Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Chronovolt

Stop Dr. Scabious og hans armé af undersåtter i dette vanedannende 3D-platforms puslespil.

  • PS Vita
  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: TBC
  • Udgiver: TBC
  • Udvikler: Playerthree
Chronovolt Featured Image
  • Guide din Chronosfære gennem farverige og udfordrende verdener ved hjælp af PS Vita systemets unikke kontroller.
  • Led tidens kraft i et forsøg på at stoppe og tilbagespole actionen, nå nye niveauer og skyd fjenderne ind i fortiden.
  • Brug fart og beslutsomhed til at nå alle tidslågerne, før Dr Scabious undslipper.
Chronovolt screenshot

Knuder i tiden

Tag en samling surrealistiske landskaber, tilføj muligheden for at ændre tiden, og smid gigantiske og truende håndlangerkugler i blandingen, så bliver resultatet det opslugende og rullende Chronovolt til PlayStation Vita.

Du spiller rollen som den unge kvinde Jessica Chase i et anderledes steampunk-eventyr. Du jager den maniske videnskabsmand Scabious Claw gennem kontinenterne og selve tiden ved hjælp af din kraftfulde kugle, chronosphere, i de stadigt mere krævende baner.

Udvikleren Playerthree har fundet inspiration i H.G. Wells' science fiction-klassiker The Time Machine samt i de umulige virkeligheder, som kunstneren M.C. Escher skabte. I din jagt på porten, der lader dig fortsætte din søgen efter Scabious, kommer du måske til at befinde dig på snørklede isglatte platforme højt over de kinesiske bjerge, mens du grubler over, hvordan du når frem til en nøgle, der svæver midt luften.

Du kommer også til at udforske baner med inspiration fra mayakulturen og fremtiden, mens du ruller gennem tiden, og det, der i starten ligner simple stier, viser sig hurtigt at være komplekse netværk, som det kræver lidt tid virkelig at sætte pris på – og at gennemskue.

Chronovolt screenshot

Rul videre og videre

Forbered dine tommelfingre til en rulletur gennem de djævelske udfordringer, der er designet for at teste dine problemløsningsevner og alle dine andre evner til det yderste. Chronovolts er energipakker, der oplader din chronosphere, og de ligger spredt ud over hver af banerne. Hvis du samler dem op, kan du ændre tiden og overvinde forhindringerne.

Forestil dig, at platformen, som du befinder dig på, begynder at smuldre under dig. Hvis du trykker hurtigt på PS Vita-systemets berøringsskærm med to fingre, spoler du tiden tilbage, og så kan du slippe ud af kniben. Din chronovolt-opladning varer kun et begrænset stykke tid, så der er ikke tid til for mange fejl, hvis du vil videre.

Andre platforme drejer rundt eller forvandles til faldlemme – det sidste, du har brug for, når Scabious er ved at lukke banens port og fange dig i den for evigt. Når du har brug for ekstra fart, skal du bare trykke på en genstand for at fryse den, og så kan du rulle hen over den hurtigt og sikkert. Du kan også zappe de ildevarslende håndlangerkugler, så de ikke banker dig ud i glemslen.

Vip din PS Vita for at styre din chronosphere, eller brug systemets to analoge pinde – du kan eksperimentere videre for at finde den metode, der hjælper dig med at rydde banerne hurtigst muligt. Og hvis du sidder fast, kan du kigge forbi vores onlinebutik for at downloade Chronovolt: Chronospheres-pakken, der indeholder fire kugler med særlige egenskaber, der måske kan rulle dig ud af kniben.

  •  

    To analoge pinde

  •  

    1 Spillere

  •  

    Netværksfunktioner

  •  

    Rear touch pad

  •  

    Berøringsskærm på forsiden

  •  

    Hukommelseskort påkrævet

  •  

    Bevægelsessensor

  •  

    Netværksspil

  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 
  • Chronovolt

  • Download fra PS Store