PS VR: Vedligeholdelse og pleje

Sådan passer du godt på dit PS VR-system.

 
 

Du skal altid læse hele instruktionsvejledningen, før du begynder, men her kan du finde nogle vigtige retningslinjer for, hvordan du passer bedst på dit nye PS VR.

Sådan håndterer du VR-headsettet

Du skal

  • Bruge begge hænder til at holde VR-headsettet, og kun holde det i pandebåndet.
  • Bruge begge hænder til at justere VR-headsettets position, når du tager det på.
  • Sørge for, at VR-headsettet sidder så stramt, at det ikke flytter sig, mens du har det på, men ikke føles for stramt.
  • Løsne VR-headsettet med udløsningsknappen, inden du tager det af.
  • Rengøre VR-headsettet med en ren og tør mikrofiberklud. Der fulgte en med din PS VR-enhed.
  • Forsigtigt fjerne lysafskærmningen af gummi for at rense den. Du kan bruge sæbe og vand, men sørg for, at den er helt tør, inden du sætter den på igen.

Du skal ikke

  • Tabe det! Skader ved uheld er ikke dækket af garantien. Ikke desto mindre kan vi måske reparere det (mod betaling).
  • Efterlade VR-headsettet i direkte sollys, da det kan skade linserne.
  • Koble VR-headsettet fra processorenheden, hvis sporingslysene er tændt, da det kan medføre fejlfunktion – sluk det først ved at bruge den indbyggede fjernbetjenings strømknap.
  • Holde VR-headsettet i visiret (den del, der dækker dine øjne) eller kablet.
  • Placere VR-headsettet på gulvet eller i en stol, hvor nogen kan træde eller sætte sig på det.
  • Bruge en fugtig klud eller nogen som helst rengøringsvæske eller vand til at rense VR-headsettet (bortset fra lysafskærmningen af gummi).
  • Stå på forbindelseskablet til VR-headsettet.
  • Anbringe noget som helst ovenpå det.

Sådan vedligeholder du processorenheden

Hvis indikatorlyset på processorenheden blinker rødt, blæseren siger en høj lyd, eller du ser en meddelelse på skærmen om overophedning, er der måske fare for overophedning. Du kan tage nogle enkle skridt for at minimere risikoen for overophedning.

Du skal

  • Placere processorenheden på et sted med god ventilation.
  • Holde processorenheden så fri som muligt fra støv med en tør klud (brug ikke den medfølgende mikrofiberklud, der skal holdes så ren som muligt til brug på linserne) og ved af og til forsigtigt at bruge en støvsuger til at fjerne støvet.
  • Sørge for, at der er frit kabel nok mellem VR-headsettet og processorenheden.
  • Placere den så langt som muligt fra andre apparater, der bliver varme.
  • Hvis den er blevet overophedet, så sluk din PS4 og processorenheden, og vent, til de er kølet ned. Vi anbefaler at vente i omkring 30 minutter.  Flere oplysninger findes i vores artikel om processorenhedens indikatorlys.

Du skal ikke

  • Placere den ovenpå dit PS4-system – det forøger risikoen for overophedning.
  • Blokere ventilationsblæseren.
  • Placere enheden i et lukket skab.
  • Placere enheden i direkte sollys.
  • Anbringe noget som helst ovenpå den.
 
 
 
 

Mere om dette emne

Relaterede artikler