Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Aliens: Colonial Marines

Kan du og dine venner overleve mod galaksens farligste mordere?

  • PS3
  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Sega
  • Udvikler: Gearbox Software
Aliens Colonial Marines screenshot
  • Slut dig til Marinekorpset i de autentiske omgivelser, der er inspireret af James Camerons klassiske Aliens-serie, inklusive Hadleys Håb, Sulaco og LV-426.
  • Skab din perfekte alien-dræbermaskine med tilpasselige figurer og udstyr såsom bevægelsessensorer, pulsrifler og flammekastere.
  • Få fat i dine venner ved hjælp af PlayStation Network for ekstra ildkraft med et hold på op til fire spillere i drop-in, drop-out multiplayer missioner.
Aliens Colonial Marines screenshot

Overvind frygten

Alien-serien har begejstret og skræmt sit publikum i over 30 år, og den har skabt en af alle tiders bedste filmopfølgere i form af Aliens. Filmen var centreret omkring en lille gruppe marinesoldater, der sendes til planeten LV-426. Her løber de ind i problemer, da en hær af ondskabsfulde og syreholdige Xenomorphs dræber dem en efter en.

Aliens: Colonial Marines foregår et par måneder efter Aliens, hvor et nyt hold marinesoldater sendes til LV-426 for at finde ud af, hvad der skete med den oprindelige besætning. Når gruppen følger besætningens spor gennem velkendte lokaliteter som det forladte rumskib og nybyggernes koloni, kommer de både i kontakt med endnu flere Xenomorphs og samtidig stedets udstationerede kolonihær. Du er nødt til at stole på dine højteknologiske våben og din skarpe hjerne, hvis du skal klare skærene.

I rollen som korporal Christopher Winter interagerer du med en lang række forskellige marinesoldater, og du drager ofte med ud på missioner. Men tag endelig ikke fejl: Når du kæmper mod så mange Xenomorphs, kan du ikke stole på andre end dig selv.

Aliens Colonial Marines screenshot

Snør støvlerne, soldat

Spiludvikleren Gearbox, der tidligere har skabt Borderlands og Brothers in Arms, har masser af erfaring med at lave skydespil, der indeholder både hektisk action og neglebidende spænding. Alien-universet egner sig strålende til denne kombination af spænding og højoktansaction, og den er perfekt fanget i spillet.

Fans af Aliens vil øjeblikkeligt kunne genkende det forladte rumskib Sulaco og Hadley’s Hope-kolonien. Hvis du nærstuderer dine omgivelser, vil du opdage flere smarte referencer til filmen, heriblandt Bishops mælkehvide androidevæske på skibets dæk samt den forpuppede kvindelige nybygger med et hul i brystkassen fra dengang, hvor en Xenomorph kæmpede sig ud gennem hendes blod og indvolde. Skuespillerne Michael Biehn og Lance Henriksen genoptager deres roller fra Aliens-filmen, mens filmens episke underlægningsmusik og velfungerende lydeffekter er med til at skabe en ildevarslende atmosfære.

Når du ikke dræber aliens, er der masser af samlerobjekter at finde frem til. Banerne gemmer på 35 hundetegn og 12 lydjournaler, og du kan låse op for seks specielle våben, der har tilhørt figurerne fra filmen, heriblandt Hicks’ haglgevær og Vasquez’ maskingevær. Spillet indeholder samtidig en række udfordringer, hvor du ved bl.a. at dræbe to fjender med et skud låser op for endnu flere belønninger i form af figur- og våbenopgraderinger.

Aliens Colonial Marines screenshot

Ruminvasion

Det er lettere at udslette aliens, når man har militærets bedste våben og udstyr til rådighed. Haglgeværer, flammekastere og maskingeværer leveres side om side med filmens velkendte pulse-riffel, der er udstyret med en granatkaster. Den velkendte bevægelsessensor er enhver marinesoldats bedste ven. Med sine insisterende og skræmmende biplyde slår den ud, hver gang en Xenomorph befinder sig lige oven over dig. Og det gør de ofte, da de kan kravle på både vægge og lofter. Hold din lygte lige ved hånden, du får helt sikkert brug for den…

Gennemfører du spillets 11 kampagnemissioner uden for store tab og med et rimeligt antal døde fjender på kontoen, optjener du ranglistepoint, der kan bruges til at låse op for opgraderinger til din figurs udseende og våben, heriblandt en række overflader og udstyr.

Der er endda blevet plads til en helt ny Xenomorph-fjendetype i Aliens: Colonial Marines: The Boiler. Du er nødt til at snige dig forbi disse klamme, selvdestruktive aliens i spillets eneste snigesektion, hvor du kæmper dig gennem kloaksystemet for at aktivere en række generatorer, der vil få væsnerne til at eksplodere. Kom endelig ikke for tæt på, og pas på syren.

Aliens Colonial Marines screenshot

Alle kan høre dig skrige

Hvis du nogensinde har haft lyst til at være en Xenomorph, så er spillets fire online-spiltyper lige noget for dig.

I Team Deathmatch kæmper to hold bestående af seks spillere mod hinanden over to runder, og her skiftes holdene til at spille henholdsvis marinesoldat og Xenomorph. I Extermination spiller man fem mod fem, hvor målet er at antænde en række sprængstoffer, der kan udslette alle Xenomorph-æggeklyngerne. I Survivor-spiltypen skal fire mennesker overleve i længst mulig tid mod et hold af fire Xenomorphs. Og i Escape-spiltypen, hvor der spilles fire mod fire, skal marinesoldaterne bevæge sig mod et udtrækningspunkt, mens de jagtes af et hold af Xenomorphs.

Multiplayer-fornøjelserne fortsætter offline, hvor den kooperative spiltype giver mulighed for, at op til tre andre spillere kan deltage i de specialdesignede missioner. Og det kan der sagtens blive brug for, når syrespyttende aliens nådesløst jagter dig.

Bug Hunt, der er den første udvidelsespakke, er en kooperativ multiplayer-spiltype på tre helt nye baner. Hold øje med flere downloads senere i 2013.

  •  

    1-2 Spillere

  •  

    Netværksfunktioner

  •  

    720p

  •  

    2-12 Netværksspillere

  •  

    Netværksspil

Officielt spilsite
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder