Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Turning Point: Fall of Liberty™

  • PS3

Tag kampen op mod det Tredje Rige i en anden virkelighed.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Codemasters
  • Udvikler: Spark Unlimited
    Turning Point Feature

    Mens der er mange FPS spil, der er baseret på Anden Verdenskrig, er der meget få, der er så unikke som Turning Point: Fall of Liberty.

    Spillet er baseret på den alternative historie, hvori Winston Churchill døde i 1931, og spillet viser et England, der falder i hænderne på det Tredje Rige og en uventet Naziinvasion af Amerika. Spillerne kontrollerer den amerikanske bygningsarbejder og National Guard, Dan Carson, mens han forsøger at overleve i kampen mod Aksemagterne.

    Udover autentiske våben fra 2. Verdenskrig, indeholder spillet våben, der var under udvikling ved kollapset af Nazityskland, så vel som lokationer over hele verden.

    • Brug omgivelserne til at angribe din fjende
    • Soundtrack fra den kendte komponist Michael Giacchino
    • Dybdegående historie om en fiktiv Naziinvasion af Amerika
    Turning Point screenshot 8

    Giv mig min frihed, eller dræb mig

    Det er tid til at smøge ærmerne op og kæmpe for at redde en alternativ virkelighed i Turning Point: Fall of Liberty på PlayStation 3.

    Hvad hvis Winston Churchill var død i 1931, otte år inden starten på Anden Verdenskrig? Det er den spændende præmis, der fremstilles i Turning Point: Fall of Liberty, det nye førstepersonsskydespil fra Codemasters på PlayStation 3.

    I denne alternative virkelighed fører manglen på Churchills inspirerende lederskab til, at Storbritannien tabes til Nazityskland i 1940, og resten af Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Sovjetunionen falder kort herefter og kommer under nazistisk ledelse. Spillet starter i 1953. Amerika har holdt sig uden for konflikten pga. en anti-krigsfølelse og apati, og landet bliver taget med paraderne nede af et kombineret tysk og japansk offensivt angreb fra både Atlanterhavs- og Stillehavskysterne.

    Flugt fra New York

    Du spiller en bygningsarbejder ved navn Dan Carson, som uforvarende befinder sig midt i det overraskende angreb på New York. Lige fra begyndelsen er dit mål overlevelse. Du finder sammen med militæret, og I får hurtigt dannet barrikader, klargjort monterede skydevåben og saboteret tanks som en del af den nyligt dannede amerikanske modstandsbevægelse. Herefter følger en episk kamp om overlevelse, hvor du rejser til Washington og London for at kæmpe mod nazisterne på nogle af de mest ikoniske steder på jorden, bl.a. en sammenstyrtet Chrysler-bygning i New York, plænerne foran Det Hvide Hus og Londons Tower Bridge.

    Pga. spillets historiske ramme skal du bruge nogle fantastiske gammeldags våben af både tysk oprindelse, som f.eks. Sten-guns og håndgranater, og af amerikansk oprindelse, bl.a. det utrolige Thompson-maskingevær, eller Tommy-gun blandt venner. Hvis du kommer tæt nok på en fjende, kan du trykke på Circle-tasten for at tage fat i vedkommende og lave en dræbende bevægelse, du kan bruge omgivelserne til at dræbe ved at kaste fjenden ud fra en høj kant eller ind i en mur, eller du kan tage fat i en person og bruge ham som menneskeligt skjold. Her skal du holde de angribende nazister i et hovedfaldsgreb og placere dem foran dig, så de tager imod alle skud, der er rettet mod dig, mens du skyder tilbage med din egen pistol. Det varer ikke længe, men det er en nyttig tilføjelse til dit arsenal af bevægelser – især når du er åbenlyst overmandet. Du kan også bruge terrænet til din fordel ved at kravle på stiger, gå håndgang langs pæle, og gå ned i kloakker, så du får en fordelagtig placering i forhold til fjenden. Derudover kan du bruge fastmonterede våben til at afværge større fjendtlige angreb.

    Hjerne vs. styrke

    Lige som den hektiske kamp er niveauerne også spækket med puzzle-elementer, hvor du skal klargøre sprængstoffer, låse døre op og desarmere bomber i hurtige minispil, hvor en fejl kan have dødbringende konsekvenser. Disse spil hjælper med at bryde strømmen i niveauerne, og de giver en rar fornemmelse af at opnå noget, når du sniger dig under en fjendes tank og placerer sprængstoffer under den, hvorefter du trækker dig tilbage og ser på fyrværkeriet.

    Hvis du går online, kan du deltage i Deathmatch og Team Deathmatch og spille som nazisoldater eller den amerikanske modstandsbevægelse. Der er fire kort at spille, der hver har deres eget terræn, layout og hemmeligheder, og du kan vælge din figurmodel og dine våben, før du begiver dig ud i kamp. Det giver Turning Point-fans mulighed for at fortsætte spillet online, når de har afsluttet singleplayer-kampagnen.

    Med den medrivende og unikke historie samt det action-drevne gameplay er Turning Point: Fall of Liberty som en dyr actionfilm midt i din stue, og spillet er perfekt til spændingssøgende folk, der er på udkig efter det næste adrenalinhit.
    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder