Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Need for Speed™ Most Wanted

  • PS3
  • Også på PS Vita PS2

Kør overalt, overvind alle.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Electronic Arts
  • Udvikler: Electronic Arts
  • Også på PS Vita PS2
Need For Speed Most Wanted Featured Image
  • Ram hop og genveje, hold dig skjult, eller ryst strisserne af i omgivelser, der udnytter din bils unikke evner.
  • Vælg en bil, slå dig sammen med venner, og spring ind i en non-stop-spilleliste med tætte, konkurrenceprægede events.
  • Du optjener hele tiden Need for Speed-point, mens du prøver at køre fra dine venner og opnå titlen som Most Wanted.
Need For Speed Most Wanted screenshot

Løbet er i gang

Fartdjævle på udkig efter et højoktans-racerspil på PlayStation 3 behøver ikke lede længere – Need for Speed Most Wanted spænder dig fast i sædet på nogle af verdens mest kraftfulde biler. Du får mulighed for at køre i dem alle i smukke Fairhaven, en by fyldt med racerkørere, der bare vil elske at vise dig, hvor farlig denne smukke urbane legeplads kan være.

Fairhaven er med sine brede gader, snoede motorveje, parker og mystiske distrikter det perfekte sted til et højoktans-ræs. Den medrivende fornemmelse af fart vil få dig til at gribe hårdt fat om den trådløse controller, når du fræser gennem tunneller, flyver over imponerende ramper og smadrer gennem vejskilte for at nå frem til dit bestemmelsessted. Når dagen går på hæld, og neonlysets blinkende natteskær lægger sig over byen, vil du kunne nyde en spektakulær udsigt, mens du kæmper på vejene.

Bliv ikke overrasket, hvis du hører politiets sirener bag dig, mens politiradioen skrattende fortæller om dine aktiviteter. Du kan overdøve dem ved at skrue op for bilradioen og nyde et mix af rock, indie, drum & bass, grime og dance, mens din fod vipper i takt på speederen.

Need For Speed Most Wanted screenshot

Mindre hastværk, mere fart

Fartdjævle og folk med benzin i blodet kan godt glæde sig – Need for Speed Most Wanted byder på alt det, du altid har ønsket dig fra konsolgaderæsets hæsblæsende verden. Over 40 biler venter på dig fra robuste Range Rovers til lynhurtige Porscher, og du kan køre i dem alle ... hvis dine nerver kan holde til det.

Fastspændt i sædet på din udvalgte bil er det din opgave at deltage i hektiske gaderæs for at optjene Speed Points. Målet for disse kan variere fra at køre stærkt på en bane i byen til at undgå et baghold af politibiler, der hjertens gerne vil sætte en stopper for dine udskejelser i Fairhavens gader med speederen i bund. Det er heller ikke kun Speed Points, der er på spil. Sejren sikrer dig øjeblikkelige opgraderinger i form af nitrogen-boosts og bedre bildele.

Når du har opnået et solidt antal Speed Points, har du mulighed for at udfordre en af de ti mest efterlyste gaderæsere i Fairhaven. Disse sammenstød er ikke for sarte sjæle, og det kribler i politiets fingre for at få fat i dig. Så træd sømmet i bund, og hold dig ikke tilbage for at tage en tur over fortovet for at skyde genvej, mens du fræser forbi fartkameraerne og gennem reklameskilte for at vinde. Hold dig foran konkurrenterne ved at smadre ind i de biler, som er i vejen, og vær opmærksom på politiradioen for at regne ud, hvor vejspærringerne befinder sig.

Need For Speed Most Wanted screenshot

Bliv den mest efterlyste blandt dine venner

Need for Speed Most Wanted til PS3 giver dig mulighed for at sætte dig i de lækre sæder på eksotiske biler som f.eks. 918 Spyder, Evo X og V12 Vantage, så du kan give dine venner baghjul i det ultimative gaderæs. Hvem ville takke nej til sådan en chance?

Electronic Arts' hurtigkørende racerspil holder styr på alt, hvad du foretager dig, via Autolog-funktionen. Når du fræser omkring i gaderne i Fairhaven, gemmes oplysninger om dine rekorder, dine sammenstød med strømerne, dine flyvehop og andre detaljer. Disse data smides videre til dine PlayStation Network-venner, så de ved, hvilke pointscorer de skal slå. Det skaber øjeblikkelige udfordringer, mens du spiller.

Så mens du opdager nye biler i byen, der hver især har deres egne udfordringer, spidser konkurrencen konstant til mellem dig og dine kammerater. Når du er klar til at mødes mand til mand, går du online via PlayStation Network og kører til et Meet Up-punkt i byen. Her kan du konkurrere imod op til syv spillere i en række forskellige spiltyper som f.eks. Speed Tests, hvor du har 90 sekunder til at opnå topscore i et udvalgt område.

Multiplayer-racing i Need for Speed Most Wanted er konkurrencebetonet og hurtigt. Der er intet som det skærmrystende brøl fra din bils motor, når du blæser forbi en rival i et vildt løb. I Need for Speed Most Wanted er der altid en ny udfordring i horisonten – lad ikke dine kammerater give dig baghjul.

  • Spillere

    1 Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • 720p

    720p

  • Netværksspil

    Netværksspil

  • Netværksspillere

    2-8 Netværksspillere

 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 

Need for Speed™ Most Wanted

Need for Speed™ Most Wanted