Udforsk en stor kampagne med både racerløb og opdagelse, når Horizon Festival indtager Japan. Start som turist, og deltag i Horizon Invitational, hvor du skal bevise, at du har det, der skal til for at deltage i festivalen. Når du ikke kører racerløb, kan du udforske forskellige områder af Japan, hvor du kan afdække hemmeligheder og samle på stempler til din Collection Journal.
Stig til tops på ranglisterne, mens du kører i forskellige biler, der gradvist bliver hurtigere, og vind nye armbånd på din vej mod at blive en Horizon Legend. Det er kun ved at opnå legendestatus, at du kan få en invitation til Legend Island – et eksklusivt sted, hvor verdens bedste racerkørere holder til, og hvor der afholdes unikke events såvel som Legend Island Circuit.
Efterhånden som din rejse skrider frem, vil du møde legenderne fra Horizon Festival, deltage i Touge Battles og opleve autentiske historier med rødder i Japans legendariske bilkultur.