Få mere at vide om Share Play, og hvordan du bruger det.
Share Play lader dig spille sammen med en ven, som hvis I var i samme rum. Du kan invitere en gæst til at se din skærm i op til 60 minutter pr. session. Hvis du sidder fast i et spil eller vil lade gæsten prøve et spil, lader Share Play dig overdrage din controller til en gæst, så vedkommende kan spille i stedet. Du kan også invitere din gæst til at spille en lokal multiplayer-session over internettet, også selvom spillet ikke understøtter online-multiplayer. Gæsten behøver ikke at eje spillet for at bruge Share Play.
Del skærm | Overdrag min controller | Overdrag en anden controller | |
Vært | Alle | PS Plus | PS Plus |
Gæst | Alle | Alle | PS Plus |
Sådan starter du Share Play:
Gæsten vil modtage en invitation og få mulighed for at deltage i sessionen. Når personen har accepteret, vil vedkommendes PlayStation 4-system tilslutte til dit via internettet, og Share Play-sessionen vil starte automatisk.
Når forbindelsen er etableret, vil en timer på 60 minutter gå i gang med at tælle ned, hvorefter du skal genstarte sessionen.
Hver Share Play-session er begrænset til 60 minutter, men du kan genstarte din session med den samme ven og fra det samme punkt i spillet, så snart 60 minutters-timeren er udløbet – og du kan gøre det så mange gange, som du vil. Gæsten kan nu se værtens gameplay.
For at få den bedste oplevelse med Share Play skal både du og din ven have en hurtig internetforbindelse. Forholdene for hver spillers hjemmenetværk kan også påvirke internetforbindelsen. En forbindelseshastighed på mindst 2 Mbps anbefales. Kontroller din uploadhastighed ved at tage kontakt til din netværkstjenesteudbyder.
I kan spille et spil sammen eller mod hinanden. Afhængigt af spillet kan det blive nødvendigt at vælge styring i spilmenuen, ganske som hvis I spillede mod hinanden med to controllere.
Hvis du ønsker at bruge 1080p (30 fps) til Share Play, skal din bredbåndsforbindelse være på mindst 15 Mbps, uanset om du sender eller modtager.
Udsendelse
Du kan bruge din PS4 Pro til at sende Share Play i op til 1080p (30 fps) afhængigt af den tilgængelige båndbredde. Dette er begrænset til 720p på standard PS4-systemer.
Modtagelse
Du kan modtage Share Play-udsendelser på en PS4 Pro eller et standard PS4-system i op til 1080p (30 fps) afhængigt af den tilgængelige båndbredde.
Kontakt vores supportspecialister
Indtast din fødselsdato