Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Batman: Arkham Origins

  • PS3

Du skabes i dine fjenders billede.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Warner Brothers Games
  • Udvikler: Warner Bros Montreal
    Batman Arkham Origins Featured Image
    • Oplev skabelsen af Dark Knight i denne forløber, der udspiller sig adskillige år før begivenhederne i Batman: Arkham Asylum og Batman: Arkham City.
    • Tag kampen op med de farligste skurke og snigmordere i Gotham City i Batmans tidlige karriere som lovens håndhæver.
    • Fortsæt dit spil, mens du er på farten, og opdag flere detaljer om Batmans fortid i Batman: Arkham Origins Blackgate til PS Vita.

     

    Batman Arkham Origins screenshot

    Batman begynder

    Det var natten før jul, og i Gotham City hørtes lyden af forbrydere, bander og tyve, der puslede i deres huler, mens de planlagde jagten på den største julegave – den mystiske og maskerede Batman...

    Juleaften bliver Blackgate Prison – Gothams største fængsel, der er fyldt med byens farligste kriminelle – rystet af lyden af eksplosioner og sirener. Black Mask, en af de mest voldelige fanger, kaster sig ud i et dristigt flugtforsøg sammen med skurkene Calendar Man og Killer Croc. En flugt, der efterlader sig død og ødelæggelse i sit kølvand. En mystisk og kappeklædt figur prøver på at indhente dem, men ankommer lige akkurat for sent til at sætte en stopper for Black Mask – men tids nok til at afsløre hans dødbringende planer.

    På denne ene nat har man udlovet en dusør på 50 millioner dollars til den, der kan fange Batman, den kappeklædte hævner, der kun lige er begyndt på at bekæmpe den kriminelle underverden i Gotham City. Selvom både politiet og forbryderne frygter ham, så er der dem, der mener, at Batman blot er en myte. Nu må Batman kaste sig ind i skudlinjen for at beskytte de uskyldige borgere mod Black Masks farlige spil, samtidig med at han skal finde frem til otte af verdens farligste snigmordere – inden de finder frem til ham.

    Batman Arkham Origins screenshot

    En stille nat? Ikke i Gotham...

    Batman: Arkham Origins foregår i starten af Batmans kriminalitetsbekæmpende karriere, og derfor er denne udgave af nattens ridder noget skarpere i kanterne end i tidligere spil. Du nedkæmper stadig dine fjender ved at bruge dit arsenal af gadgets og kombinationsangreb, men Batmans velkendte angreb fremstår mere brutale og rå. Batman har kun været ude på Gothams gader i to år, så både politiet og de kriminelle bander kender kun lidt til denne maskerede hævner. For nogle er han en myte, hvis eksistens kan betvivles, hvilket bare gør det endnu mere tilfredsstillende, når du skaber forvirring og panik ved at nedkæmpe banderne.

    Gotham City er stadig den samme skumle og mørke by, som fansene husker fra spillet Batman: Arkham City, der byder på dystre omgivelser som Amusement Mile. Den travle og industrielle metropol er fyldt med høje bygninger, som du kan svinge dig rundt imellem, og høje punkter, hvorfra du kan svæve ned mod fjenderne på endnu mere imponerende vis end tidligere. Handlingen i Arkham Origins er placeret på to øer, der er forbundet med Gotham Pioneers Bridge, hvilket giver dig masser af plads og mulighed for at træne dine svæveevner og øve dig i at kaste bomber mod de fjender, du møder på din vej. Du modtager også en alarm, når der er "kriminelle handlinger på færde", hvilket giver Batman endnu flere muligheder for at nedkæmpe forbrydere og optjene erfaringspoint.

    Batman Arkham Origins screenshot

    Bliv verdens bedste detektiv

    Det kræver både snige-evner, taktik og hårdhændet kamp at overleve nattens strabadser og nedkæmpe Black Mask og de otte dusørjægere – for ikke at tale om horderne af kriminelle lejesvende.

    Du kommer rundt i byen ved at svinge dig mellem bygningerne og svæve gennem distrikterne. Du kan også komme endnu hurtigere frem ved at bruge din Batwing. For at rejse til et område med din Batwing skal Batman have besøgt området før og aktiveret et signal – hvilket kræver, at du kæmper dig gennem de mange bander, der patruljerer gaderne. Du kan undersøge gerningssteder, særligt interessante områder og fjendernes huler ved at bruge Batmans detektivevner – et røntgensyn, der viser alle spor, oplysninger og skjulte fjender.

    Gotham er fyldt med kriminelle bander, som Batman må kæmpe imod, der hver især har forskellige evner og angreb, som du må lære at håndtere. Det handler om at tilpasse dine angreb perfekt, så du kan lave kombinationer, der kan slå større grupper af fjender omkuld på et splitsekund. Så husk at holde hovedet koldt, du kommer ikke langt ved at banke panisk på knapperne. Du optjener erfaringspoint ved at nedkæmpe fjender og udføre kombinationsangreb. Brug dine points på at opgradere Batmans udstyr, angreb og gadgets, hvilket gør ham til en endnu mere hårdtslående hævner.

    Batman Arkham Origins screenshot

    Bekæmp kriminaliteten online

    Alle, der elsker online-multiplayerspil, kan nu prøve en helt ny udgave af de velkendte deathmatch-spil med Invisible Predator Online – et tre-mod-tre-mod-to-spil, hvor skurkebanderne både må kæmpe mod hinanden og nogle uvelkomne gæster. Du kan enten spille som Banes eller Jokerens elitetropper, der hver især kæmper for at eliminere modstanderholdet eller for at tage styringen over de vigtige stationer, der befinder sig på de forskellige kort. Udnyt et helt arsenal af særlige evner og våben som f.eks. fjernstyrede droner og eksplosive klisterbomber – dit hold skal arbejde sammen for at angribe fjenden og forsvare jeres position, samtidig med at du må undgå Batman og Robin, der overvåger de kriminelle bander. To ekstra spillere skal påtage sig rollerne i den dynamiske duo, der får erfaringspoint for at nedkæmpe elitetropperne på lydløse, opfindsomme og uventede måder ved at bruges deres arsenal af gadgets og særlige evner.

    Hvis Batman og Robin mod en bande kriminelle lyder lidt uretfærdigt, så venter der spillerne en yderligere overraskelse. Når spillerne fra elitetropperne når til et vist niveau, kan de hive deres superskurk ind i spillet og overtage rollen som enten Bane eller Jokeren, der får adgang til et endnu mere omfattende arsenal og et dødbringende had til deres maskerede fjender.

    • Spillere

      1 Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

      2-8 Netværksspillere

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Batman: Arkham Origins

    Batman: Arkham Origins