Updated 25. marts 2019

PS4: Remote Play på pc og Mac

Denne artikel forklarer, hvordan du downloader, installerer og bruger PS4 Remote Play på en pc eller Mac.

 
 

Hvad er Remote Play?

Remote Play giver dig mulighed for at streame og spille PlayStation 4-spil direkte fra din PS4 til en Windows-pc eller Mac-computer.

Lokal multiplayer er ikke tilgængeligt ved brug af to DS4-controllere på pc/Mac, men du kan spille lokal multiplayer, hvis én person spiller på pc, mens den anden spiller på den tilsluttede PS4.

Hvad skal jeg bruge for at anvende Remote Play?

  • Computer
  • PlayStation 4 (med systemsoftware 3.50 eller nyere installeret)
  • DualShock 4-controller
  • USB-kabel
  • Konto
  • Internetforbindelse med upload- og download-hastigheder på mindst 5 Mbps (12 Mbps anbefales)

Hvis din pc eller Mac har en indbygget mikrofon eller understøtter mikrofonen i dit headset, kan Remote Play sende signalet til din PS4, så du kan deltage i stemmechat. Tænd for mikrofonen, eller slå den fra ved at klikke på mikrofonikonet på skærmen.

Højttaler og mikrofon tilsluttet til: Spillyd Stemmeoutput fra Party-chat Stemmeinput fra Party-chat
Kan jeg høre spillyd? Kan jeg høre mine venner tale i Party-chat? Kan mine venner høre mig tale i Party-chat?
Pc/Mac/Android
DS4 (CUH-ZCT1-serien) via kablet forbindelse til pc
DS4 (CUH-ZCT1-serien) via forbindelse til pc med trådløs adapter
DS4 (CUH-ZCT2-serien) via kablet forbindelse til pc
DS4 (CUH-ZCT2-serien) via forbindelse til pc med trådløs adapter

Hvad er systemkravene til Remote Play?

Pc

  • Windows 8.1 eller Windows 10
  • Intel Core i5-560M-processor 2,67 GHz eller hurtigere
  • Mindst 100 MB tilgængelig lagerplads
  • 2 GB eller flere RAM
  • USB-port

Mac  

  • OS X High Sierra eller OS X Mojave
  • Intel Core i5-520M-processor 2,40 GHz eller hurtigere
  • Mindst 40 MB tilgængelig lagerplads
  • 2 GB eller flere RAM
  • USB-port

Hvordan konfigurerer jeg min PlayStation 4 til Remote Play?

For at kunne bruge Remote Play skal du først aktivere det på din PS4 ved at gøre følgende:

  • Aktiver Remote Play:

Vælg [Indstillinger] > [Indstillinger for Remote Play-forbindelse], og marker derefter afkrydsningsfeltet for [Aktivér Remote Play].

  • Aktiver dit PS4-system:

Gå til   [Indstillinger] > [PlayStation Network/Kontohåndtering] > [Aktivér som din primære PS4] > [Aktivér].

  • Tillad, at Remote Play starter, når PS4 er i pausetilstand:

Vælg [Indstillinger] > [Strømspareindstillinger] > [Indstil funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand].

Konfigurer din pc eller Mac til Remote Play

  1. Klik på nedenstående link for at downloade installationsfilen til [PS4 Remote Play], og gem filen på skrivebordet eller en anden placering (dette link fungerer til både Mac og pc):

https://remoteplay.dl.playstation.net/remoteplay/index.html

  1. Kør installationsfilen.

Der vises et installationsdialogvindue. Følg instruktionerne på skærmen for at installere programmet. Under installationen får du muligvis vist en anmodning om at downloade yderligere software, som er nødvendig for at bruge [PS4 Remote Play]. Følg instruktionerne på skærmen for at downloade denne software.

Sådan oprettes Remote Play-forbindelsen

  1. Tænd for din PS4.
  2. Tilslut din DualShock 4 til din computer med et USB-kabel.
  3. Start [PS4 Remote Play] på din computer, og klik derefter på [Start].
  1. Log på med den samme konto, som du brugte til dit PS4-system. Hvis dit PS4-system er indstillet som dit primære system, bør PS4 Remote Play automatisk finde og registrere systemet.

Sådan registreres en PS4 manuelt til computeren

Hvis du vil forbinde en anden PS4 end din primære, kan du manuelt registrere (parre) den med computeren.

  1. Forbind både din PS4 og computeren til det samme netværk.
  2. Vælg [Indstillinger] > [Indstillinger for Remote Play-forbindelse] > [Tilføj enhed] på din PS4.

På dette tidspunkt vises en ottecifret kode på skærmen. Skriv denne kode ned, da du snart får brug for den. Desuden starter en nedtællingstimer fra 300 sekunder, så du har fem minutter til at fuldføre registreringsprocessen.

  1. Start PS4 Remote Play-programmet på computeren, og klik på [Start].
  2. Klik på [Registrer manuelt] nederst til venstre.

Bemærk: Hvis [Registrer manuelt] ikke vises nederst til venstre, skal du gøre følgende:

  1. Klik på [Afbryd].
  2. Vælg [Indstillinger].
  3. Klik på [Skift] i området "Ændr PS4 til at oprette forbindelse til".

 

Indtast den ottecifrede kode, du skrev ned tidligere.

Systemet bør nu oprette forbindelse, og du får vist en meddelelse på PS4-systemet om, at du har fået forbindelse via Remote Play

Bemærk: Visse spil understøtter ikke Remote Play.

Sådan afinstalleres programmet

Pc

Klik på [Programmer og funktioner] i Kontrolpanel, og afinstaller derefter [PS4 Remote Play].

Mac

Træk [PS4 Remote Play] fra mappen Applications (Programmer) til papirkurven, og vælg derefter [Finder] > [Empty Trash] (Tøm papirkurv).

Remote Play på PS4 Pro

Du kan ikke anvende Remote Play i 4K fra dit PS4 Pro-system, men op til 1080p kan være tilgængeligt afhængigt af hardware og båndbreddebegrænsninger. Dette er begrænset til 720p på standard PS4-systemer.

Hvis du ønsker at bruge 1080p (30 fps) til Remote Play, skal din bredbåndsforbindelse være på mindst 15 Mbps, uanset om du sender eller modtager. Din PS4 Pro vil imidlertid tilpasse streamingkvaliteten for at tage højde for ændringer i bredbåndshastighed for at maksimere stabiliteten i gameplayet.