Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

BioShock Infinite

  • PS3

Teamet bag den originale BioShock tager dig med raketfart til Columbia, en gigantisk by i himlen.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: 2K Games
  • Udvikler: Irrational Games
    • Spil som Booker DeWitt, en tidligere Pinkerton-agent, der er sent ud for at redde Elizabeth, en ung kvinde, der siden barndommen har været fængslet i Columbia.
    • Opbyg et forhold til Elizabeth, hvor du kombinerer dine evner med hendes, så I sammen kan slippe væk fra en by, der bogstaveligt talt er ved at falde ned fra himlen.
    • Lær at kæmpe mod fjender i hektiske Sky-Line kampe, kast dig ud i kampe både indendørs og udenfor mellem skyerne, og udnyt kræfter fra masser af nye våben og evner.
    Bioshock Infinite screenshot

    Den amerikanske drøm

    BioShock Infinite trækker dig dybt ind i en spændende alternativ fortid, der er en genfortolkning af USA i 1912 som en steampunk-fantasi af svævende byer, mekaniske monstre og dødbringende mysterier.

    Handlingen foregår i den flyvende metropol Columbia – en spektakulær by i himlen, der er grundlagt af Father Comstock, som er politisk leder, religiøs fanatiker og ekstrem nationalist. Når den tidligere Pinkerton-detektiv Booker DeWitt først ankommer i Columbia, virker stedet – en klynge af skiftende, svævende øer, der er forbundet af zeppelinere og rebbroer – næsten himmelsk. Badet i sollys og blandt dens befolknings livlige snakken kan DeWitt tilgives for at glemme, hvorfor han kom til Columbia – for at redde Elizabeth, en ung kvinde, der er blevet holdt indespærret siden barndommen.

    Men selv før han når frem til Elizabeth, begynder byens masker dog at falde, og DeWitt er pludselig en eftersøgt mand. Pga. et mærkeligt mærke på sin hånd må han snart flygte fra Comstocks agenter, som inkluderer politibetjente, mekaniske milits-mænd og den sjælløse, skumle Songbird – en fugleagtig robot, som har til opgave at forhindre Elizabeth i at flygte. Da han flygter med Elizabeth på slæb, krakelerer Columbias facade fuldstændig, og DeWitt opdager de frygtelige hemmeligheder bag Comstocks surrealistiske by – men kan han redde sig selv fra den ondskab, der lurer overalt?

    Bioshock Infinite screenshot

    Magisk realisering

    Fortryllende, storslået, overvældende – alle sammen ord, der ikke formår at kommunikere, hvor fantastisk flot BioShock Infinite er.

    Grafikken er sublim lige fra starten, hvor Booker DeWitt begiver sig op til toppen af et stormomsust fyrtårn, hvor han bliver bundet fast til en stol og skudt op i skyerne, så han for første gang kan lægge til kaj i Columbia. Byen er storslået – et levende, detaljeret landskab fuld af fantastiske udsigter. Kæmpemæssige statuer tårner sig op, og zeppelinere glider mellem skyskraberne. Af og til letter en kolibri fra rosenbedene og svæver foran øjnene på dig.

    Lyden er lige så sublim – og det i bogstaveligste forstand i starten af spillet, hvor DeWitt befinder sig i et oversvømmet tempel fuld af levende lys, der giver genlyd af åndelige sange. Senere i spillet, når uhyggen breder sig, og farerne lurer, gør ironien kun den indledende atmosfære af fred og idyl endnu mere inspireret.

    Det bedste af det hele er, at der ikke er noget, der ødelægger oplevelsen for dig som spiller. Den intuitive styring og de let tilgængelige menuer er aldrig i vejen for handlingen. Det hele er som at træde ind i en ufatteligt livagtig og eventyrlig drøm – én, du har aldrig har lyst til at vågne op fra.

    Bioshock Infinite screenshot

    Den uhellige treenighed

    Booker DeWitt er en fængslende helt. Ved spillets begyndelse afsløres der ikke meget om hans fortid eller personlighed. Vi ved kun, at en gådefuld gruppe har tvunget ham til at rejse til Columbia for at befri den indespærrede Elizabeth. Det er kun gennem hans interaktioner med Comstocks by, dens befolkning og senere hen Elizabeth selv, at vi begynder at få et billede af manden. Hans historie, som du kan forestille dig, er en spændende lidelseshistorie.

    Elizabeth er også central i spillet, både som katalysator for handlingen og som en aktiv del i den. Fra det øjeblik hun bliver reddet, er hun der hele tiden, og hendes mærkelige overnaturlige kræfter spiller en vigtig del i DeWitts forsøg på at undslippe Comstocks kløer. Hendes nysgerrighed og følelsesmæssige indsigt åbner op for nye oplevelser, og du vil hurtigt begynde at bekymre dig om hende, som om hun var dit eget kød og blod. Heldigvis beviser hun hurtigt, at hun kan passe på sig selv.

    Ovenover det hele – selv over Columbia, som er en fantastisk realiseret figur på sin egen måde – svæver den komplekse, ondskabsfulde figur Father Comstock. Efterhånden som du kommer frem i spillet, vil du gennemgå bidder af oplysninger fra de legender, som omgiver ham, og afdække den sande historie om hans lederskab – og selv opleve, hvordan magt og ideologi kan forgifte selv de mest ædle idealer.

    Bioshock Infinite screenshot

    Krig i himlen

    Kampene i BioShock Infinite er hurtige, hektiske og rigtige sjove. Med en masse forskellige måder at slå ihjel på – herunder et væld af stjålne våben og en række overnaturlige “kræfter”, der hele tiden udvikles, og som gør dig i stand til at kaste ildkugler, paralysere fjender osv. – er tricket at kende dit arsenal godt. På den måde kan du kombinere de bedste traditionelle våben med de mest frygtindgydende paranormale kræfter og udslette alle, der står i vejen for dig.

    Engang imellem vil Elizabeth hjælpe dig og bruge sine evner til at forvrænge dimensioner til at give dig praktiske ting som f.eks. geværtårne, og du kan også bruge Columbias Sky-Line-system til at springe på dine fjender oppe fra.

    I BioShock Infinite er kampene en vigtig del af historien, og med hver kamp føler du, at du bevæger dig mod et større mål. Det er denne respekt for den intelligente historie og tilfredsstillende struktur, der driver spillet frem, og gør dig desperat for at finde ud af, hvad der nu vil ske. Men slutninger kan selvfølgelig ikke altid være lykkelige…

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder