Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Resident Evil™: Operation Raccoon City

  • PS3

Genskriv historien om udbruddet i Raccoon City i dette skumle team-baserede skydespil.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Slant Six Games
    RE Operation Raccoon City screenshot
    • Genoplev som et medlem af den hemmelige Umbrella Security Service klassiske scener fra Resident Evil 2 og Resident Evil 3 på PlayStation 3. 
    • Uskadeliggør alle overlevende efter udbruddet af T-viruset, inklusive zombier, bio-organiske supersoldater og endda legenden Leon S. Kennedy.
    • Konkurrer alene i kampagnemode eller online i en samarbejdende kamp mod US Special Ops teams, via PlayStation Network.
    RE Operation Raccoon City screenshot

    De levende døde er overalt

    Raccoon City er en by i flammer efter udbredelsen af en dødbringende virus, der transformerer befolkningen til en slæbende masse af kannibalistiske zombier. Du har været her før. Resident Evil: Operation Raccoon City forløber samtidigt med de forfærdelige hændelser i Resident Evil 2 og Resident Evil 3: Nemesis – som begge kan downloades fra PlayStation Store – men denne gang er det anderledes.

    Du er ikke nogen helt. I stedet er du et medlem af Umbrella Security Service, der har fået til opgave at rense byen for afslørende beviser på katastrofen – herunder overlevende og redningsfolk. Umbrella Corporation er ude på at feje hele svineriet under gulvtæppet, og du og dit eliteteam er dens bevæbnede rengøringspersonale.

    Gense kendte steder som Raccoon City Police Department på din blodige mørklægningsmission, og hold øje med velkendte ansigter på din dødsliste, herunder den heltemodige og uerfarne politimand fra Resident Evil 2, Leon S. Kennedy.

    Kom tilbage til epicenteret for udbruddet af den dødelige T-virus i Resident Evil: Operation Raccoon City på PlayStation 3, og sørg for at forhindre, at sandheden kommer frem, uanset omkostningerne.

    RE Operation Raccoon City screenshot

    Skumle minder

    Som en sværtbevæbnet agent fra Umbrella Corporation vil du opleve de umiddelbare eftervirkninger af T-virusrædslen i Raccoon City fra en helt ny vinkel.

    Hvor du før gennemsøgte gangene i Raccoon City Police Department på den første dag i helvede som Leon S. Kennedy i Resident Evil 2, vil du nu storme gennem de uhyggelige, mørkelagte kontorer med et hold på tre mand til af bakke dig op, hvor I desperat bekæmper zombier og amerikanske soldater, mens I forsøger at fjerne bevismateriale.

    Snerren og stønnen lyder gennem natteluften, mens byen bliver revet i småstykker omkring dig. Der er ingen tid til at udforske dine gamle græsgange. Spredningen af virussen blandt befolkningen har været lynhurtig, og du må være i konstant bevægelse.  

    Heldigvis kan du indtage dine omgivelser i dit eget tempo takket være spillets hemmelige kunstgallerier, der låses op, efterhånden som du indsamler oplysningspakker på din vej gennem byen. Med en biologisk krise, der er ved at indtage hele nationen, er du nødt til at kæmpe dig vej gennem horderne stykke for stykke og hen ad vejen skabe det sande billede af hændelserne i denne ellers helt almindelige by.

    RE Operation Raccoon City screenshot

    Raccoon City vakler

    Tag dine våben, og spræng dig igennem Raccoon City i et målsætningsstyret skydespil, der placerer dig midt zombie-apokalypsen. Skyd først, besvar beskyldninger bagefter: Det er den eneste måde, du kan overleve på.

    Vælg dit udstyr fra menuskærmbilledet, før du begiver dig ud i gaderne, og optimer dit udstyr, så det komplementerer dit teams. Du vælger måske at spille som angrebsspecialisten Lupo, så hjælp dig selv ved at inddrage nærkampsspecialisten Vector, lægen Bertha og sprængstofeksperten Beltway.

    Mens du indsamler oplysninger og datapakker, optjener du erfaringspoints, der låser op for nye evner og våben, herunder termisk syn, brændende projektiler og kraftige maskinpistoler. På denne måde kan du forme din soldat, så han passer til din spillestil – så hvis du foretrækker at komme helt tæt på, når du får ram på fjenderne, vil Vectors aktive kamouflageevner være lige i øjet.

    Gør dig klar til skrækindjagende fjender, og udarbejd angrebsstrategier for hver af dem – helst mens du søger dækning. Hold øje med dynamitlastede zombier, der tilintetgøres af deres last, mens de tiltrækker flere af de levende døde. Lickers, de adrætte monstre, der angriber i flokke, er sårbare takket være deres ubeskyttede hjerne.

    Dette er de fjender, du vil se komme. Chok vil eksplodere ud af intet og gøre dine planer ubrugelige. Nogle gange er det den bedste løsning bare at skyde og løbe.

    RE Operation Raccoon City screenshot

    Stå sammen i rædslerne

    Rekrutter op til tre af dine venner til kamp gennem en nat af sand rædsel via PlayStation Network, og vær sikker på, at nogen bakker dig op, mens mareridtet tager til.

    Du kan spille via kampagnemode med dine allierede ved din side, eller du kan tage kampen op mod rivaliserende soldater i Versus-mode. Uanset, hvad du vælger, er det en god ide at tilpasse dig den grufulde situation, som Raccoon City står over for. Lær, hvornår du skal anvende fragmentationsgranater og antivirusspray, så du ikke lader dit team i stikken og bliver til grin online.

    Vælg den side, du vil kæmpe på – Umbrella eller de amerikanske styrker – og beslut så, om du vil blive på landjorden og kæmpe i spiltyperne Team Attack, Heroes og Biohazard, eller om du vil stile efter redningshelikopteren i Survivor-mode.

    Som en sidste hjertestoppende drejning kan du blive smittet med zombie-virussen, gå til modangreb og angribe dine holdkammerater. Det eneste, du så kan håbe på, er, at de vil gøre en ende på dine lidelser, før du får gjort for megen skade.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder