Updated 12. april 2017

PS VR: Billedproblemer

Sådan løser du eventuelle problemer med billedkvaliteten.

 
 

Det er vigtigt at sørge for, at billedkvaliteten er optimeret, så du får mest muligt ud af PlayStation VR (PS VR). Når du gør dig klar til at spille, er der nogle vigtige retningslinjer for at sikre, at du får vist det bedst mulige billede.

Du skal

  • Juster det altid til hver ny spilsession eller spiller for at sikre, at billedet er så klart som muligt, og at headsettet sidder behageligt.
  • Sørg for, at linserne er rene, ved at bruge den medfølgende mikrofiberklud, når du starter en ny spilsession eller skifter spiller.
  • Hvis du under spillet opdager, at billedet ikke er klart, skal du holde PS-knappen nede på din trådløse DualShock 4-controller for at åbne genvejsmenuen og sætte spillet på pause. Vælg [Juster PlayStation VR] > [Juster VR-headsettets stilling], og flyt headsettet, indtil billedet er klart.

Du skal ikke

  • Brug ikke andet end den medfølgende klud til at rengøre linserne, da det kan ridse dem.
  • Brug ikke nogen form for væske på linserne – kun en tør klud.

Hvis du oplever et specifikt problem, kan du vælge problemet fra denne liste for at få mere hjælp:

VR-headsettets skærm – HDMI-ikon med kryds over

  1. Frakobl [PS4 > Processorenhed] HDMI-kablet fra bagsiden af processorenheden.
  2. Slut HDMI-kablet direkte til tv'et, og skift HDMI-kanal for at gøre dette.
  3. Du bør nu kunne se PS4-skærmen på dit tv. Opdater din PS4-systemsoftware og PS VR-firmware.
  4. Tilslut PS4 HDMI-kablet direkte til PS VR-processorenheden, og prøv igen.

VR-headsettets skærm – forvrænget billede eller interferens

  1. Tag forbindelseskablet til VR-headsettet ud af VR-headsettet, og sæt det i igen.
  2. Prøv at omgå forbindelseskablet til VR-headsettet og slutte headsettet direkte til processorenheden. Hvis dette løser problemet, kan der være et problem med forbindelseskablet til VR-headsettet. Hjælp og service til dine PlayStation-produkter.
  3. Hvis du bruger det for første gang, skal du sikre dig, at du har fjernet skærmbeskytterne!
  4. Du vil måske opleve, at kanterne af skærmen er lidt slørede for at efterligne det perifere synsfelt. Bevæg hovedet for at se disse områder mere tydeligt.
  5. Er headsettet og processorenheden forbundet korrekt? Se Hurtig startguide for at få mere at vide.
  6. Brug den medfølgende mikrofiberklud til at sikre, at PS VR-headsettets linser er rene.
  7. Rekonfigurer headsettet. Tryk længe på PS-knappen for at åbne genvejsmenuen, og vælg [Juster PlayStation VR] > [Juster VR-headsettets stilling]. Bevæg headsettet rundt, indtil billedet er klart.
  8. Sørg for, at PlayStation Camera er konfigureret korrekt. Gå til [Indstillinger] > [Enheder] > [PlayStation VR] > [Juster PlayStation Camera].
  9. Kontroller, at alle stik er fri for støv og andet snavs med en blød, ren og tør klud.
  10. Hvis du efter at have kontrolleret dette stadig oplever problemer, skal din PS VR muligvis sendes tilbage til os. Du kan finde ud af, hvordan du gør dette, her.

VR-headsettets skærm – intet billede

  1. Tag forbindelseskablet til VR-headsettet ud af VR-headsettet, og sæt det i igen.
  2. Prøv at omgå forbindelseskablet til VR-headsettet og slutte headsettet direkte til processorenheden. Hvis dette løser problemet, kan der være et problem med forbindelseskablet til VR-headsettet. Hjælp og service til dine PlayStation-produkter.
  3. Hvis VR-headsettet slukker, to sekunder efter at det er blevet tændt, skal du se på din tv-skærm efter en meddelelse, der fortæller, at headsettet er slukket. Hvis du får vist denne meddelelse, er der muligvis fejl på forbindelseskablet til VR-headsettet. Hjælp og service til dine PlayStation-produkter.
  4. Sørg for, at din tv-skærm er indstillet til den rigtige indgang, og at du kan se PS4-hovedmenuen.
  5. Er headsettet og processorenheden forbundet korrekt? Se Hurtig startguide for at få mere at vide.
  6. Al lyd og video føres igennem processorenheden, så sørg for, at den er tændt (lysindikatoren skal lyse konstant hvidt).
  7. Sørg for, at alle stik er fri for støv og andet snavs.
  8. Hvis du efter at have kontrolleret dette stadig oplever problemer, skal din PS VR muligvis sendes tilbage til os. Du kan finde ud af, hvordan du gør dette, her.

VR-headsettets skærm – lille/mellem/stort billede

  1. Skift skærmstørrelse. Tryk længe på PS-knappen for at åbne genvejsmenuen, og vælg [Juster PlayStation VR] > [Skærmstørrelse].
  2. Rekonfigurer headsettet. Tryk længe på PS-knappen for at åbne genvejsmenuen, og vælg [PlayStation VR] > [Juster VR-headsettets stilling].

VR-headsettets skærm – konstant lysende eller mørke pixel

Der kan forekomme sorte (mørke) pixel og konstant lysende pixel i visse områder af skærmen. Forekomsten af sådanne pletter er normalt og skyldes skærmen og er ikke tegn på en systemfejl.

Skærme fremstilles ved hjælp af meget præcis teknologi. Der kan dog forekomme et meget lille antal mørke pixel eller konstant lysende pixel, og farve- eller lysujævnheder kan være synlige på den enkelte skærm.

Tv-skærm – intet billede

  1. Kontroller, at din tv-skærm er indstillet til den rigtige indgang.
  2. Er processorenheden tilsluttet korrekt? Se Hurtig startguide for at få mere at vide.
  3. Al lyd og video føres igennem processorenheden, så sørg for, at den er tændt – processorenhedens indikatorlys er hvidt og blinker ikke.
  4. Hvis du efter at have kontrolleret dette stadig oplever problemer, skal din PS VR muligvis sendes tilbage til os. Du kan se de næste trin for dette her.

TV-skærm - sorte bjælker

PS VR-spil er i visningsforholdet 4:3 og vises i dette format på dit tv. Hvis du ønsker at fjerne de lodrette sorte bjælker, skal du bruge zoomfunktionen i dit tv's menu for visningsforhold, men bemærk, at du derved også mister noget af billedet i toppen og bunden. Ændring af dit tv's visningsforhold vil ikke påvirke det, som PS VR-brugeren kan se.