Sådan tilpasser du lydindstillinger på trådløse PULSE Explore-earbuds

Find ud af, hvordan du ændrer lydindstillinger og regulerer lydstyrken og mikrofonen på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds.

Sådan ændrer du indstillingerne på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds

Juster equalizer, sidetone-lydstyrke, 3D-lyd og meget mere, så dine trådløse earbuds lyder, som du vil have det. Du kan ændre lydindstillingerne for dine earbuds via din PlayStation®5-konsol eller PlayStation Link™ PC-driveren på din PC. 

  • Indstillingerne for equalizer og sidetone-lydstyrke gemmes på dine earbuds, når du har konfigureret dem. Hvis du tilslutter dine earbuds til andre enheder, beholder de de samme indstillinger. 

Sådan justerer du lydstyrken for PlayStation Link på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds 

Begge earbuds har en volumenknap på den øverste del. De kan begge bruges til at skrue op og ned for lydstyrken på PlayStation Link™.

Brug berøringsprikken på "+"-siden af volumenknappen til at justere lydstyrken uden at tage din earbud ud.

Du kan også justere lydstyrken fra din PS5-konsol via lydindstillingerne i kontrolcenteret eller fra din PC via genvejsmenuen for PS Link-driveren. 

  • Volumenknappen styrer kun PS Link-lyden fra din konsol eller PC/Mac. Når dine earbuds er tilsluttet en Bluetooth-enhed, skal du regulere lydstyrken fra din mobilenhed. Når du lytter til to lydkilder på samme tid fra både PS Link- og Bluetooth-enheder, styrer volumenknappen kun PS Link-lyden.

Sådan slår du mikrofonen fra på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds

Begge dine earbuds har en mikrofon på den øverste del, som du kan bruge til f.eks. voice chat.

Du kan hurtigt slukke for mikrofonerne på dine earbuds ved at trykke på muteknappen på din trådløse DualSense™- eller DualSense Edge™-controller. 

  • Du kan justere mikrofonindstillingerne via lydindstillingerne på din PlayStation®5-konsol eller genvejsmenuen i PS Link-driveren på din PC.
  • Når både venstre og højre earbud er tilsluttet via PS Link, er mikrofonen i den venstre earbud slået til.

Sådan får du adgang til lydindstillingerne på dine trådløse PULSE Explore-earbuds 

For at få adgang til genvejen til lydindstillingerne i kontrolcenteret skal du trykke hurtigt tre gange på PlayStation Link-knappen på en af dine earbuds. 

  • Hvis du har installeret PS Link-driveren på din PC, kan du trykke på PS Link-knappen tre gange for at åbne genvejsmenuen. 

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister