PlayStation®VR2-spil

Undslip ind i verdener, der føles helt igennem virkelige, når virtual reality-spil tager et kæmpe generationsskridt fremad.

Dit eventyr begynder i dag

Fyr op under dine VR-spiloplevelser med disse populære PS VR2-spil, der kan downloades nu i PlayStation Store.

Resident Evil 4 VR-tilstand

Bliv Leon S. Kennedy, og se mareridtet med hans øjne.

Begiv dig ind i en fjernt beliggende europæisk landsby, og fordyb dig i en vild oplevelse, der kombinerer horror, action og katarse. Kampen for at overleve er lige blevet endnu mere virkelig.

Horizon Call of the Mountain™

Bestig enorme tinder, nedkæmp frygtindgydende maskiner, og afdæk en skjult fare, der truer Horizons verden, når du besvarer bjergets kald i et nyt, medrivende eventyr til PlayStation VR2.

Træd ind i en levende verden, der er fyldt med farlige maskiner, stammemytologi, spændende missioner og både nye og tilbagevendende figurer. 

Udforsk et varieret landskab, og drag ud på en forgrenet rejse, hvor bjergets hemmeligheder vil afsløre sig for dem, der ved, hvor de skal lede. 

Gran Turismo 7

Sæt dig i førersædet, og oplev Gran Turismo 7 som aldrig før, når du kører i mere end 450 biler på helt nye og ekstraordinære måder med PlayStation VR2*.

Drej hovedet, og se direkte ind i svingene, imens du finder modstandere omkring dig via 3D-lyd.

Få en helt ny køreoplevelse, når Headset Feedback giver dig små vibrationer, når du får kontakt med en anden racerkører i jeres positionskamp i både singleplayer- og multiplayerløb.

 *PS VR2 er ikke kompatibelt med delt skærm for to spillere  

Spændende spil i alle genrer

Kæmp dig gennem horder af udøde, eller indtag banen som NFL-legende i disse suveræne spil til PS VR2. 

Action og eventyr

Oplev stormens øje i disse spændende eskapader, der trodser alle genrekonventioner.

Reach

Spil som en modvillig helt, brug dine ekstraordinære evner, og tag på en farlig rejse på tværs af virkeligheder i et filmisk action-eventyr fra nDreams Elevation. Mærk hele kroppen, og oplev virkelighedstro interaktioner, når du springer, klatrer og suser gennem de bjergtagende omgivelser. Afdæk hemmeligheder, og pas på de mytiske trusler.

Alien: Rogue Incursion

I dette nye singleplayer-spil i Alien-serien modtager eksmarinesoldaten Zula Hendricks et SOS fra et tidligere gruppemedlem, der fører hende til en ukendt planet. Hendes opdagelse fører hende direkte ind i hjertet af en livsfarlig sammensværgelse, og hun og hendes allierede må kæmpe mod de mest intelligente Xenomorphs, menneskeheden nogensinde har mødt. 

Hitman: World of Assassination

Hitman: World of Assassination forstærker med missioner fra både Hitman 1, 2 og 3 i én samling oplevelserne i den prisbelønnede spilserie med markante grafike og spilmæssige forbedringer til PS VR2. 

Træd ind i en taktil og fængslende spilverden, der byder på en helt uforlignelig grad af spillervalg og variation. Hvor du vil tage hen, hvornår du vil angribe, og hvordan du gør det ... Det er alt sammen op til dig.

Horror

Oplev disse isnende uhyggelige historier, hvis du har nerverne til det.

Resident Evil Village

Avancerede funktioner som 4K HDR-grafik, eye-tracking og 3D-lyd giver dig en hyperrealistisk version af hele kampagnen på PS VR2. 

PlayStation VR2 Sense-controllerne giver en dybere oplevelse med nye spilfunktioner, som for eksempel at parere og kæmpe med to våben ved at bruge dine arme. 

Five Nights at Freddy's: Help Wanted 2

Velkommen til Fazbear Entertainment. Som nyansat står du for vedligeholdelse og drift af pizzeriaet i 40 minispilsbaner, der finder sted på forskellige steder i restauranten. Nogle af de animerede dukker står ikke stille efter fyraften, men det er sikkert ikke noget, du ikke kan håndtere. 

Zombie Army VR

2. verdenskrig er slut, men zombiehorderne hærger stadig i et Europa, der er lammet af rædsel. Du vender tilbage til aktiv tjeneste som en af The Deadhunters: En elitestyrke, der kæmper for at standse undergangen.

Hovedbrud og simulation

Læg din verden bag dig, og bliv hvem som helst, udforsk hvad som helst, og løs mystiske hovedbrud. 

Subside

I denne medrivende VR-oplevelse i havet kan du udforske forskellige havområder og hilse på livagtige havdyr. Spillet er udviklet med en mageløs realisme for øje, der gengiver svømmebevægelser fra den virkelige verden såvel som dykning på lavt vand.

NFL Pro Era II

NFL Pro Era II går på banen med nye spiltyper, der fører dig hele vejen fra din første sejr til Super Bowl. Skarpere spilmekanik, smartere AI og markante visuelle forbedringer intensiverer realismen, og det nye Coach Confidence-system betyder, at alle beslutninger rammer hårdere end nogensinde før.

Lumines Arise

En mageløs og djævelsk medrivende gentænkning af det klassiske hovedbrudsspil Lumines fra skaberne af Tetris Effect: Connected. Oplev over 35 baner med sanselige eventyrverdener i et spil, der er nemt at lære, men med en dybde, der gør det svært at mestre.

Find din følelse

Find dit næste uforglemmelige spil i vores interaktive oplevelse. Vælg, hvad du gerne vil føle, og lad PS VR2 føre dig frem til eventyret.

PlayStation VR2-multiplayerspil

Oplev helt ny fordybelse, når du slutter dig til venner og rivaler i nogle af de bedste online-multiplayer-oplevelser på PS VR2.

Kommende PS VR2-spil

Disse spil og mange flere bliver udgivet i den nærmeste fremtid.

Thief VR: Legacy of Shadow

Oplev verdenen i Thief i VR for første gang, hvor de klassiske snigespilselementer blandes med banebrydende indlevelse. Du spiller som Magpie, en snu tyv, der er blevet gjort forældreløs, og som må holde sig til skyggen, og undgå patruljerne på gaden og fjender ved at bruge snigemekanikker. Du skal klatre over tagtoppe, snige dig gennem gyder og afdække hemmeligheder i mørket i en steampunk-inspireret verden, der understøtter flere ruter og spillestile.

Udgivelsesdato: Bekræftes senere

Shadowgate VR: The Mines of Mythrock

Den første bog i Shadowgate Saga. Træd ind i Kal Torlins verden, og indtag The Mines of Mythrock med både kløgt og magi.

Udgivelsesdato: Bekræftes senere

Sådan forbedrer PlayStation VR2 Sense-teknologien spillet

Adaptive aftrækkere

Oplev forskellige niveauer af kraft og spænding, når du interagerer med dit udstyr og dine omgivelser i spillet1

Lige fra at spænde en stadig strammere buestreng til at knuse objekter med dine hænder - eller mærke et våben låse midt i kampens hede - adaptive aftrækkere forbinder dig fysisk med dine handlinger på skærmen og forstærker fordybelsen.

Haptisk feedback

Mærk realistisk, udførlig respons på dine handlinger i spillet.1. Fra fine, præcise vibrationer til intense pulser - en lang række sanseoplevelser i spilverdenen leveres direkte i hænderne på dig.

Mærk, hvordan det føles at affyre eller benytte forskellige våben eller værktøj, røre ved forskellige teksturer i omgivelserne eller bevæge dig henover kuperet terræn.

Tempest 3D Audio-teknologi

Omgiv dig med utroligt realistiske lydlandskaber*, som lyd i spillet, der dynamisk tilpasser sig din position og dine hovedbevægelser*1.

Mærk en figurs nærvær, når de hvisker i dit øre, lokalisér venner og fjender via deres skud eller fodtrin, og oplev den snigende rædsel, når en trussel nærmer sig fra enhver retning.

*Analoge / USB stereo-hovedtelefoner påkrævet.

Øjesporing

Interagér på nye og virkelighedstro måder, når PS VR2-headsettet registrerer dine øjnes bevægelser1 og giver mulighed for forhøjet følelsesmæssig respons og et forbedret udtryk, når du møder andre spillere online.

Tilgængelig ved lancering

Få alt, hvad du behøver for at opleve den næste generation af virtual reality-gaming med PlayStation VR2, eller dyk direkte ned i et helt nyt Horizon-eventyr med den særlige digitale spilpakke.

PlayStation VR2 

Besøg verdener, der føles, ligner og lyder som den ægte vare, når virtual reality-gaming tager et kæmpe generationsspring fremad med PlayStation VR2.

Dette følger med i æsken:

  • VR-headset
  • PlayStation VR2 Sense-controller (L)/(R) med fastgjorte stropper
  • USB-kabel (til parring og opladning af controller)
  • Stereohovedtelefoner
  • Tre par øresnegle
  • Trykte vejledninger

PlayStation VR2 Horizon Call of the Mountain™-pakke

Overvind kolossale tinder, nedlæg frygtindgydende maskiner, og opdag en skjult fare for Horizon-verdenen i PlayStation VR2 Horizon Call of the Mountain-pakken.

Dette følger med i æsken:

  • VR-headset
  • PlayStation VR2 Sense-controller (L)/(R) med fastgjorte stropper
  • USB-kabel (til parring og opladning af controller)
  • Stereohovedtelefoner
  • Tre par øresnegle
  • Trykte vejledninger
  • Værdikuponkode til PlayStation™Store til Horizon Call of the Mountain*

*Kan indløses i PlayStation™Store. Kræver en konto til PlayStation™Network og højhastigheds-internet. Brugeren skal være mindst 16 år, og brugere under 18 skal have forældres samtykke. PlayStation™Network (PSN) og PlayStation™Store er underlagt betingelser for brug og begrænsninger for lande og sprog. Alle betingelser er gældende.

Ofte stillede spørgsmål

Kun PlayStation VR2-spil kan spilles med PS VR2-headsettet og PS VR2 Sense-controlleren. 

Det originale PS VR-headset og spillene kan spilles på en PlayStation 5-konsol med PlayStation Camera-adapteren. Du kan få flere oplysninger her

Priserne på PS VR2-spil kan afhænge af forhandler og titel. Tjek hos din foretrukne forhandler, hvis du vil vide mere om pris, og besøg PlayStation Store for at få de seneste rabatter.

Alle PS VR2-spil er tilgængelige og kan købes digitalt i PlayStation Store. 

Onlinespil med flere spillere vil være tilgængeligt i forskellige spil. Alle detaljer vil blive præsenteret, når udgivelsen nærmer sig.

Ja, i de fleste tilfælde kræver der PlayStation Plus-medlemskab for at spille spil online, undtage de spil, der er gratis at spille og ikke kræver PlayStation Plus.

Nej, PS VR2-spil er kun kompatible med PlayStation VR2 Sense-controlleren og – i nogle tilfælde – den trådløse DualSense-controller. PS Move-bevægelsescontrollere er ikke kompatible.

Du kan spille PS VR2-spil siddende eller stående, afhængigt af spillets design. Åbn VR Play Style-menuen, og vælg Standing eller Roomscale for at spille stående. 

¹Funktioner er tilgængelig i kompatible spil.