For to spillere

Bliv den ene halvdel af en dødbringende duo i online-multiplayerspil, som er designet til dig og din bedste ven.

Hunt: Showdown | Crytek

Slut dig til en anden dusørjæger, og jag monstrene, som lurer i Louisianas sumpe i 1900-tallet. Dette FPS-samarbejdsspil har et twist: Der er også andre par på jagt.

Sniper Elite 4 | Rebellion

I dette tredjepersons-skydespil, som foregår under 2. verdenskrig, skal du og din snigskytte-makker bruge alle jeres talenter for at hjælpe den italienske modstandsbevægelse i kampen mod fascismen. Fyr den af med en hel kampagne, der er én lang nervepirrende samarbejdsoplevelse.

Wolfenstein: Youngblood | Machine Games

Denne alternative Wolfenstein-verden hopper frem til 1980'erne, hvor BJ Blazkowicz' tvillingedøtre samarbejder for at hjælpe med at befri Paris. Kæmp med avancerede, tyske våben, og udnyt din powersuits fulde potentiale.

Far Cry 5 | Ubisoft

En dommedagskult truer fællesskabet i Hope County, Montana, så nu skal du og en betalt ven kæmpe tilbage. Spred død og ødelæggelse på en enorm, åben verden-legeplads, og oplev hele historien som en duo.

For op til 3 spillere

Hvis to er godt, så er 3 endnu bedre. Det handler mindre om holdtaktik og mere om at kende sin rolle. 

Outriders | People Can Fly

Spil som en gruppe af lejesoldater, der har superkræfter, i dette tredjepersons-samarbejdsspil. Kombinér dine overnaturlige evner med de totalt overvældende odds, du står overfor på den fjendtlige planet Enoch.

Apex Legends | Respawn Entertainment

Gå efter at blive den sidste levende legende i dette gratis, battle royale-skydespil for op til 60 spillere, som er udviklet af skaberne af Titanfall. Arenaspillet skruer helt op for konkurrencen med en rundebaseret 3 mod 3-tilstand, hvor dit holds evner bliver presset til det yderste.

Rocket Arena | First Strike Games

Der er fire forskellige 3 mod 3-spil at gå i kamp med i dette stærkt konkurrenceprægede skydespil, der kører på ren raketbrændstof. Bliv mester i hver karakters signatur-raketstil, så du kan sende dine modstandere til himmels med et brag.

For op til fire spillere

Saml et hold af folk, du stoler på, uddel rollerne, og spil med hele holdet i centrum.

Back 4 Blood | Turtle Rock Studios

Skaberne bag Left 4 Dead er tilbage med et blodigt FPS-samarbejdsspil, der sætter dit hold af Cleaners op mod de parasit-inficerede Ridden. Roguelite-kortsystemet betyder, at du aldrig oplever to ens overlevelsesforsøg.

Tom Clancy's The Division 2 | Ubisoft

Dette samarbejdsskydespil i tredjeperson foregår i en rollespilsverden, som er blevet lagt i ruiner af et udbrud af Green Poison. Dit hold af Divsion-agenter er de eneste, som er tilbage til at forsvare USA's hovedstad mod den totale lovløshed.

Predator: Hunting Grounds | Illfonic

Dette asymmetriske multiplayer-skydespil sætter et hold med fire personer op mod et dødbringende film-ikon. En spillerstyret Predator, som er bevæbnet med dødbringende rumteknologi, lurer i junglen, mens du forsøger at gennemføre din mission.

World War Z | Sabre Interactive

Kæmp for at overleve på flere steder fra den virkelige verden i et univers, hvor hele verden er blevet løbet over ende af milliarder af hurtigløbende zombier. Som forskellige grupper af overlevende skal du snige dig, være klog og ramme rigtigt for at klare dig levende gennem zombie-apokalypsen.

Borderlands 3 | Gearbox Software

Stop udbredelsen af den ondsindede kult The Children of the Vault, og indsaml et bjerg af bytte på vejen. Den længeventede tur tilbage til Borderlands præsenterer fire nye Vault Hunters og bogstavelig talt milliarder af nye våben.

Firewall: Zero Hour | First Contact Entertainment

Takket være PS VR vil det føles, som om du står skulder ved skulder med dine holdkammerater i dette intense hold-skydespil, der belønner god kommunikation og præcis koordinering.

Zombie Army 4: Dead War | Rebellion

Det Tredje Rige har sluppet en hær af udøde løs i verden, og nu hviler menneskehedens skæbne i hænderne på fire allierede krigere. Nedkæmp horder af okkulte fjender i dette fantastiske og smagløse samarbejdsskydespil i tredjeperson.

For fem spillere eller flere

Slut dig til et større hold for at kæmpe i enorme holdkampe, eller mød den ultimative gaming-udfordring med en erfaren gruppe.

Tom Clancy's Rainbow Six Siege | Ubisoft Montreal

Oplev intense 5 mod 5-kampe i dette taktiske FPS-spil. Vælg mellem flere end 55 Operatører, og angrib med præcision for at afvæbne bomber, redde gidsler og sikre områder.

Overwatch | Activision Blizzard

Dette spil er fyldt med ikoniske helte, som smider om sig med sjove citater, nervepirrende action og masser af genstande, du kan låse op for. I dette farverige FPS-spil spiller I 6 mod 6, og det tilbyder en masse forskellige spiltyper, der passer til alle smage og færdighedsniveauer.

Destiny 2 | Bungie

Stil op til den ultimative udfordring i Bungie's gratis FPS-samarbejdsspil, hvor du kan slutte dig til op til fem andre Guardians og forsøge at gennemføre et raid. Disse mission vil teste dine samarbejdsevner til det yderste.

Killing Floor 2 | Tripwire Interactive

Glem alt om elegance, og slut dig til op til fem andre spillere i dette PvE-skydespil, hvor fjenderne angriber i bølger. Dødstallet er højt, soundtracket er skruet helt op, og blodet flyder frit.