Fjern covers, når du installerer en M.2 SSD, tilslutter et diskdrev, eller når du udskifter covers.
Sikkerhed
Læs følgende sikkerhedsforanstaltninger, før coverne fjernes eller monteres.
Advarsel
Opbevares utilgængeligt for små børn. Små børn kan sluge små dele, som kan forårsage skader.
Når du har slukket for PS5®-konsollen og taget strømledning og kabler ud af stikkontakten, skal du vente, indtil konsollen er kølet af, før du fjerner og monterer covers. Hovedenheden på PS5-konsollen kan stadig være varm umiddelbart efter brug, og fortsat håndtering af konsollen kan forårsage forbrændinger.
Pas på ikke at klemme fingrene i mellemrummene mellem delene, og pas på ikke at beskadige hænder og fingre på hjørnet af delene.
Når du tænder for konsollen, skal du sørge for, at alle covers er monteret korrekt. Hvis alle covers ikke er monteret korrekt, kan det medføre, at hovedenheden overophedes.
Sådan fjerner og udskifter du covers på PS5-konsollen
Først skal du kontrollere modelnummeret på din PS5®-konsol.