Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dragon’s Crown

  • PS Vita

Kæmp for at tilvejebringe det legendariske relikvie, før det falder i ondskabens kløer.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game / Kampspil / Action
  • Udgiver: Atlus Software
  • Udvikler: Vanillaware
    Dragon's Crown screenshot
    • Vælg mellem seks spilbare klasser i din søgen efter den ultimative skat.
    • Tag op til tre venner med ind i hektiske og kaotiske kampe, hvor I kan arbejde sammen.
    • Tilpas jeres figurer med nye evner, efterhånden som I kommer videre.
    Dragon's Crown screenshots

    Dragens hule

    Et sted dybt nede i Hydelands hvælvinger hviler den sagnomspundne Dragon's Crown, et klenodie af så stor kostbarhed og kraft, at den herskende elite har sluttet sig sammen for at finde den. Og du er blevet hyret til at hjælpe dem.

    Du spiller som en af seks imponerende krigere, som drager ud for at udforske de mørkeste og farligste af Hydelands labyrinter. Du får brug for snarrådighed og et stærkt hjerte – og et talent for at kløve goblin-kranier – for at føre din søgning til ende og vinde hæder og ære som eventyrer.

    Lige fra den actionfyldte start er Dragon's Crown en løssluppen tur gennem en verden med fantastiske figurer og begivenheder. Historien fortælles gennem en række smukt animerede filmsekvenser og ledsages af strålende stemmeskuespil. Det er som at se en skarpt tegnet fantasy-tegneserie komme til live for øjnene af dig, og snart kan du ikke tænke på andet end at finde ud af, hvad der venter om det næste hjørne eller i det næste kammer – og hvordan du skal ødelægge det.

    Dragon's Crown screenshots

    Et magisk kongerige

    Dragon's Crown er lige så mageløst overdådigt som den mest dedikerede fantasy-fans vildeste drømme med blændende omgivelser og skarpe, kulørte figurer, der er som taget ud af den bedste anime-film.

    Alt er flot udført, fra den skumleste underjordiske hule til den grimmeste, gråhudede ork, og det er en fornøjelse at strejfe om i en mørk hule og blive konfronteret med en skrigende, dykkende harpy eller en sortpelset tarantel på størrelse med dit hoved.

    Lydsporet er en blanding af dunkende kamplyde og fortryllende orkestermelodier – det er glimtende og yndigt det ene øjeblik og dystert og hektisk det næste – det hele bidrager til en utroligt filmisk oplevelse, som du håber aldrig ender. Et snedigt menusystem til at opgradere genstande og tilpasse våben giver Dragon's Crown en inspireret rollespilsvinkel på en kerne af hak og hug-action. Det er ganske enkelt et spil med fremragende afpudsning og finesse, så du kan fokusere på at have det sjovt, mens oplevelsen samtidig er dyb og facetteret nok til, at du bliver ved med at komme tilbage.

    Dragon's Crown screenshots

    Hulernes herre

    Dragon's Crown kan prale af et fortryllende udvalg af spilbare figurer, som hver har sine egne unikke styrker og svagheder.

    Kunne du tænke dig at vade ind i kampen klædt i rustning og lade tordnende sværdhug regne ned over dine fjenders hoveder? Så skal du vælge ridderen, hvis drengede ansigt skjuler hans utrolige styrke. Foretrækker du at holde dig på sikker afstand og lade en sky af pile hamre ind i en goblins bryst? Så skal du gå efter elveren, en ædel sjæl med en atlets fart og behændighed.

    Den næste er dværgen med det enorme skæg, som kompenserer for sin højde med blodtørstig frygtløshed, og den tårnhøje amazone, en frygtindgydende, kvindelig kriger, som bruger en lige så frygtindgydende økse. De, der er mere til den magiske side, kan vælge troldmanden eller troldkvinden: Magiens mestre, hvis viden om sortekunsterne lader dem udløse nogle af de visuelt mest spektakulære angreb i spillet.

    De meget forskellige helte og deres egenskaber sikrer, at Dragon's Crown handler lige så meget om evner og strategi som tankeløs kamp. Når du har gennemført spillet med en kriger, vil det klø i dig efter at udforske Hydelands underjordiske gange med en anden, og så skal du lære helt nye taktikker og særlige angreb. Der er trods alt mere end monstre nok til at holde alle seks eventyrere på tæerne...

    Dragon's Crown screenshots

    Menneske mod monster

    Spillets hjerte er rigelige mængder kamp, men der er grænser for, hvor langt du når med at hakke og hugge. Før eller siden må du sørge for, at dine evner kan følge med dit mod.

    Du får XP for at kæmpe mod onde væsener og samle skatte, som kan bruges til at opgradere dine evner og forme din kriger til en specialiseret dræbermaskine, som kan gøre krav på Dragon's Crown.

    I løbet af din søgen får du hjælp fra en kulørt samling af tyve, feer og andre sære og besynderlige figurer og afdækker nye måder at forbedre dit arsenal af ærefrygtindgydende våben på. Ved eventyrets afslutning vil du have en lang række voldsomme angreb til rådighed, og du vil være dygtig til at bruge ressourcer som penge og erfaring til at skræddersy din kriger til de forestående opgaver. Hvilket er meget godt, for når du har bevist, at du er ondskabens banemand med én kriger, så er det tid til at mestre den næste...

    Dragon's Crown screenshots

    Kronen på værket

    Spændingen når nye højder i Dragon's Crown med spillets samarbejdstilstand, hvor du kan udforske Hydelands underjordiske gange sammen med op til tre venner på et PS3-system (eller en ad hoc-tilstandsforbindelse på PlayStation Vita) eller op til tre ligesindede fantasy-fans online.

    Det giver oplevelsen af en helt ny spænding at tæske gennem huler og labyrinter som en del af et hold. Kampene får ekstra saft og kraft, og duellerne bliver helt forrygende. Det er vildt sjovt at passe på dine venner, og det er intet mindre end hæsblæsende, når et lusket goblin-baghold bliver forpurret af en allierets snarrådighed og brutale sværdhug.

    Du kan endda interagere med fans på andre formater, takket være Cross-Play-funktioner, som lader PS3- og PS Vita-ejere spille sammen og endda bytte gemte data. Denne fine detalje gør det lettere end nogensinde at fortsætte spillet når som helst og hvor som helst.

    • Spillere

      1 Spillere

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Netværksspillere

      2-4 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Dragon’s Crown

    Dragon’s Crown