Horizon Forbidden West

Følg maskinjægeren Aloy på hendes rejse gennem Forbidden West, hvor hun står over for en ny og ukendt trussel, der truer med at ødelægge alt liv på Jorden. Horizon Forbidden West, efterfølgeren til det kritikerroste spil Horizon Zero Dawn, fører dig længere ind i en unik post-postapokalyptisk fremtid, hvor forskellige stammer skal lære at sameksistere med storslåede, men dødbringende maskiner.

Dying Light 2 Stay Human

Du skal som ensom vandrer finde vej gennem et krigshærget, postapokalyptisk citadel, kaldet The City. The City er overrendt af zombier og fanget i en bitter krig mellem forskellige fraktioner. Her finder du både venner og fjender, og du får brug for dine næver, din kløgt og dine utrolige klatreevner, hvis du skal finde vej gennem de dødsensfarlige urbane omgivelser.

Metro Exodus

Forlad de dystre metrotunneller i Moskva, og led en lille gruppe af overlevende på tværs af den barske og kolde russiske ødemark i jagten på civilisation og fornyet håb. På en rejse hen over året vil du lede efter forsyninger, kæmpe mod dødelige modstandere og gøre, hvad der kræves for at overleve. 

Fallout 4

Træd ud af sikkerheden i en specialbygget atombunker og udforsk resterne af USAs sønderbombede østkyst. Søg efter våben, rent vand og medicin i landskabet, mens du udholder radioaktivt nedfald, muteret fauna og en lovløs orden, drevet af banditter og degenererede individer. 

The Last of Us Part II

Fem år efter deres rystende rejse gennem det post-pandemiske USA har Ellie og Joel slået sig ned i Jackson, Wyoming. De har fundet ro og stabilitet i et blomstrende samfund af overlevende på trods af den konstante trussel fra de smittede og andre mere desperate overlevende.

Horizon Zero Dawn

Træd ind i en bjergtagende vision af Jorden, længe efter den moderne civilisations kollaps – en verden, der regeres af kolossale dyrelignende maskiner, der farer rundt i det frodige landskab. Spil som den udstødte Aloy fra den maskinjagende Nora-stamme, mens hun forsøger at finde årsagen til den mystiske "Forstyrrelse", der får maskinerne til at angribe mennesker, og samtidig afdækker sandheden om sit eget ophav.

Nuclear Throne

Udforsk en udbrændt atomørken, der nu er beboet af vanvittige og bizarre mutanter, og find våben og power-ups for at blive den sande hersker af dette vilde land. Nuclear Throne er hektisk, fjollet og fantastisk sjovt og har et meget ironisk syn på apokalypsen.

Mad Max

Begiv dig ud i de vilde, sandede ødemarker i fremtidens Australien – en dyster, fjendtlig ørken fyldt med banditter, røvere og voldsomme sandstorme. Efterladt som død af de vovede War Boys og med intet at miste spiller du Max Rockatansky, en ensom vagabond på jagt efter hævn.

Days Gone

En dramatisk og utilgivende levendegørelse af det landlige nordvestlige USA. Days Gone placerer dig i rollen som en tidligere kriminel rocker, Deacon St. John, der nu er dusørjæger. Gennemsøg den barske ødemark, mens du leder efter våben og forsyninger og kæmper mod horder af muterede mennesker, kendt som "Freakers".

Tom Clancy’s The Division 2

Din opgave er at genoprette et smuldrende Washington, mens den dødelige "Dollar"-virus skubber landet til kanten af kollaps. Som medlem af det afventende krisehåndteringsbureau, The Division, skal du udvikle færdighederne, værktøjerne og våbnene, du har brug for for at knuse den lovløshed og kaos, der har grebet hovedstaden. 

Resident Evil 2

Leon Kennedy og Claire Redfield har en nat i Raccoon City, de sent vil glemme. Denne omfattende genskabelse af et af de bedste spil i den zombie-fyldte serie føles som klassisk Resident Evil, men moderniserer både spilsystemer og grafik takket være Capcoms exceptionelle RE Engine.

The Walking Dead: The Telltale Definitive Series

Telltale Games' The Walking Dead er inspireret af tegneserien og tv-serien af sammen navn. Det er en episodisk odysse gennem et ødelagt USA, der er overrendt med zombier, banditter og almindelige mennesker, der bare prøver at overleve. Tag rollen som flere forskellige karakterer gennem tre sæsoner, og gør, hvad der kræves for at overleve.

Death Stranding Director's Cut

Fra den legendariske spilskaber Hideo Kojima kommer en helt ny, genre-overskridende oplevelse til PS5. Vov dig ud i en verden fuldkommen forandret af Death Stranding. Bær de spredte rester af vores fremtid, og rejs ud for at genforene en splintret verden, skridt for skridt.

Wasteland 3

Wasteland 3 er et postapokalyptisk rollespil med udfordrende taktiske kampe, timevis af udforskning og en dyb, dynamisk historie med masser af twists, uventede drejninger og brutale etiske dilemmaer. Tilpas din trup med fordele og færdigheder skabt til din spillestil, og opgradér din vogn, Kodiak, så den forvandles til en hærdet krigsmaskine.

The Last of Us Part I

Oplev den følelsesladede historie og de uforglemmelige figurer i The Last of Us™, genskabt til PlayStation®5-konsollen. I en hærget civilisation, hvor smittede og barske overlevere har overtaget, bliver den livstrætte smugler Joel hyret til at smugle 14-årige Ellie ud af en af militærets karantænezoner. Men det, der starter som en mindre opgave, bliver snart til en brutal rejse igennem landet.

Kommer til PS5 2. september 2022

Arizona Sunshine

Overlev den bagende varme i det sydvestlige USA, mens du kæmper dig vej gennem Grand Canyon-staten, der nu er overløbet af horder af glubende zombier. Med PlayStation VR bruger du motion-tracking i realtid til at sprænge de kødædende zombier i stykker, mens du sikrer dig, at hvert skud tæller.

NieR: Automata

Som del af en eliteenhed kendt som YorHa, rejser du ind i det, der er tilbage af en ødelagt Jorden, 10.000 år ude i fremtiden og tager på en eksistentiel rejse ind i selv meningen med livet. Til fods eller i særlige flyvende enheder kæmper du mod store fjender og afdækker en dybt begravet hemmelighed om menneskehedens fremtid.

XCOM 2

Jorden er blevet erobret af invaderende rumvæsener, og du skal organisere de overlevende, forberede dem med træning og våben og lede dem i kampen for at generobre vores hjemplanet. Som administrator for X-COM-initiativet må du vinde støtte fra verdens overlevende nationer og overlevende ved at sikre og finansiere teknologien, der skal drive rumvæsenerne væk.

Rage 2

En sandkasse-FPS fyldt med overdimensionerede våben, vanvittige power ups og en fandenivoldsk indstilling til ... nærmest alt. Gennemsøg morgendagens postapokalyptiske ørkener, og kæmp dig vej igennem banditters skjulesteder, og spræng alt, hvad der er i vejen for dig, til atomer.

Far Cry New Dawn

Vend tilbage til Hope County i Far Cry 5 mere end et årti efter, at verden er blevet ødelagt af et atomart holocaust, og uddriv en bande omvandrende og nådeløse banditter kendt som "The Highwaymen". Lav forsyninger, find våben, og udvid din base, den fredfyldte by Prosperity.