Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Burn Zombie Burn

  • PS3

Gør dig klar til en omgang hektisk arkade-gaming når det er bedst, pakket med humor og blodig zombie action!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Arkade
  • Udgiver: Kuju Entertainment
  • Udvikler: doublesix
    Burn Zombie Burn Featured Image

    Burn Zombie Burn er et tredjepersons skydespil i den klassiske spillemaskinetradition men med helt ny gameplay mekanik.

    Målet er enkelt: At få så høj en score, som du kan. Din vej bliver spærret af endeløse horder af zombier. For at overleve må du skyde, brænde og sprænge så mange zombier i luften som muligt, før de overmander dig.

    Ild er dit vigtigste værktøj, og du kan opnå en gigantisk score ved at brænde zombier i hobetal og starte gigantiske kæder af eksplosioner, der udsletter dem på én gang. Ild er et dobbeltægget sværd - en brændende zombie er hurtigere og mere farlig - så vær forsigtig, for hvis der er for mange af dem, kan de overmande dig.

    Spillets modstandsmand er Bruce, der må kæmpe mod zombier på tværs af seks kort og alle tre modes.

    • Spil gennem seks uendelige spilarenaer med tre modes i hver
    • Lås op for udfordringer, der giver alternativ spillestil i takt med at du kommer længere ind i spillet
    • Prøv at undgå endnu flere zombier i DoubleSix Lobby i PlayStation Home*

    *Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

    Burn Zombie Burn Featured Image

    Sæt ild til de udøde i Burn Zombie Burn

    Burn Zombie Burn kombinerer to af de mest farlige ting, menneskeheden kender til: ild og zombier!

    Der er et grundlæggende dilemma i Burn Zombie Burn, der kun kan downloades fra PlayStation Store: Når hundredvis af blodtørstige zombier vakler hen imod dig, tør du så sætte ild til dem og gøre dem endnu mere vrede?

    Du styrer Bruce, en fyr, der ser frem til at tilbringe lørdag aften med sin kæreste Daisy, da en invasion af zombier overtager byen. Spillet spilles fra et fugleperspektiv, og målet er at score så mange point som muligt ved at dræbe alt, der kommer ravende hen imod dig. Du kan bruge din flammekaster til at sætte ild til dem, men pas på: Det øger dit pointtal, men det gør dem også mere aggressive.

    Våbnene, der ligger spredt rundt omkring i de seks arenaer, omfatter haglgeværer, maskingeværer, kricket-boldtræer, motorsave samt en anordning, der sender enhver, du peger den imod, ud i en ukontrolleret dans. Du kan også bruge dynamit og lave en række eksplosioner for at få mange point. Du får en belønning for at kombinere dine angreb, da det at kæde drab sammen ved hjælp af tre forskellige våben udløser et skift, der aktiverer et angreb baseret på omgivelserne.

    Omgivelserne er inspireret af klassisk amerikansk horror og omfatter forstæder, en militærbase, et hemmeligt laboratorium og mere endnu. Der er også en masse skøre fjender, herunder zombier, der eksploderer, når de kommer tæt på, angribende amerikanske fodboldspillere og fjender, der udsender giftgas. Grafikken er tegneserieagtig, men langt fra barnlig - blod og brændende lemmer flyver hen over skærmen, når begivenhederne tager fart.

    Ud over Arcade-mode, hvor målet er at få så mange point som muligt for at vinde medaljer, er der Challenges, hvor du har et begrænset udvalg af våben og skal kæmpe imod en tidsgrænse, og Defend Daisy, hvor din kæreste sidder i sin bil i midten af arenaen, og du skal beskytte hende mod invasionen. Alle modes kan spilles med eller imod en ven i samarbejds- eller Battle-mode.

    Burn Zombie Burn er hurtigt og vanedannende med en underholdende blanding af miljøer og fjender. Tingene bliver hektiske, når du har en skærm fyldt med flammende zombier, og der er altid noget uventet lige om hjørnet.

    Download spillet i dag, og begynd at varme flammekasteren op.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder