Final Fantasy VII Rebirth

I det andet spil i Final Fantasy VII Remake-projektet forlader Cloud og hans allierede – Barret, Aerith, Tifa og Red XIII – Midgar for at udforske Gaias verden. Gruppen forfølger Sephiroth, en mystisk og hævngerrig sværdkæmper, der regnes for død.

Final Fantasy VII Rebirth er en fortsættelse af Remakes historie og et enkeltstående eventyr, så begyndere kan også spille det. Dette PlayStation 5-eksklusive spil leverer en ny standard inden for filmisk historiefortælling, hæsblæsende kamp og givende eventyr.

Final Fantasy VII Rebirth udkommer 29. februar 2024.

Tales of Arise

Tales of Arise er det nyeste kapitel i den fortløbende "Tales"-serie og fortæller historien om to frygtløse helte, født i forskellige verdener, der forenes i trangen til at udfordre skæbnen og opbygge en ny fremtid.

Med Tales of Arise, der har et meget varieret udvalg af figurer, et intuitivt og udbytterigt kampsystem og en fascinerende historie, vil udviklerne Bandai Namco Studios udnytte årtiers erfaring indenfor rollespilsgenren og levere en mindeværdig, førsteklasses JPRG-oplevelse. 

Tactics Ogre: Reborn

Tactics Ogre: Reborn er baseret på PSP-rollespilsklassikeren Tactics Ogre: Let Us Cling Together, men tilføjer forbedret grafik og lyd og et opdateret spildesign i en ny oplevelse, der er tro mod sine rødder.

Du spiller Denam Pavel, og dine beslutninger vil i sidste ende afgøre dit krigshærgede hjemlands skæbne. Følg fortællingens forgrenede stier til en af de mange slutninger.

Star Ocean The Divine Force

Slut dig til et nyt hold helte, og tag afsted på et sci-fi-eventyr fra den erfarne udvikler Tri-Ace i det seneste kapitel i den ikoniske Star Ocean series. 

Raymond Lawrence er på en rutinemission, da hans rumskib bliver angrebet af Pangalactic Federation, og han tvinges til at nødlande på en underudviklet planet. Han møder Princess Laeticia, der kæmper for at beskytte sit hjemland imod en invasion fra et imperie. Sammen begiver de sig ud på et eventyr, der vil ryste hele universet i dets grundvold.

Hvad står JRPG for?

JRPG står for 'Japansk Rollespil'. JRPG'er er traditionelle historiedrevne eventyrspil, der er udviklet i Japan, og som indeholder en gruppe foruddefinerede figurer, der tager ud på en farefuld færd. Typiske træk ved genren er turbaserede kampe, fantasy-elementer (især magi), omfattende figurtilpasning og/eller holdtilpasning samt fremskridt for figurer – eller mulighed for hele tiden at nå et nyt niveau. 

Scarlet Nexus

Rejs til en fjern fremtid, hvor menneskeheden er lykkedes med en syntese af overmenneskelige "psioniske" evner, og jorden er blevet overrendt af en gruppe afsporede, mutantenheder, der er kendt som "Others".

Træd i karakter som Yuito Sumeragi, en ny rekrut i OSF, hvis mål er at blive en elite-psionic som den, der reddede ham som barn. Du er bevæbnet med evner indenfor psykokinese og skal udforske den futuristiske by, New Himuka, og afdække mysterier i en Brain Punk-fremtid - fanget imellem teknologi og psykiske evner.

Persona 5 Royal

For hvert nyt kapitel (og sidenhen genudgivelse) har Persona-serien stødt opnået popularitet på grund af sin heftige blanding af dungeon-crawling, monsterfangster og daglige håndtering af sociale/romantiske forpligtelser.

Denne gang bruger japanske gymnasieelever deres nyligt vækkede "personas" til at ændre skurkenes handlinger ved at dykke ned i deres underbevidsthed. Royal-versionen tilføjer endnu mere indhold og livskvalitetsopdateringer, så du får helt utrolig mange timer til prisen.

Crisis Core: Final Fantasy VII Reunion 

Udforsk en anden side af Midgar, og se kendte figurer i et nyt lys i denne forløber til Final Fantasy VII. Find ud af, hvordan SOLDIER startede, og afdæk sandheden bag de eksperimenter, der gjorde Zack Fair og Cloud Strife til elite-supersoldater.

Crisis Core: Final Fantasy VII Reunion er en opdateret udgave af PSP-klassikeren med komplet moderniseret grafik, indtalte stemmer, et justeret kampsystem og et genindspillet soundtrack fra den originale komponist Takeharu Ishimoto.

Octopath Traveler II

Dette tredje afsnit i Octopath Traveler-serien har smuk HD-2D-grafik og blander klassiske JRPG-systemer med nye elementer, når otte karakterer bliver sendt ud på et helt nyt eventyr i Solistias verden.

Skift mellem de rejsende, mens du udforsker deres motivationer og ambitioner. Lær mere om den hemmelighedsfulde Moonshade Order, der søger at nedkalde en evig nat over landet. Og gå dine egne veje på et eventyr, der er dit helt eget ...

Er alle JRPG'er ens?

Slet ikke! JRPG har udviklet sig markant siden deres oprindelse og omfatter nu en række undergenrer, herunder taktiske rollespil og actionrollespil, som inkorporerer elementer fra andre genrer. Grænserne kan godt blive lidt udviskede, men denne liste sætter fokus på de mere traditionelle spil i genren.

Dragon Quest XI S: Echoes of an Elusive Age

Der findes nok ikke et mere perfekt koncentrat af den traditionelle JRPG-formel end Dragon Quest XI. Den roste efterfølger blander behændigt turbaserede sværdsvingende kampe, hvor det fyger med trylleformularer, med risiko for apokalyptiske følger og en række figurer, der personliggør det, som har givet serien sin gennemslagskraft i årtier. 

Selvom der kan sættes kryds i næsten alle JRPG-felter, gør selve størrelsen og variationen af de steder, du ser i denne smukt håndlavede verden, den til en sand fornøjelse at udforske. "Traditionel" er ikke nødvendigvis det samme som forældet, og DQXI hylder den måde, som fantasy-JPRG'er var engang.

Ys IX: Monstrum Nox

Da eventyreren Adol "The Red" Christin forvandles til et Monstrum, må han alliere sig med fem andre, der har lidt en lignende skæbne, så de kan optrævle forbandelsens mysterium og holde stand mod truslerne fra skyggedimensionen Grimwald Nox.

Du kan kontrollere seks Monstrum'er, der alle har unikke evner, og bruge deres overnaturlige gaver til at uddrive uhyrer. Udforsk en enorm by, og brug de klassiske spilsystemer til at nedkæmpe fjenderne i dette afsnit af den legendariske Ys-serie.

NieR:Automata

Udforsk en virkelig unik vision om Jorden i en fjern fremtid fra den roste skaber, YOKO TARO. Tag styringen over YorHa-androiderne 2B, 9S og 9S, og gå op imod en farlig maskintrussel, der gør brug af kampmetoder - både nærkampe og på afstand - og hacking.

NeiR:Automata er fortalt i YOKO TAROs velkendte, ikke-lineære stil og handler både om overlevelse, kneb og personlig kamp, da androider begynder at stille spørgsmålstegn ved deres formål og går langt ud over grænserne for deres formål. 

Persona 4 Golden

Drag ud på uforglemmelige eventyr med en mindeværdig gruppe af venner, der opbygger sociale bånd og deler hjertevarme oplevelser i denne hjemmekonsol-opdatering af PlayStation Vita-klassikeren.

Drag ud i den skrækkelige TV-verden, og brug din gruppes personaer – mægtige, fysiske manifestationer af brugerens psyke – til at kæmpe mod frygtindgydende fjender. De nye forbedringer af livskvaliteten gør dette til den perfekte måde at opleve Persona 4 Goldens medrivende historie og sitrende æstetik.

Er alle rollespil, der er lavet i Japan, JPRG'er?

Ikke helt. Dark Souls, Nioh and Dragon's Dogma, er for eksempel enormt populære rollespil fra japanske studier, men betragtes ikke generelt som JRPG'er. Og der er mange spil, der er lavet udenfor Japan, som mange ville betegne som JRPG'er. Det er bedst at betragte JRPG'er som en genre med et stærkt - men ikke eksklusivt - fundament i japansk kultur. 

Like A Dragon: Infinite Wealth

To af Yakuza-seriens ikoner – Kazuma Kiryu og Ichiban Kasuga – mødes på et eventyr, der foregår i Japan og Hawaii. Mor dig med unikke opgaver, minispil og bijobs som karaoke og madlevering, og mød nye og gamle mindeværdige personer i denne unikt ejendommelige oplevelse.

Som der er tradition for i Yakuza, venter der vores helte vanvittige kampe, og deres gruppes færdigheder kan tilpasses enhver situation. Næverne sidder løst, men der er også masser af gakket komik. 

Atelier Ryza III: Alchemist of the End and the Secret Key

En mystisk ø dukker op ved Ryzas hjemby, og hun drager ud for at se, hvilke hemmeligheder den gemmer på. Hun opdager fascinerende ruiner og en enorm port, og en stemme fortæller hende om universets kode.

Hvad er det for en kode, og hvad er der bag porten? Find svaret med en gruppe på op til 11 spilbare karakterer. Brug særlige "Keys" til at låse op for spilmuligheder, og bevæg dig glidende mellem den åbne verdens områder i denne afslutning på trilogien. 

Final Fantasy XVI

Påtag dig rollen som Clive Rosfield, First Shield of Rosaria, i dette episke 16. enkeltstående afsnit af Final Fantasy-serien. Udforsk Valisthea, et land, der er delt i seks mægtige riger, hvis urolige alliancer bliver sat på prøve, da den mystiske Blight begynder at sprede sig.

Spillet nyfortolker visse Final Fantasy-koncepter – du hidkalder nu Eikons, dødbringende væsner, der er indeholdt i Dominants – og fortæller en kompleks historie om hævn, magtkampe og tragedier i et nyt, dystert kapitel i RPG-serien.

Chained Echoes

Chained Echoes er inspireret af 16-bit-RPG'er og følger en gruppe helte, mens de rejser rundt på kontinentet Valandis under en krig mellem tre kongeriger – en krig, der allerede har varet i adskillige generationer.

Undersøiske byer og vindomsuste sletter venter dig sammen med eksotiske øgrupper og ildevarslende fangekældre, som kun de modigste (eller mest dumdristige) ville vove sig ind i. Du kan også styre kæmperobotter og møde drager i denne fortryllende kærlighedserklæring til fordums spileventyr.

The DioField Chronicle

Fordyb dig et helt nyt strategi-rollespil, der fortæller en episk historie om krig og ære med en unik og smuk verden, der blander fantasy med både det middelalderlige og det moderne.

The DioField Chronicle introducerer 'Real Time Tactical Battle' (RTTB), et helt nyt, dybt strategisk kampsystem i realtid. Du vil skulle overvåge slagsmarksforhold i realtid og udstede afgørende ordrer, der udnytter dine troppers evner, klasser og udstyr, så du kan få overtaget og gennemføre din mission. 

Persona 3 Reload

Du spiller en udvekslingsstuderende, der får vendt op og ned på hverdagen, da du opdager, at der er en time gemt mellem den ene dag og den næste. Mens du jagter denne mørketimes mysterier, kommer du til at kæmpe sammen med dine venner og vække en skrækkelig kraft fra dit indre i denne opdatering af en genredefinerende RPG-oplevelse.

Sæt dit hold, vælg din mission, og dyk ned i denne genskabte klassiker med topmoderne grafik, nye scener, forbedringer af livskvaliteten og en ekstremt stilfuld brugerflade.

Persona 3 Reload udkommer 2. februar 2024.

Star Ocean: The Second Story R

Vend tilbage til et højt berømmet afsnit af Star Ocean-serien med The Second Story R, en genskabning af klassikeren fra 1998. Med ny 2,5D-grafik, der blander den originale 2D-pixelgrafik med 3D-omgivelser er dette den smukkeste måde at få et gensyn med Claudes eventyr på planeten Expel.

Oplev nye kampsystemer, indtalte stemmer på både japansk og engelsk, mulighed for at lynrejse og andre forbedringer af livskvaliteten i denne definitive version, der kommer til at charmere både nye og gamle fans.

Final Fantasy: Pixel Remaster

Spil de første seks Final Fantasy-spil med helt ny, opdateret 2D-grafik. Nyd det genindspillede soundtrack og de forbedrede spilsystemer gennem en moderniseret brugerflade. Udforsk ekstramateriale som et bestiarium, et galleri med illustrationer og en musikafspiller.

Det var disse oplevelser, der lagde fundamentet for, at Final Fantasy blev en internationalt berømt serie. De seks spil fås separat og i en billigere pakkeløsning, så spillerne kan vælge, hvor og hvordan de vil starte deres eventyr.