Få adgang til PlayStation Plus på PC

Sådan får du adgang til PlayStation Plus på PC

Find ud af, hvordan du navigerer i PlayStation®Plus PC-appen og streamer PlayStation Plus-spil på din PC.

Krav til PlayStation Plus på PC

  • En voksenkonto til PlayStation Network.
  • Bredbånd med en hastighed på mindst 5 Mbps – en kablet forbindelse anbefales. 
  • En kompatibel controller.

Minimumsspecifikationer 

  • Windows 8.1 eller 10 

  • Core i3 2,0 GHz 

  • 300 MB tilgængelig hukommelse 

  • 2 GB RAM 

  • Lydkort, USB-port

Anbefalede specifikationer

  • Windows 8.1 eller 10 

  • 3,5 GHz Intel Core i3 eller 3,8 GHz AMD A10 eller hurtigere 

  • 300 MB eller mere tilgængelig lagerplads 

  • 2 GB eller flere RAM 

  • Lydkort, USB-port

Sådan downloader du PlayStation Plus-appen på din PC 

  1. Besøg downloadsiden for PlayStation Plus-appen.

  2. Installer drivere ved at følge kommandoerne på skærmen.

Sådan streamer du PlayStation Plus-spil på din PC

  1. Start appen, og log ind på din konto. Hvis du ikke allerede har en konto, skal du oprette en. 

  2. Tilslut en kompatibel controller til din PC. Du kan navigere rundt med en controller eller tastatur/mus, men du skal bruge en kompatibel controller for at kunne spille. 

  3. Hvis du ikke er tilmeldt PlayStation Plus, skal du vælge en medlemsplan.

  4. Vælg et spil for at starte med at streame. 

Controllere, der er kompatible med PlayStation Plus på PC

  • Trådløs DUALSHOCK®4-controller

Bemærk, at nogle tredjepartscontrollere, der er kompatible med PC og bruger XInput, vil fungere med PlayStation Plus på PC, men vi garanterer ikke, at de vil være fuldt kompatible. 

Brug af headset med PlayStation Plus på PC 

  • Spillyden kommer ud gennem din PC's højttalere eller dine hovedtelefoner. Det fungerer ikke at forbinde dit headset via din controller. 
  • PlayStation Plus til PC understøtter i øjeblikket ikke Party Chat-funktioner.

Gem og overfør fremskridt for PlayStation Plus

Besøg guiden nedenfor for at finde ud af, hvordan du gemmer dine fremskridt, mens du spiller PlayStation Plus på PS5-konsoller, PS4-konsoller eller PC, og hvordan du overfører gemte data mellem streamede og downloadede PlayStation Plus-spil.

Ofte stillede spørgsmål

Understøttes online-multiplayer for PS Plus på PC?
Hvis du spiller et PS Plus-spil med online-multiplayerfunktioner på din PC, kan du få adgang til dem, som hvis du ejede spillet på disk eller som download. 

Understøttes lokal multiplayer for PS Plus på PC?
Lokal multiplayer understøttes på kompatible PS Plus-spil, men er begrænset til to spillere på PC. 

Understøttes voice chat for PS Plus på PC?
PlayStation Plus til PC understøtter i øjeblikket ikke Party Chat-funktioner.

Kan jeg tilføje add-ons og DLC til PlayStation Plus-katalogspil
Du kan ikke bruge add-ons og DLC, når du streamer et PS Plus-spil. Vi vil dog altid forsøge at sikre, at den bedst mulige version af spillene bliver tilgængelig på PlayStation Plus så hurtigt som muligt.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister