Updated 30. november 2018

Fejlsikret tilstand på PS4

Find ud af, hvordan du får adgang til Fejlsikret tilstand, et fejlfindingsværktøj, der er udviklet til at hjælpe dig med at løse problemer med data og skærm på PS4.

Med fejlsikret tilstand kan du starte dit PS4-system med kun de mest grundlæggende funktioner aktiveret. Mulighederne i fejlsikret tilstand er designet til at hjælpe dig med at løse problemer med gendannelse af HDD-databasen, ændre opløsningen på din PS4 eller udføre en "hård" nulstilling af systemet til fabriksindstillingerne.

Visse muligheder i fejlsikret tilstand vil medføre tab af data. Prøv altid at sikkerhedskopiere data fra dit PS4-system til en ekstern harddisk, USB-lagerenhed eller et onlinelager, før du vælger en mulighed i menuen for fejlsikret tilstand. Fejlsikret tilstand er udviklet til at løse problemer med PS4-firmware og bør kun bruges, når det anbefales i en PlayStation-supportartikel eller af en supportmedarbejder hos Sony.
 
 

Hvordan kan jeg starte PS4 i fejlsikret tilstand?

  1. Sluk for PS4-systemet ved at trykke på power-knappen på frontpanelet. Power-indikatoren blinker nogle gange, inden systemet slukkes.
  2. Når PS4-systemet er slukket, skal du trykke på power-knappen og holde den inde. Slip den, når du har hørt to bip: Ét, når du begynder et trykke, og ét syv sekunder senere.
  3. Tilslut DUALSHOCK 4 med USB-kablet, og tryk på PS-knappen på controlleren.

Hvordan kan jeg opdatere min PS4-firmware ved hjælp af fejlsikret tilstand?

Hvis PS4-systemet har været offline i en lang periode, eller forbindelsen til PSN er blevet afbrudt under en systemsoftwareopdatering, skal du muligvis opdateret systemsoftwaren manuelt. En manuel opdatering kan downloades direkte til din PS4 eller en USB-enhed. Følg vejledningen nedenfor for at få trinvise instruktioner.

 
 

Jeg kan ikke starte min PS4 i fejlsikret tilstand

Hvis du ikke kan starte PS4-systemet i fejlsikret tilstand ved hjælp af de trin, der er beskrevet ovenfor, skal du muligvis slukke og tænde systemet eller kontrollere PS4-kablerne. I vejledningen nedenfor kan du se de trin, du kan udføre, før du anmoder om en reparation.

Jeg kan ikke forlade fejlsikret tilstand på PS4

Der er visse problemer, som kan få PS4-systemet til gentaget at starte i fejlsikret tilstand for at beskytte systemet. At slukke og tænde PS4-systemet eller udskifte harddisken kan muligvis løse fejlsikret tilstand-løkken. Klik på vejledningen nedenfor for at få detaljerede fejlfindingstrin og et link til diagnosticeringsværktøjet Fix & Replace.

Hvilke muligheder er der i fejlsikret tilstand?

Vælg en mulighed herunder for at se, hvad hver funktion gør, og hvad den kan bruges til.

 
 
  • 1

    Genstart system

    Afslutter fejlsikret tilstand og genstarter PS4-systemet i normal tilstand.

  • 2

    Skift opløsning

    Ændrer skærmopløsningen til 480p, når PS4-systemet genstartes.

    Denne mulighed kan være nyttig til fejlfinding af problemer med sort skærm. Efter genstart ved minimum 480p kan du gå til [Lyd og skærm] > [Indstillinger for video-output] > [Opløsning] og vælge den højeste fungerende opløsning for din skærmenhed.

  • 3

    Opdater systemsoftwaren

    Giver dig mulighed for at opdatere PS4-systemsoftwaren via direkte download, USB-lagerenhed eller disk.

    Dette er en indledende fejlfindingsmulighed, som ofte bruges, efter at en firmwareopdatering er mislykkedes pga. dårlig forbindelse eller strømsvigt. Hvis din PS4 ikke kan få forbindelse til internettet, kan du gå til Systemsoftware-websiden på en enhed med internetforbindelse. Download den nødvendige opdatering til en USB-lagerenhed eller disk, og installer den på PS4-systemet ved hjælp af denne mulighed i fejlsikret tilstand.

  • 4

    Gendan standardindstillinger

    Gendanner standardindstillingerne på PS4-systemet. Gendannelse af standardindstillingerne sletter ikke gemte data, som ligger på din harddisk (spil, gemte data, screenshots osv.), men det fjerner alle de indstillinger, der er foretaget på systemet.

    Dette er et nyttigt trin, hvis du gerne hurtigt vil opdatere alle indstillingerne på dit system til deres oprindelige tilstand.

  • 5

    Gendan database

    Scanner drevet og opretter en ny database til alt indhold på systemet. Denne handling kan tage lang tid alt efter datatypen og antallet af datagenstande.

    Denne mulighed er praktisk, hvis du vil rydde op i data på din PS4, da den omorganiserer alt på harddisken. Vælg denne mulighed, hvis du oplever problemer med fastfrysning i spil eller fald i billedhastighed.

  • 6

    Nulstil PS4

    Sletter alle brugerdata og gendanner PS4 til dens oprindelige tilstand. Sørg for om muligt at sikkerhedskopiere dine data, før du bruger denne mulighed. Du kan gemme dine data på en USB-lagerenhed eller i et onlinelager. Systemsoftware (firmware) bliver ikke slettet.

    Dette er den sidste mulighed ved forsøg på at løse problemer med et PS4-system.

  • 7

    Nulstil PS4 (geninstaller systemsoftware)

    Sletter alle brugerdata og fjerner PS4-firmwaren. Sørg for om muligt at sikkerhedskopiere dine data, før du bruger denne mulighed. Du kan gemme dine data på en USB-lagerenhed eller i et onlinelager.

    Klik her for at downloade geninstallationsversionen af PS4-systemsoftwaren, og find ud af, hvordan du geninstallerer systemsoftwaren via USB.

    Dette er den sidste mulighed ved forsøg på at løse problemer med et PS4-system.

  • 8

    Indstil HDCP-tilstand

    Hvis din PS4 Pro er sluttet til et 4K-tv, der ikke understøtter HDCP 2.2 (se brugervejledningen til dit tv), kan det muligvis ikke vise et billede, når du spiller 4K-spil eller streamer 4K-videoer. For at kunne se et billede skal du vælge denne indstilling og vælge [2. Kun HDCP 1.40] på tekstskærmen*.

    *Dette kan begrænse videoopløsningen til 1080p. Den reducerede opløsning opstår, fordi et 4K-billede kun kan vises, hvis HDCP 2.2 understøttes af alle tilsluttede enheder, herunder skærmenheden og HDMI-kablerne samt en eventuel A/V-forstærker eller et hjemmebiografsystem, der måtte være tilsluttet.