The Last of Us Part II
- The Last Of Us Part II
Fem år efter deres rystende rejse gennem det post-pandemiske USA har Ellie og Joel slået sig ned i Jackson, Wyoming. De har fundet ro og stabilitet i et blomstrende samfund af overlevende på trods af den konstante trussel fra de smittede og andre mere desperate overlevende.
Da en voldsom begivenhed forstyrrer freden, tager Ellie på en skånselsløs rejse for at få hævn og en afslutning. Mens hun jagter de ansvarlige en efter en bliver hun konfronteret med de ødelæggende fysiske og følelsesmæssige konsekvenser af sine handlinger.
Oplev de eskalerende moralske konflikter, der bliver skabt af Ellies nådesløse jagt efter hævn. Den voldscyklus, der følger hende, vil udfordre din opfattelse af rigtigt kontra forkert, godt kontra ondt og helt kontra skurk.
Et nyt og udviklet gameplay-system leverer liv-eller-død-indsatserne for Ellies rejse gennem den fjendtlige verden. Mærk hendes desperate kamp for overlevelse gennem forbedrede funktioner som højintense nærkampe, flydende bevægelser og dynamisk snigen. Et stort udvalg af våben, udstyr, færdigheder og opdateringer gør dig i stand til at personliggøre Ellies evner til din spillestil.
Drag ud på Ellies rejse fra de fredfyldte bjerge og skove i Jackson til de frodige, tilgroede ruiner i Seattle-området. Mød nye grupper af overlevende, ukendte og farlige omgivelser og skrækindjagende evolutioner af de inficerede. De dødelige karakterer og verdenen er bragt til live af den nyeste udgave af Naughty Dog-motoren, som er mere realistisk og detaljeret end nogensinde før.
Den gratis* forbedret ydelse-patch til PS5 er tilgængelig nu!
Når spillere har installeret patch 1.08 til The Last of Us Part II, vil de kunne vælge mellem et framerate på 30 fps eller 60 fps i skærmindstillingerne. Dette giver spillere mulighed for at vælge deres foretrukne framerate og udnytte de forbedringer, der er en del af PlayStation 5's bagudkompatibilitet med PlayStation 4-spil såsom forbedret opløsning, hurtigere indlæsning og meget mere.
*Kræver internetadgang.
Se vores interviews med særlige gæster for at finde ud af, hvad The Last of Us betød for dem, og hvorfor de glæder sig til The Last of Us Part II.
The Last of Us Revisited med Hannah Hart | PS4
The Last of Us Revisited med Chandler Riggs | PS4
Dyk dybere ned i historien, gameplayet, verden og udviklingen i The Last of US Part II med udviklerne hos Naughty Dog.
EP. 1 - INSIDE THE STORY
EP. 2 - INSIDE THE GAMEPLAY
EP. 3 - INSIDE THE DETAILS
EP. 4 - INSIDE THE WORLD
Den officielle podcast fører lytterne gennem den banebrydende rejse i The Last of Us og skabelsen af den længe ventede Part II. Værten Christian Spicer taler med forfatter og kreativ direktør Neil Druckmann, stjernerne Troy Baker og Ashley Johnson og andre talenter og visionære, der har bragt spillet til live.
Få mere at vide om, hvordan Naughty Dog sørgede for, at The Last of Us Part II kan nydes af så mange spillere som muligt.
Udforsk flere fantastiske spil fra Naughty Dog, det kritikerroste studie, der er kendt for sin hypermoderne teknologi og stemningsmættede, karakterdrevne historiefortælling.
Indtast din fødselsdato