Online-multiplayer bliver endnu mere livagtigt på PlayStation VR2

Oplev helt ny fordybelse, når du slutter dig til venner og rivaler i nogle af de bedste online-multiplayer-oplevelser på PS VR2.

Gran Turismo 7

Sæt dig ind i cockpittet i nogle af verdens stærkeste og mest efterspurgte sportsvogne, og dyst mod venner og rivaler online. Op til 20 spillere kan deltage i løbene online i et stort udvalg af løbstyper under mange forskellige betingelser, hvor du kan opleve nogle af verdens mest berømte motorsportsbaner.

Arizona Sunshine 2

Spil sammen med op til tre venner online, og tæsk jer gennem zombieapokalypsen. Vælg dit foretrukne våben, lige fra klassiske skydevåben som pistoler og haglgeværer til improviserede køller som stegepander og koben - og arbejd sammen om at nedlægge de rædselsvækkende udøde horder.

Beat Saber

Gå online med dine kampevner, og konkurrér mod op til fire andre spillere for at se, hvem der kan få flest point i jeres yndlingssange. Beat Sabers unikke rytme-action-gameplay udfordrer dig til at hugge dig gennem beatet med to lasersværd, mens du undgår mure og bomber og laver store pointkombinationer.

Science fiction-udforskning

No Man's Sky

Fordyb dig i en galaktisk rejse, når du og op til tre andre tapre rumudforskere begiver jer gennem hele galaksen. Du kan besøge hundredvis af solsystemer og tusindvis af planeter, samle sjælden teknologi og ældgamle artefakter, katalogisere hele fremmede økosystemer og kæmpe mod rumpirater. Du kan udforske universet helt frit.

Boksesimulation

Creed: Rise to Glory - Championship Edition

Kæmp mod andre boksere online, når du træder ind i Rocky Balboas filmiske verden. Gå i ringen, og træn med den legendariske italiener, mens du arbejder på at udvikle dine bokseevner og forbereder dig på dueller mod andre håbefulde boksemestre online.

Fantasy-brætspil

Demeo

Træd ind i Gilmerras verden med op til tre venner - på enten PS5 eller PS VR2 - og arbejd sammen om at bekæmpe det mørke, der truer landet. Demeo er inspireret af traditionelle brætspil og er et levende brætspil, hvor du og din ven drager ud på en række farefulde missioner i dungeons, skove, ørkener og byer.

Among Us VR

På tag dig rollen som enten Crewmate eller Imposter, når du og en besætning på ni andre arbejder sammen om at stabilisere et beskadiget rumskib. Som Crewmate skal du sikre besætningens overlevelse ved at gennemføre opgaver og jagte Imposteren; som Imposter er det din opgave at forhindre reparationen af fartøjet ved at nedlægge Crewmates, sabotere deres arbejde og gøre alt, hvad du kan, for at undgå at blive fanget. 

Crossfire: Sierra Squad

Bliv leder af en paramilitær elitekampgruppe i en langvarig rivalisering mellem fraktionerne Global Risk og Black List. Påtag dig op til 50 taktiske gruppemissioner alene eller sammen med en ven, eller sæt dine evner på en prøve sammen med op til tre andre spillere i Horde Mode.

Pavlov

Oplev intens action med en multiplayerdrevet militærshooter med over 60 forsekllige våben med autentisk design og håndtering. Sæt dine evner på en prøve i en række forskellige spiltyper, hvor to hold med 5 spillere på hver kæmper om kontrol over et missionsmål i Search and Destroy, nedlægger et flygtende monster i en 9 mod 1-horrorjagt, eller prøv at spille detektiv i den unikke TTT-spiltype. 

Sci-fi-horror

After the Fall - Complete Edition

Kæmp dig gennem en snedækket ødemark, der er overrendt af muterede udøde i et grusomt sci-fi-horrorspil fra skaberen af Arizona Sunshine. Du starter i en lejr sammen med 32 andre spillere, hvorfra du begiver dig ud i den hærgede ødemark omkring Los Angeles og leder efter brændstof og forsyninger, der kan hjælpe dig med at udvide menneskehedens kontrol og overleve til næste dag.

Futuristisk sport

C-SMASH VRS

Drag til et zen-agtigt rum hinsides tid og rum - alene eller sammen med en ven - i en overjordisk sportsgren med lav tyngdekraft, der kombinerer det bedste fra ketsjersport med klodsknusende action. Konkurrér om at score flest point i et  synæstetisk univers med  smuk grafik og stemningsfulde elektroniske lydlandskaber, der er designet til at føre dig til et helt andet univers. Genopbygget til VR fra SEGA's arkade- og konsolklassiker.

Uhyggelig simulation

Ghostbusters: Rise of the Ghost Lord

Vi ved alle sammen, hvor dejligt det er at pløkke spøgelser, og her kan du spændende den legendariske Proton Pack fra Ghostbusters på ryggen og sammen med tre venner drage ud for at bekæmpe spøgelser online. Opspor Ghouls, Spooks og Poltergeist, der går amok i det lokale nabolag, og arbejd sammen om at genoprette ro og orden i byen.