancerede Dino-stammesystem lader computerstyrede dinoer træde ind i stedet for menneskelige spillere.

  • 35 dinotastiske spil – skyd på huleboere, kør i gocarts og rid på en Tyrannosaurus Rex!
  • Færre end fire spillere? Så lad dinoerne træde til
  • 2 mod 2-holdspil giver ekstra smæk for dinoen!
Buzz! Junior: Dino Den screenshot 14

Få dig en Buzz!-fuld underholdning i dinosaurusstørrelse

Buzz! Junior tager dig en tur tilbage til et land, som tiden glemte, og byder på en oplevelse, du aldrig vil glemme - spring ind i Dinos, og find ud af hvorfor.

Buzz! Junior-serien har opbygget et rygte ved at byde på skøre underholdningsmuligheder, som appellerer til alle aldre, i en række spil, der gør brug af alt fra aber henover robotter til monstre. Fjerde del af serien fortsætter den gode stil, og denne gang vil du møde et hold temmelig drillesyge dinoer, som det er svært ikke at holde af.

Forhistorisk park

Buzz! Junior: Dinos kaster dig direkte ind i en forhistorisk tidsalder, hvor gigantiske dyr styrede jorden, vulkaner var lige så almindelige som skovsøer, og hvor en mudderpøl hist og her ikke var et sjældent syn. Men snarere end at være en af de skrækindjagende versioner, vi er alt for vant til at se, er de dinosaurer, der strejfer omkring i dette land, elskværdige og glade væsener - navnlig de fire frække og farverige dinoer, der energisk prøver at indsamle det største antal dino-æg i 35 multiplayer-spil i kampen om at blive kronet som dinoernes konge.

Med en række Buzz! Buzzere kan op til fire spillere vælge mellem de frække T-Rex, Pterodactyl, Stegosaurus og Triceratops og konkurrere med og mod hinanden om kronen - og hvis du spiller på egen hånd, lader Dinos dig tilføje computerstyrede dinoer med evner, der kan tilpasses individuelt, så du kan opnå tilsvarende konkurrence. 

Spillets alsidighed omfatter også en række forskellige opsætninger, der er skræddersyet til både nybegyndere og erfarne spillere. Spillets multiplayer-mode giver dig mulighed for at spille en række minispil mod tre andre spillere, mens Holdspil gør det muligt at slå pjalterne sammen med en anden spiller og spille mod to rivaler. I begge modes kan du vælge at springe lige på hovedet ind i handlingen med Hurtig start, vælge længde (kort, mellem, lang eller maraton) i Standardspil eller udvælge dine favoritter i Brugerdefineret spil. Førstegangsspillere kan også prøve kræfter med udvalgte discipliner i Trænings-mode.

En dejlig dino-fest

Dinos' sans for humor tager hurtigt form gennem det store udvalg af spil, og du kan forvente masser af action. Buzzeren i hånden, fingrene på knapperne: Sjov og ballade, når det er bedst - man kan simpelthen ikke undgå at smile og grine. Som med de øvrige Buzz! Junior-titler er der en række spil, som gør tingene sjovere for hver tur. I Alt hvad du kan spise skal du trykke på den rigtige farve på din Buzzer for at vælge den mad, som serveres for din dino, så du kan stikke gaflen i den før nogen anden, mens Strike er et besøg i et stenalderbowlingcenter med masser af keglesjov.

Eller hvad med Hulemaleri, hvor du skal rulle dine skøre figurer rundt i en hule for at få så meget af din maling på den som muligt? Det kan også være, at du foretrækker holdspillet Flammevolleyball? Der er noget for enhver smag i Dinos' mange muligheder, og der er nok udfordringer til at holde dig og dine børn underholdt - for ikke at nævne de ekstremt velanimerede figurer, som ikke går af vejen for at fyre den af med vanvittige moves, når de vinder.

Buzz! Junior: Dinos overrasker dig sikkert med sin superpolerede præsentation, og det bør ikke komme som en overraskelse, at det faktisk er rigtigt sjovt, navnlig i spillets samarbejdsmodes, som er smukt konstrueret hele vejen igennem. Spillets falde-på-halen-stil og behagelige humor er en forfriskende afvigelse fra normen, og der er nok af små, fine detaljer til det gøre det til en mindeværdig oplevelse for hele familien. Så grib fat i dine Buzz! Buzzere, og gør dig klar til en vanvittig, forhistorisk fest!

  • Spillere

    1-4 Spillere

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder