Updated 23. maj 2017

PS4: Sådan får du HDR

Det skal du bruge for at få HDR, og sådan konfigurerer du det på din PS4.

 
 

HDR er en billedteknologi, der giver flere detaljer og mere farvedybde ved at bruge et bredere spektrum af lysstyrke. Det betyder, at de farver og det lys, du ser på skærmen, matcher virkeligheden endnu bedre end det billede, der fås med standardindstillinger.

Systemsoftware 4.0 til din PS4 føjer HDR til dine PS4-indstillinger, så du kan udnytte denne teknologi til gameplay- og videostreamingenheder.

PS4 HDR-krav:

For at kunne nyde HDR-funktioner (High Dynamic Range) på din PS4, skal du sikre dig, at du har følgende:

  • 2K eller 4K HDR-kompatibelt tv, der understøtter HDR10-formatet.
  • PS4 tilsluttet med et Premium HDMI-kabel.
  • HDR-aktiveret indhold som f.eks. et spil eller en videostreamingtjeneste.
  • PS4 opdateret til systemsoftware 4.0 eller nyere.

PS4 HDR-opsætning:

  1. Se brugervejledningen til dit tv for at finde den rette HDMI-port, der understøtter HDR-indhold (dette varierer alt efter producenten).
  2. Brug et Premium HDMI-kabel til at slutte PS4 til den rigtige HDMI-port på tv'et.
  • Bemærk: PS4 skal være tilsluttet direkte fra PS4 til tv'et for at vise HDR. Den kan ikke sluttes til en receiver eller switchboks.
  1. Gå til tv'ets indstillinger, og sørg for, at tv'ets HDMI-porte er indstillet til at vise HDR-indhold.
  • Tv-producenter refererer til HDR på en række forskellige måder.
  1. Tænd for din PS4.
  2. Gå til skærmen med oplysninger om video-output. Gå til [Indstillinger] > [Lyd og skærm] > [Indstillinger for video-output].
  • Se meddelelserne på skærmen for at kontrollere, at dit tv er HDR-kompatibelt
  1. I menuen Indstillinger for video-output skal du indstille HDR- og Deep Color-output-indstillingerne til Automatisk.
  2. Start et HDR-aktiveret spil eller program
  • Ved videostreaming: Kontroller, at indholdet er HDR-aktiveret. De fleste programmer har et indikatorikon.

HDR-spil

Uncharted 4 og inFAMOUS First Light understøtter HDR fra den 10. november.

Følgende spil vil understøtte HDR, når de udgives:

  • Horizon Zero Dawn,
  • Days Gone,
  • Detroit og
  • Spider Man