I en tid, hvor maskinerne vandrer frit på jorden, og mennesket ikke længere er den herskende art, begiver den unge jæger Aloy sig ud på en rejse for at finde sit kald.
I en frodig, post-apokalyptisk verden, hvor naturen har generobret ruinerne af en for længst glemt civilisation, lever de sidste mennesker i primitive, små stammesamfund. Kontrollen over det nye landskab er blevet erobret af maskinerne – frygtindgydende mekaniske skabninger af ukendt herkomst.
Aloy er udstødt af sin stamme og har aldrig kendt en moders kærlighed eller følelsen af fællesskab. Hendes eneste ledsager har været den alvorsfulde eneboer Rost, der har opfostret hende.
Rost har lært Aloy at overleve i den hårde natur og at betragte luksus og komfort som svaghed – men han har ikke kunnet give svar på det spørgsmål, der vejer tungest: hvem er Aloys forældre, og hvorfor er hun udstødt?
Rost er en vejrbidt udstødt, der har opdraget Aloy i vildmarken. Han er en ærlig mand, men skæbnen har ikke været god ved ham. Kun matriarkerne ved, hvorfor han blev udstødt, og det synes svært at tro, at han kunne finde på at begå en forbrydelse mod stammen.
Varl er en ung stridsjæger fra nora-stammen, der må leve med at være søn af Sona, stammens hårde stridshøvding og legendariske helt. Hverken Varl eller hans søster Vala har fået megen støtte fra deres moder, der altid har ment, at hårdt arbejde og dygtighed er løn i sig selv.
Solkongen Avad er carja-stammens 14. monark, og selvom han er en blid sjæl, er han faktisk den første carja-konge til at tage tronen med blod på hænderne. Avad troede aldrig selv, at han ville blive konge, da hans storebror syntes bedre egnet. Men nu har Avad endelig indset, at han intelligens og empati gør ham til en bedre konge end al broderens styrke og selvtillid …
Erend så sin faders alkoholisme og mangelfulde lederskab splitte oseram-stammen og forårsage brutale magtkampe. Mens dette fik hans søster Ersa til at kæmpe hårdt for et bedre liv, kom Erend til at hade sin faders fiaskoer – og frygte, at han selv ville gentage dem. Således er han nu på vej mod depression, selvdestruktion og drukkenskab.
Vanasha er egentlig fra Meridian, men hun har i to år arbejdet som spion blandt skygge-carjaene for at overtale den fornemme dronning Nasadi til at flygte tilbage til solstaden. Denne opgave er næsten fuldført, men nu er al adgang til og fra citadellet pludseligt blevet lukket ned under mystiske omstændigheder.
Rejs ud i en verden, der er fyldt med sælsomme artefakter og oldgamle ruiner …
Langehalse er majestætiske patruljemaskiner, som du med lidt hjælp fra omgivelserne kan bestige. Når du bestiger og forbikobler en langhals, kan du se det omgivende område på kortet – inkl. maskinpladser – og udløse en energiladning, der svækker maskiner i nærheden.
Jagtmarker er arenaområder på tid, hvor du skal bruge forskelligartede strategier mod forskellige maskiner.
Vind mindst tre solmærker – de belønninger, du får for at gennemføre jagtmarkernes prøvelser – for at få adgang til Jægerlogen i Meridian.
Banditlejre byder på kamp mod et stort antal forsvarende menneskefjender. Når du rydder lejrene, kan nybyggere flytte ind, tilføje en handlende og give dig et vigtigt lynrejsepunkt.
Udsigtspunkter er navigationspunkter fra en svunden tid på naturskønne områder. Du kan scanne udsigtspunkter med dit fokus for at få et glimt af den gamle verden og låse op for deres skabers historie. Du kan læse om dem under "Samlegenstande" i notesbogsmenuen.
Samlegenstande inkluderer metalblomster, banuk-figurer og forhistoriske kar. Komplette sæt kan sælges til særlige samlere i Meridian: Kudiv, Cantarah og Flittige Palas.
Maskinkedler er maskinernes fødested – store, huleagtige, selvstyrende robotfabrikker. Ved at nå en maskinkedels kerne kan du lære at forbikoble nye maskintyper.
Når du udforsker maskinkedlerne, lærer du også mere om maskinernes livscyklus.
Bunkere indeholder hemmeligheder fra en fjern fortid. Brug dit fokus til at finde spor og andre ting …
Du kan lære mere om både den gamle og den nye verden ved at scanne datapunkter med dit fokus.
Verden i Horizon Zero Dawn er befolket af maskiner med mange forskellige former og størrelser. Disse mystiske robotter er både frygtindgydende fremmede og sælsomt velkendte, og de kombinerer mekanisk styrke med organiske træk og dyrisk vildskab.
Den krigeriske tordenkæbe er en kampmaskine og blandt de mest dødbringende i Horizon Zero Dawn. Den er et frygtindgydende bæst med automatvåben, skivekanoner og en laser i det vældige gab. Disse altødelæggende våben er en sikker død for dumdristige jægere. Ydermere kan den knuse dig med mange forskellige nærkampsangreb, f.eks. stormløb og slag med halen.
Snappegab er en samlermaskine, der typisk kan findes i nærheden af vand, hvor den finder vigtige mineraler. Den kan bevæge sig med overraskende fart og angribe med mange forskellige nærkampsangreb, f.eks. bid og slag med halen. På afstand affyrer den frostmorterer, der fryser målet fast.
Højt på himlen kan man se den rædselsvækkende stormfugl – en kampmaskine, der med lynets hast kan dykke ned og angribe sit bytte med utrolig styrke. Den er lige så farlig på landjorden som i luften, og den har mange hurtige og voldsomme angreb, f.eks. slag med vingerne og angreb med de skarpe kløer. De enorme metalvinger kan også oplade og affyre elektricitet fra luften.
Mastodonten er en kolossal transportmaskine, der bruger svæveteknologi til at flytte last fra mindre maskiner til lastrummet i mastodontens mave. Når den bliver provokeret, stormer den frem mod fjenden eller bruger svæveteknologi til at kaste tunge genstande. Den er også udstyret med et par bor, så den kan knuse klipper og affyre stumperne som projektiler.
Sæt primitivt udstyr sammen med avanceret teknologi for at sejre over mennesker og maskiner.
Brug kløgt, snilde og kamuflage for at narre dine fjender – og brug fælder til at overraske dem. Brug så dine modificerede våben til at gøre en ende på dit bytte.
Fokuset er et artefakt fra den gamle verden – en højteknologisk computerbrille, der kan bruges til at:
Du kan fremstille det meste ammunition og de fleste forsyninger med ressourcer, som du finder i verden eller stjæler fra dine fjender. Men gå ikke i krig uforberedt – fremstil fælder, pile og poseopgraderinger på farten.
De handlende er klar til at sælge mange forskellige varer, f.eks. ressourcer til fremstilling samt nyt udstyr. Sælg dine metalskår og ressourcer for at få særlige våben og klædedragter, der kan beskytte dig mod farer på din vej.
De fleste våben findes i tre varianter – nora, carja, og skygge-carja. Våbentypen har betydning for, hvilken ammunition våbnet bruger samt antallet af modifikationspladser.
Våben kan have op til tre modifikationspladser, der kan gøre våbnet bedre. Du kan finde modifikationsgenstande – f.eks. våbenspiraler – som plyndringsgods eller købe dem fra de handlende.
Jagtbuen er en let bue, der kan affyre almindelige pile, ildpile og spidse pile. Den er særligt effektiv mod fjender uden panser og dyr.
Slyngen er et skydevåben med langsom skudhastighed, der er god på kort afstand til at affyre skyts, der eksploderer ved træfning eller spreder skade over et større område.
Rebkasteren er ideel til midlertidigt at standse et mål og gøre det ukampdygtigt. Pilen i den ene ende af rebet affyres mod målet, mens pilen i den anden ende affyres mod jorden.
Du kan købe nogle af de mange klædedragter for at beskytte Aloy mod forskellige typer skade. De fleste kommer i lette, medium og tunge udgaver, og hver klædedragt kan have op til tre modifikationspladser, så du kan gøre klædedragten endnu bedre. Du kan finde modifikationsgenstande – f.eks. klædevæve – som plyndringsgods eller købe dem fra de handlende.
Udforsk et medrivende landskab, fyldt med naturens skønhed. Rejs rundt blandt utroligt detaljerede skove, enorme bjerge og atmosfæriske ruiner fra en svunden civilisation – alt sammen samlet i en levende verden med skiftende vejr og komplet dag/nat-cyklus.
På din rejse vil du opdage forskellige landskaber, stammesamfund og maskintyper samt enorme ruiner fra en glemt tidsalder. Kan du opklare mysteriet bag det hele og finde ud af, hvad der er sket med menneskeheden?
Fra de sneklædte bjerge mod nord til den varme, fugtige jungle mod syd byder verden i Horizon Zero Dawn på mange forskellige landskaber.
På din rejse vil du opleve komplette døgncyklusser samt dynamiske vejrforhold, der byder på alt fra klart solskin til truende tordenvejr. Planlæg din strategi derefter …
Overalt findes spor på en glemt civilisation. Udforsk de tilvoksede ruiner og begravede hemmeligheder, der har ligget urørt i århundreder.
På din rejse møder du forskellige stammer, der alle har sin egen kultur og traditioner.
Nora-stammen er en isoleret, matriarkalsk stamme bestående af jægere, der tilbeder naturgudinden "Almoderen". De må ikke forlade Den Hellige Jord eller udforske metalverdens gamle ruiner, og hvis de bryder reglerne, risikerer de eksil. De betragter de andre stammer som enten hedninge eller indtrængende fjender.
De øvrige stammer ser noraene som mystiske barbarer, selvom der findes mange fascinerende rygter og legender om denne stamme.
Carja-stammen tilbeder solen og betragter sig selv som den mest civiliserede af alle stammer. Fra solens by Meridian hersker de over deres mægtige rige. Den tidligere solkonge, tyranen Jiran, bekrigede de øvrige stammer og ofrede dem til solguden, indtil hans progressive søn Avad gjorde oprør.
De andre stammer, der længe har hadet og frygtet carjaene, genetablerer nu forsigtigt kontakt til stammen – selvom de fleste stadig betragter carjaene som prætentiøse og opblæste.
Efter et kup mod den tidligere solkonge Jiran blev carja-stammen kastet ud i borgerkrig. Jirans trofaste støtter døbte sig selv "skygge-carjaene" og forskansede sig i et citadel mod vest, der bliver kaldt "Solfald".
Skygge-carjaene er fanatikere og hadet af alle.
Oseram-stammen består af sekulære, hårdtarbejdende metalarbejdere, udforskere og mekanikere. De står bag opfindelsen af mange sælsomme anordninger og mægtige våben. Det var en alliance mellem oseram-stammen og carjaene, der gjorde det muligt for Avad at sætte en stopper for sin fars regime, og de to stammer er nu umage naboer på Meridians gader.
De andre stammer respekterer oseram-folkets stål, men deres ligefremme opførsel bliver ofte betragtet som plebejisk – særligt af deres nye allierede.
Medlemmerne af den reserverede banuk-stamme forlader kun sjældent deres sneklædte hjemegn, men de er kendt for deres fremragende maskinjægere og sælsomme shamaner. For dem er overlevelse den fornemmeste dyd, og de vil hellere klare sig på egen hånd mod hårde odds end engagere sig i andre stammer og politik.
På grund af denne modvilje betragter de øvrige stammer oseramerne på samme måde som noraene: de er interessante, men utilregnelige hedninge fra øst.
Banditter overlever ved at overfalde landsbyer og rejsende fra andre stammer. Fra tid til anden indtager de forladte områder, hvorfra de planlægger nye røvertogter. De holder meget af at anvende stjålne ting og sager i deres egne, sælsomme anordninger.
Banditter er opportunistiske og fjendtlige, og deres stammestruktur er fuldstændig anarkistisk. Dette er også deres primære svaghed, når de kæmper mod en stamme, der er mere organiseret.
Bliv en bedre maskinjæger med gode råd fra Guerrilla Games.
Gør Horizon Zero Dawns flotte postapokalyptiske verden endnu større med denne utrolige tilføjelse, der åbner for et helt ny område, en fantastisk historie, vilde eventyr og spændende sideaktiviteter – hvis du altså kan overleve.
I The Frozen Wilds rejser Aloy til banuk-stammens frosne ødemark for at undersøge en mystisk ny maskintrussel. Her må hun overleve i det hårde klima og vinde banuk-folkets respekt for at sikre sig allierede, færdigheder og viden til at opklare mysteriet og standse truslen mod fremtiden.
Se mere om udfordringerne i at skabe Horizon Zero Dawns forunderlige verden! I disse eksklusive videoer tager Guerrillas udviklere dig med bagom spillet og viser, hvordan Horizon Zero Dawn og hovedpersonen blev til.
For at lave Horizon Zero Dawn måtte Guerrilla gå fra at være eksperter i FPS-spil til at udvikle en helt ny åben verden til deres action-RPG.
Før Guerrilla kunne realisere deres vision for Horizon Zero Dawn, måtte de først rekruttere nyt talent til en række specialiserede opgaver.
PlayStation-ikoner bliver ikke til på en enkelt nat. Med Aloy arbejdede Guerrilla hårdt for at skabe en stærk og alsidig spilfigur, som et let at forholde sig til.
Gennemse alle Horizon-spil i serien, og få mere at vide om Aloys historie i den officielle Horizon franchise-hub.
Indeholder:
*Gameplay er nødvendigt for at låse op for visse bonusdragter og -våben.
The Frozen Wilds indeholder ekstraindhold til Horizon Zero Dawn, inkl. nye historier, karakterer og oplevelser i smukke og nådesløse omgivelser.
*Kompatibel skærm eller tv i 4K er påkrævet for at vise 4K-opløsning.
Indtast din fødselsdato