De nyeste PS4-funktioner
Se nærmere på de bedste nye PS4-funktioner fra de seneste systemsoftwareopdateringer.
Den nyeste PS4-systemsoftwareopdatering blev udgivet den 8. marts 2018 og tilføjede nye funktioner til kontrol af spilletid, der giver forældre flere muligheder for at styre spilsamlingen, nye metoder til at oprette brugerdefinerede baggrunde til hjemmeskærmen samt Supersampling-tilstand til PS4 Pro.
Med denne opdatering har vi udvidet den familiekontrol, der blev introduceret i en tidligere opdatering, og som inkluderer restriktioner på aldersvurderede spil og film, køb via PSN-wallet og adgang til onlinefunktioner.
Familieadministratorer og tildelte værger kan nu kontrollere, hvor længe hvert enkelt barn i familien kan spille om dagen samt de specifikke dage og tidspunkter, hvor de har lov til at spille, så du har mulighed for at planlægge spilletidssessioner på tidspunkter, der passer dig.
Disse funktioner kan enten administreres direkte fra familieadministratorens konto på PS4-konsollen eller på en pc eller mobilenhed via webportalen.
Tilføj dit personlige præg til din PS4, og brug dine egne fotos som baggrund til din hjemmeskærm. Find dit foretrukne foto af kattene frem, din mest latterlige selfie eller lige, hvad du har lyst til. Tilføj det til en mappe med navnet "IMAGES" på en USB-stick og tilslut den til din PS4.
For at opnå det bedste resultat skal de fotos, du vælger have en opløsning på 1920x1080 til PS4 og 3860x2160 til PS4 Pro.
Systemsoftware 5.50 tilføjer forbedringer til dit bibliotek, nye funktioner til din genvejsmenu og bedre metoder til at holde styr på dine meddelelser.
Filtrer søgeresultaterne i dit bibliotek efter spil, apps osv., og sorter alle spil i dit bibliotek ud fra, om hvor vidt de er installeret på din harddisk eller ej.
Få vist alle de PS Plus-spil, du har installeret på din PS4, eller som er blevet tilføjet til dit bibliotek, så du kan downloade dem og spille dem senere.
Ryd op på fanen "Købt" i dit bibliotek ved at skjule gammelt indhold som f.eks. betaprøveversioner og spildemoer.
Organiser dine meddelelser ved at vælge enkelte eller flere meddelelser samtidig, og slet dem permanent fra din PS4, så du kan holde styr på dine downloads, spilinvitationer og alt det andet, der finder sted på din meddelelsesliste.
Oplev dine PS4 Pro-forbedrede spil med endnu flere imponerende detaljer, når du spiller på et ikke-4K-tv. Den nye Supersampling-tilstand til PS4 Pro anvender den højeste opløsning i dit spil og udnytter den i visse spil til at levere skarpere linjer, blødere kanter og mere forfinede detaljer, når der skal nedskaleres til et ikke-4K-tv.
Opret en familieadministratorkonto, så du kan holde øje med alt, hvad din familie kan spille, se og gøre online, via de forbedrede familiekontoindstillinger.
I stedet for de tidligere hoved-/underkonti kan du nu individuelt administrere aldersvurderede spil og film, kontrollere forbruget fra din PSN-wallet, begrænse webbrowser- og onlineadgang og meget mere.
Sideløbende med lanceringen af familiekonti kan du nu logge ind på en dedikeret webportal og administrere dine familiemedlemmers PS4-tilladelser fra pc, smartphone eller indstillingsmenuen på din PS4.
Du kan nu tilslutte enhver USB 3.0-lagerenhed til din PS4, formatere den til de rigtige specifikationer og downloade, installere eller flytte nye spil og apps over på den.
USB-lagerenheder på op til 8 TB kan bruges, hvilket giver en utrolig mængde plads til at gemme og organisere dine spil.
Alle PS4- og PS4 Pro-konsoller understøtter nu HDR-skærme, hvilket giver mere fyldige og levende farver til understøttede spil som f.eks. Horizon Zero Dawn, FIFA 17 og Uncharted 4: A Thief’s End.
Hvis du har et tv med HDR, kan din PS4 nu udnytte dette fuldt ud og give dig et bredere farvespektrum, der er langt tættere på det, som det menneskelige øje kan se.
Din PS4-hjemmeskærm, profilside og den måde, du organiserer dine spil og apps på, er dine, og du kan gøre dem personlige lige efter dit hoved.
Du kan nu nemt flytte alle dine data - herunder gemte spil, personlige indstillinger og downloadet indhold – mellem din eksisterende konsol og en ny konsol via dit hjemmenetværk. Alt, hvad du skal bruge, er et netværkskabel, din hjemmerouter og internetadgang.
Find ud af, hvordan du opdaterer din PS4 med den nyeste systemsoftware, og se hele listen over ændringer og funktioner.