De bedste looter-shooters på PS4 og PS5

Gå på jagt efter rigdomme i dyamiske verdener, indsaml våben og gadgets, og finjustér dit udstyr med de bedste looter-shootere.

Mest populære looter-shooter-spil

Sejlivede looter-legender

Gå på jagt efter den perfekte pistol i disse store shootere, der konstant udvikler sig.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Historietrailer

Tom Clancy's The Division 2

Spil solo eller sammen med andre i kampen mod en pandemi, der måneder forinden har hærget Manhatten, og som nu truer Washington, D.C. Søg efter forsyninger, og snup det, du kan bruge til noget, mens du forsøger at redde en hel nation fra at gå under.

  • Dan en gruppe, og kæmp mod forskellige fraktioner i USA's hovedstad, som alle vil have kontrol over byens steder og ressourcer. De civile kan måske hjælpe dig, hvis du altså kan sikre dem imod den myriade af trusler, der lurer i byen.
  • Bid tænderne sammen i PvP Dark Zone, og find særligt værdifuldt udstyr, mens du befrier andre områder i byen for at beskytte den smule af samfundet, der stadig er tilbage.

Destiny 2

Bungies storslåede action-MMO har tiltrukket millioner af spillere med sin komplekse science fiction-fortælling og sine elegante skydespilsmekanikker. Udforsk solsystemets mange mysterier som en Guardian, der forsvarer menneskehedens sidste by, og oplev slutningen på spillets primære fortælling i The Final Shape, før du fortsætter eventyret i udvidelserne.

  • Vælg mellem en af tre unikke Guardian-klasser: den mægtige Titan, den mystiske Warlock eller den hurtige og adrætte Hunter. De har hver især unikke superkræfter.
  • Tusindvis af våben åbner for millioner af udrustningsmuligheder. Find ud af, hvilke statistikker der fungerer bedst for dig, og hvilke færdigheder passer til din spillestil – og kom så af sted for at finde endnu bedre udstyr.
Anbefalede videoer
The Final Shape – lanceringstrailer
Heresy – lanceringstrailer

Warframe

Bliv en ustoppelig kriger i dette historiedrevne actionspil, der blander elementer fra skydespil, snigespil og rollespil. Udkæmp intense tredjepersonskampe iført din Warframe – en dragt af biometal med enorme kræfter.

  • Spil mod stridende fraktioner i et gigantisk interplanetarisk system med hjælp fra den mystiske Lotus, så du kan udvikle din Warframe, og indfri dens sande potentiale – og dit eget.
  • Gå på hold med vennerne, og opfyld mål sammen for at få bonusser, helbrede allierede og få en fordel ved at sende fjendens angreb i en anden retning. Med matchmaking er støtten aldrig langt væk.
Anbefalede videoer
Next-gen-afsløringstrailer
Koumei & the Five Fates – officiel spiltrailer

Borderlands 4

Sæt kurs mod den nye planet Kairos, der bliver styret af en nådesløs tyran, som en af de fire nye Vault Hunters, der er på jagt efter rigdom og ære.

  • Saml et arsenal af våben, og spræng jer vej gennem mekaniske monstre, blodtørstige banditter og bidske bæster.
  • Udforsk  og kæmp i dit tempo, mens du prøver kræfter med hårdtslående bosser, varieret bytte og et eklektisk persongalleri med både nye og velkendte figurer.

Borderlands 4 udkommer til PS5-konsoller 12. september 2025

Anbefalede videoer
Udgivelsestrailer
First look-trailer

Innovative looter-shootere

Forbered dig på noget helt andet

Oplev inspirerende fortolkninger af genren med ufatteligt flotte spilverdener.

Anbefalede videoer
Teaser-trailer

ARC Raiders

De mystiske maskiner i ARC har tvunget folk ned under jorden for at overleve. De fleste er bare glade for at kunne leve videre, men andre har valgt en mere risikabel livsstil. De er kendt som Raiders.

  • Opnå legendestatus, mens du leder efter nye forsyninger på den dødbringende overflade og bygger et hjem i undergrundsbyen Speranza.
  • Opbyg forhold til forskellige handlende, mens du udfører missioner og vender tilbage fra overfladen med værdifuldt bytte, som du kan sælge for udstyr og opgraderinger til din bolig.

ARC Raiders er under udvikling til PS5-konsoller – på produktsiden kan du finde opdateringer om udgivelsesdatoen.

Deep Rock Galactic

Bevæg dig som hårdfør rumdværg gennem automatisk genererede grotter, som du kan udgrave, og 100 % nedbrydelse miljøer, som du kan sprænge i luften. Udforsk spillet solo eller som en del af en gruppe på op til fire spillere.

  • Vælg mellem fire forskellige klasser: Pløj dig gennem fjenderne som Gunner, spring i forvejen og vis vej som Scout, grav dig gennem klipperne som Driller, eller hjælp dit hold med forsvarsstrukturer som Engineer.
  • Grav dybt, og nedkæmp uhyrer for at vende tilbage med de mest værdifulde ressourcer – men træd varsomt, for disse grotter er blandt de farligste, der findes i hele galaksen.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Season 2-lanceringstrailer

Risk of Rain 2

Arbejd dig gennem smukke rumlandskaber fyldt med frygtelige uhyrer og mægtige skatte i dette udfordrende roguelike, hvor du kæmper mod både tiden og stigende sværhedsgrader.

  • Spil alene eller med venner, og kæmp dig gennem horder af rasende monstre i en række forskellige miljøer, mens du opnår belønninger undervejs.
  • Nedkæmp bosser for at flygte – eller start et uendeligt spil for at se, hvor længe du kan overleve i kampen mod fjender, der bliver stærkere og stærkere.
Anbefalede videoer
Filmtrailer til konsollancering
Skills 2.0-opdateringstrailer

The Ascent

Velkommen til cyberpunkverdenen Veles og til Ascent Group-arkologien – en virksomhedsdrevet storby, som knejser mod himmelen, og som er beboet af væsener fra overalt i galaksen. Her løsriver du dig sammen med op til tre venner fra virksomhedsejerne for at tage kampen op mod en truende katastrofe.

  • Spil hele spillet solo eller sammen med andre lokalt eller online, mens du bruger dødbringende våben og smarte gadgets til at komme frem i en stemningsfuld verden, hvor farer lurer overalt.
  • Jo højere du klatrer op, desto mere fantastisk loot finder du, og desto større bliver målskiven på din ryg. Så hvis du vil overleve, må du finde det bedste gear og finjustere dit udstyr til perfektion.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Cyber Heist DLC-trailer

Looter-spil udgivet for nylig

Nye looter-spilserier

Dyk ned i et af disse relativt nye spil i kategorien looter-shooters.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Annonceringstrailer

Crime Boss: Rockay City

Snyd, stjæl og spil som en berygtet forbryderlegende i dette nervepirrende og overdrevne førstepersonsskydespil, der er fyldt med finurlige figurer, som bliver spillet af kendisser fra tv og film.

  • Gør brug af en bred skare af våben og udstyr i dine kampe mod både ordensmagten og rivaliserende bander, mens du udfører bankkup, røver butikker, angriber panservogne og meget mere.
  • Spring ud i det med hovedet først, eller snig dig langs væggene i tilfældigt genererede kup – og når du holder pause fra røverierne, kan du udføre forskellige småjobs eller deltage i bandekampe. 

Dead Island 2

Træd ud på HELL-A's gader, der er overrendt af levende døde, i et zombie-splattereventyr fyldt med gys, sort humor og spandevis af blod, indvolde og lækkert loot.

  • Spil som en af flere overlevende, der forsøger at komme gennem et postapokalyptisk Los Angeles, og som hver især har unikke evner og en højlydt personlighed. Tilpas dine valg med færdighedssystemet, og bliv den ultimative zombiedræber.
  • Knus zombiekranier sammen med dine venner i samarbejdstilstand med op til tre spillere. Du får brug for al den hjælp, du kan få, for monstrene, der engang var mennesker, er ubarmhjertige og kan hurtigt overmande den uforberedte spiller – men til gengæld efterlader de ofte værdifuldt loot.
Anbefalede videoer
Ultimate Edition-lanceringstrailer
Spiltrailer

Payday 3

Denne efterfølger til en af de mest populære samarbejdsskydespil nogensinde er en hektisk FPS-oplevelse for flere spillere, hvor man virkelig kan mærke spændingen ved et velplanlagt og veludført kup.

  • Du vælger, hvordan du vil gennemføre kuppet. Tager du gidsler, eller lader du folk gå? Plaffer du løs, eller prøver du at være stille? Dine beslutninger afgør, hvordan spillet udvikler sig.
  • Stjæl guld, kontanter, juveler og andre værdifulde genstande, mens du opbygger et arsenal af våben, kosmetiske genstande og hæder.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Kortfilm

The First Descendant

Bliv en overmenneskelig Descendant, og beskyt menneskehedens sidste by, Albion, mod fjender i form af Vulgus og Colossi.

  • Deltag i co-op-kampe for fire spillere for at nedkæmpe Colossi og modtage belønninger, der giver dig fordele på missioner og historier.
  • Oplev nervepirrende, dynamiske kampe, hvor du kan bruge kastekrog og unikke udrustninger for at gennemføre forskellige mål.
Anbefalede videoer
Udgivelsestrailer
Afsløringstrailer

Nærkampsvenlige looter-shooters

Mindre shooting og mere looting

Læg dine våben, og gå i gang med at samle materialer.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Våben- og funktionsoversigt

Monster Hunter Wilds

Udforsk den barske og nådesløse vildmark med dynamiske og foranderlige miljøer i det hidtil mest gennemførte og medrivende Monster Hunter-spil.

  • Spil som en professionel monsterjæger, der er tilknyttet de forbudte landes forskningsudvalg, der har til opgave at beskytte økosystemets balance og jage monstre.
  • Brug de ressourcer, du får fra jagter, til at fremstille stærkere våben og rustninger i din søgen efter at opklare mysterierne i disse uudforskede lande.

Nioh 2

Lær at mestre samuraiens dødbringende kunst som mystisk halvt menneske og halvt overnaturlig Yokai-kriger i dette udfordrende actionrollespil, hvor du møder historiske figurer fra den virkelige verden og åndevæsener fra den japanske folketro.

  • Tag dødbringende våben frem for at nedkæmpe vilde fjender på din vej ved hjælp af et topmoderniseret kampsystem, og forvandl dig til en ægte Yokai, så du kan slippe altødelæggende paranormale kræfter løs.
  • Oplev intense og nuancerede miljøer fulde af fjender og hemmeligheder, der venter på at blive afsløret, og træn i dojoen for at lære nye evner.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Historietrailer

The Witcher 3: Wild Hunt

Træd ind i rollen som den professionelle monsterjæger Geralt of Rivia, når han drager ud på en mission for at finde det barn, som en profeti omtaler, og bekæmpe The Wild Hunt.

  • Dette fantasyspil med en åben verden giver dig hektiske kampe med magiske evner, historiefortælling i den seriøse ende af skalaen og nok gak og løjer til at få dig til at trække på smilebåndet.
  • Udfærdig monsterkontrakter, rid som død og helvede, og spil på dig selv i nævekampe for at tjene penge – eller udforsk denne verdens mørkeste steder for at finde skatte, du kan bruge eller sælge.
Anbefalede videoer
Next-gen-opdateringstrailer
Complete Edition-trailer

Diablo IV

Den legendariske rollespilsserie vender tilbage med en spektakulær og helt ny omfattende verden til udforskning – fyldt med uendelige eventyr, dødbringende dæmoner og legendarisk rov.

  • Landet Sanctuary er ramt af en ny mørk tidsalder, efter Lilith, hadets hersker Mephisto, har gjort sin indflydelse gældende. Tag udfordringen op på dette korrumperede sted enten solo, sammen med en ven med delt skærm eller som en del af en onlinekvartet.
  • Mød andre spillere for at handle, gå sammen på hold, eller test dine kræfter til det yderste i lobbyfri PVP-zoner. Cross-play og cross-progression giver dig masser af fleksibilitet, når du vil fortsætte din rejse.
Anbefalede videoer
Vessel of Hatred – spillanceringstrailer
Historielanceringstrailer