Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

AMY™

  • PS3

Forbered dig på at blive smittet på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Lexis Numérique
  • Udvikler: Lexis Numérique
    Amy screenshot
    • Oplev en skrækindjagende historie fra den berømte spildesigner, Paul Cuisset.
    • Tag kampen op mod horder af omkringgående døde i en pestbefængt verden på kanten af ødelæggelse. 
    • Slut dig sammen med Amy, en meget speciel ung pige i et desperat forsøg på at undslippe Special Forces styrker og uhyggelige skabninger.  
    Amy screenshot

    Mareridtenes by

    Sluk lyset, tag et fast greb om din trådløse controller, og forbered dig på en skrækindjagende rejse ned i vanviddet i AMY på PlayStation 3.

    Dette stykke survival horror fra udvikleren Lexis Numérique kan downloades lige nu fra PlayStation Store. Du får kontrollen over Lana, en ung kvinde, der eskorterer en otteårig autistisk pige ved navn Amy igennem en by, der er fyldt med skræmmende væsener og bevæbnede soldater, som er fast besluttede på at stoppe dig ved hvert hjørne.

    Efterhånden som den spændende historie skrider frem, får du mere og mere at vide om denne specielle lille pige og hendes mærkelige evner, som hjælper dig i din mission for at undslippe den sygdomsbefængte betonjungle.

    Det bliver ikke en nem rejse, så du skal være på stikkerne, mens du bevæger dig gennem forladte gader, underjordiske tunneller og mærkelige steder, der er fyldt med nattens væsener.

    Amy screenshot

    Smittefare

    En af de første ting, du bemærker, når du starter AMY på PlayStation 3, er, at den figur, du styrer, Lana, bliver mere og mere inficeret med en mærkelig sygdom, jo længere tid du bruger på at udforske denne uhyggelige verden. Derfor skal du sørge for at tjekke værelser og deres omgivelser for små sprøjter fyldt med en vaccine, der kan rette op på dit helbred. Hvis du ikke holder godt øje med det, holder du ikke længe.

    Undervejs møder du mange forskellige figurer, der kan hjælpe dig på din mission for at undslippe byen med Amy, men der er også mørke kræfter derude, som forsøger at stoppe dig i at nå dit mål, så brug lidt tid på at søge efter et våben i hvert område, du vover dig ind i.

    Spillets inficerede monstre kan du slå ud med et tykt stykke træ, men du skal være noget mere forsigtig, når du står over for de militære enheder, der patruljerer i gader og bygninger. De er nådesløse og vil skyde dig med det samme, så sørg for at gemme dig i et tomt skab eller under et bord i et kontor.

    Udover kampene er der masser af opgaver, der skal løses ved hjælp af både Lana og Amy. For at gøre det skal du styre Amy ved hjælp af R1-tasten på din trådløse controller for at få hende til at kravle gennem ventilationskanaler og smalle passager for at nå kontakter, få fat i nøglekort og låse døre op.

    Du skal også bruge en særlig genstand til at samle menneskelige DNA-oplysninger, som du finder i blodpøle eller på døde mennesker, for at få adgang til computerdatabaser og dermed komme videre i spillets gribende historie. Hvis det lyder nemt at indsamle DNA, gemme dig under borde og klemme dig ind i små rum, så lad dig ikke narre - du skal konstant kigge over skulderen efter de monstre, der lurer rundt om hvert hjørne samt de militære styrker med kløe i aftrækkerfingeren.

    Husk, at I er to om det, og din succes afhænger af, at I begge slipper ud i live.

    • Spillere

       Spillere

    • Dolby 8

      Dolby 8

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder