Complete Edition
- Nioh Remastered
Træk sværdet, og rejs ud i Japans blodige Sengoku-periode – en æra hærget af krigsførende stater og onde kræfter i spil – og skær igennem landet som den herreløse samurai William.
Kryds klinger i brutale nærkampe, og anvend sværd, økser, spyd og krigshammere mod både menneskelige og dæmoniske fjender. Overlev brutale sammenstød, og lær af dine fejl: Efter hvert dødsfald lever du op igen, og hver gang er du endnu mere opsat på at besejre dine fjender.
Med inspiration fra Ninja Gaiden- og Dark Souls -spillene, inviterer Nioh dig til at afprøve livet som stålsat samurai, hvor evnen og tålmodigheden til at overvinde selv de farligste fjender er stærk, selv når du står ansigt til ansigt med døden.
Du må mestre alle kamptyper , lære slagenes rytme og bevæge dig med nådesløs præcision. Brug dødbringende angrebskombinationer med autentiske samuraivåben, inkl. stagevåben, katanaer og økser.
Udforsk en fantastisk og mørk version af det 16. århundredes Japan , og kæmp sammen med legendariske helte mod grusomme skurke fra sengoku-perioden.
Stå ansigt til ansigt med brutale og groteske fjender . Er du modig nok til at kæmpe mod nådesløse samuraier, ækle bæster og yokai-dæmoner?
Når et menneske forvandles til en dæmon af Amritas kræfter, bliver det til en yoki – et ekstremt aggressivt væsen med et enormt og frygtindgydende legeme.
Halvdelen af dens ansigt er en rasende flamme, den anden halvdel er forvredet af had. Denne enorme, røde dæmon er i sandhed frygtindgydende. Utallige onde ånder giver den en uhyggelig aura, og rædselsvækkende stemmer strømmer fra dens indre for således at gøre Onryokis gru komplet. Alene dens tilstedeværelse gør dig lam af skræk.
Man siger, at disse énøjede djævle er legemliggørelsen af bjerggudernes og åndernes tørst efter vold. Derfor er de både ondskabsfulde og ekstremt farlige. Legenderne hævder, at der også findes toøjede Hitotsume-Oni, der engang var mennesker – eller måske er skabninger opslugt af menneskets grådighed og fordærv. Uanset hvad svaret er, så er det livsfarligt at lægge sig ud med disse uhyrer.
Lad ikke Onyudos fortid som munk narre dig. Det er sandt, at disse dæmoner engang ønskede at gøre godt, men at de ikke kunne hæve sig over deres jordiske begær, hvilket forrådte deres tro. Derfor sank de ned i afgrunden og forvandledes til disse afskyelige udyr. Onyudo samler deres ofres kranier og bærer dem på skuldrene, som var de smykker. Du bør holde dig væk, hvis du ikke vil være en del af samlingen …
Oplev Nioh Remastered – Complete Edition til PS5.
1Spil i 4K-opløsning kræver en kompatibel 4K-skærm. 2120 FPS kræver en skærm, der understøtter denne funktion
Indtast din fødselsdato