21 fremragende spil, du måske er gået glip af i 2022
Vi er kun halvvejs gennem året, og der har allerede været en overflod af fantastiske PlayStation-spil, der fortjener din opmærksomhed. Gå ikke glip af disse perler.
OlliOlli World
Den kulørte, surrealistiske verden i Radland er en skateboard-utopi, hvor kun de bedste skatere kan nå Gnarvana. Du kan tilpasse din seje figur og imponere skating-guderne med dine flotteste flips, grabs og grinds.
Denne moderne udgave af arkadeklassikeren Moon Cresta overgår sin oprindelse som aprilsnar. Action-mestrene PlatinumGames’ (NieR: Automata, Babylon's Fall) hæsblæsende vision af et traditionelt, vertikalt shoot 'em up er ikke til at spøge med.
Den nyeste KOF-turnering har tiltrukket 39 karakterer fra seriens lange historie. Denne spektakulære opdatering af det ikoniske 3 mod 3-kampspil introducerer en trio af nye kæmpere og det altødelæggende Shatter Strike-system.
Gå fra at være et nul til en formskiftende kraftkarl i dette animerede action-RPG fra skaberne af det anmelderroste platformspil Guacamelee 2. Du kan blande dusinvis af evner for at overleve en fjendtlig verden og indtage tilfældigt genererede dungeons.
Straf din fars mordere i en hævngerrig rejse gennem den kinesiske underverden. Din karakter bliver overnaturligt ældre og stærkere, hver gang du besejres, men også mere sårbar.
Denne opgraderede version af The Stanley Parable fra 2013 udvider sin verden med nye valg og hemmeligheder. Uanset, hvad du forsøger, så er spillet altid mange skridt foran dig.
The Ascent
En megavirksomhed går rabundus, og din Indent må samle stumperne op, mens rivaliserende virksomheder kredser om byttet. Dette twinstick-skyde-RPG for fire spillere kommer til at imponere dig med sin detaljerede cyberpunk-verden og eksplosive action.
I dette ledsagerspil til Okomotives anmelderroste FAR: Lone Sails må en drenge lære at styre et skib gennem en oversvømmet, postapokalyptisk verden. Et meditativt og fortryllende hovedbrudseventyr.
Sniper Elite 5
Eliteskytten Karl Fairburne vender tilbage for at hjælpe den franske modstandsbevægelse med at stoppe et hemmeligt akseprojekt. Du kan komme og gå fra samarbejde og PvP og på den måde hidkalde andre snigskytter eller invadere deres spil.
Quill vender tilbage til PSVR, og den onde Arcane er lige i hælene på hende. Slå dig sammen med denne modige mus i et blændende animeret eventyr. Udforsk et forhekset slot fyldt med hovedbrud og farlige, pansrede fjender.
Western og dyster fantasy tørner sammen i denne medrivende simulation fra medskaberne af Dishonored. Oplev historien fra flere perspektiver, hvor dine handlinger og valg direkte påvirker udfaldet.
Dette imponerende 2D-soulslike blev skabt af et hold med kun to medlemmer. Jagt de troldmænd, der truer dit kongerige, enten alene eller i online-samarbejde for to spillere, og lav våben rustning af deres jordiske rester.
Hjernerne bag Guilty Gear -Strive- bringer dig dette nye 1 mod 1-kampspil baseret på online-RPG'et Dungeon Fighter Online. Vælg mellem 10 ikoniske karakterklasser, og kast dig ud i spektakulære, anime-inspirerede kampe.
En ny filmisk gyseroplevelse fra skaberne af Until Dawn. En sommerafslutningsfest bliver til et rædselsvækkende mareridt for ni sommerlejrledere. Hver beslutning, du træffer, afgør, hvem der overlever.
Hvad fortæller vores ejendele om vores liv? I dette afslappende hovedbrud skal du pakke kasser ud og få deres indhold til at passe i deres nye hjem, mens du lærer mere om deres usete ejer.
Universets mest fjendtlige planet er også den mest lukrative, og det er op til dig og tre andre dværge at udgrave alt, hvad den har. Udforsk, udnyt og detonér tilfældigt genererede miner fyldt med dødbringende rumvæsner.
Dette siderullende kampspil er inspireret af TMNT-tegnefilmserien fra 1987 og arkadespillene baseret på den, så Turtles får hjælp af Splinter, April og Casey Jones. Spark skjold mod fodklanen sammen med seks spillere online eller fire spillere lokalt.
Denne fortælling om en ung ronin er inspireret af klassiske samuraifilm og skiller sig ud med sin monokrome farvepalet og filmiske kameravinkler. Du må mestre sværdet, så du kan hævne dig på ondskabens kræfter.
Udforsk den enorme by Villedor, der er et af menneskehedens sidste tilflugtssteder i en verden, der er rendt over ende af de inficerede. Brug parkour til at bevæge dig frit mellem gaderne og tagtoppene, og brug mere end 200 våben i din kamp for overlevelse.
Lo Wang vender tilbage for at hugge og skyde sig blodigt vej gennem det neofeudale Japans dæmoniske yokai. Brug det nye frie løbesystem til at spurte i luften, løbe på vægge og svinge dig gennem kamparenaer fyldt med farer.
Borderlands’ stjerne bliver herre i eget fantasy-brætspilsrige i dette førstepersons plyndreskydespil. Skab en unik helt med flere klasser, så du kan håndtere alt, hvad denne uforudsigelige Dungeon Master kaster efter dig.