Hjælp til PlayStation Move

Opsætning og brug af PlayStation Move-bevægelsescontrollere

 
 

Generelle oplysninger

Med PlayStation Move-bevægelsescontrollerne kan du udnytte potentialet i bevægelseskontrollerede handlinger på din PS4 og interagere fysisk med dine spil. Du kan også parre PlayStation Move-bevægelsescontrollere med dit PlayStation Camera i visse spil.

Opsætning af bevægelsescontrollere

Det er nemt at parre PlayStation Move-bevægelsescontrollere og navigationscontrollere med dit system.

Begynd med PlayStation Move (PS Move)-bevægelsescontrolleren og et mini-USB-kabel som det, du bruger til at oplade PS3-tilbehør med. PS4-systemets medfølgende USB-kabel er mikro-USB og kan ikke bruges sammen med bevægelses- eller navigationscontrollere.

For at opsætte en PS Move-bevægelsescontroller på din PS4 skal du gøre følgende:

  1. Slut mini-USB-kablet til din bevægelsescontroller, og sæt den anden ende af kablet ind i en af de 2 USB-porte på forsiden af dit PS4-system.
  2. Hold PS-knappen nede på bevægelsescontrolleren for at parre den med din konsol. En menu med brugerprofiler, der er oprettet på din PS4, vises.
  3. Vælg den brugerprofil, som styrer din bevægelsescontroller. Hvis der ikke findes en brugerprofil, kan du oprette en.
  4. Du kommer derefter tilbage til systemmenuen, så du kan fortsætte med at spille. Hvis din PS Move-bevægelsescontroller allerede er fuldt opladet, kan du fjerne mini-USB-kablet og spille trådløst.

Vigtige bemærkninger

Spillets styrefunktioner og kalibrering varierer fra spil til spil. Følg de instruktioner på skærmen, som vises, når du bruger PS Move-bevægelsescontrollere i et PS4-spil.

  • PlayStation Eye-kameraet til PS3 er ikke kompatibelt med PS4.
  • Spil, som kræver et kamera for at bruge bevægelsescontrolleren, bruger PlayStation Camera til PS4.
  • PlayStation Move fungerer godt under mange forskellige lysforhold, men du skal helst begrænse direkte sollys, genskin og mængden af lys bag spilleren.

Fejlfinding til PlayStation Move

  • Sørg for, at du har parret PS Move med systemet med et mini-USB-kabel.
  • Sørg for, at statusindikatorlyset på PS Move er tændt (lille rødt lys).
  • Se, om du kan navigere rundt i systemmenuen med PlayStation Move. Tryk på T-knappen (aftrækkeren), og ret controlleren til venstre, højre, op eller ned. Hvis du kan navigere rundt i systemmenuen med PlayStation Move, burde controlleren virke, som den skal.

PlayStation Eye

  • Sørg for, at PlayStation Eye er forbundet til én af PS3-systemets USB-porte, og at den modtager strøm. Hvis din PS3 er tændt, bør der være et blåt lys tændt på PlayStation Eye.
  • Under ikonet for PS3-systemets XMB-indstillinger skal du først finde Tilbehørsindstillinger og trykke på (X-knappen) og dernæst finde Indstillinger for kameraenhed og trykke på (X-knappen). Hvis du kan se et billede af det område, kameraet er rettet imod, på skærmen, virker dit PlayStation Eye, som det skal.
  • Sørg for, at PlayStation Eye er indstillet til vidvinkel.
  • Prøv at justere lyset i rummet. Sørg for, at rummet ikke er for lyst, og at der ikke er noget lys bag spilleren. Placer dig 1,5 til 3 meter væk fra PlayStation Eye.

PlayStation 3-system

  1. Sørg for, at PS3 har registreret og kalibreret PS Move.
  2. Vælg Tilbehørsindstillinger fra menuen med XMB-indstillinger.
  3. Rul ned til bunden af menuen, og vælg Kalibrer bevægelsescontroller.
  4. Følg instruktionerne på skærmen for at kalibrere PS Move til PS3.

Hvis du har gennemgået trinene ovenfor, og PS Move ikke virker ordentligt:

  1. Sørg for, at du har kalibreret PlayStation Move til softwaretitlen.
  2. Tryk på Select-knappen på PS Move for at kalibrere bevægelsescontrolleren til spillet, hvis du er inde i spillet.

Hvis PS Move stadig ikke virker, som det skal, kan du forsøge at nulstille PS Move-bevægelsescontrolleren. Bag på controlleren kan du trykke på reset-knappen med en smal og spids genstand (f.eks. en kuglepen eller en papirclips).