Læs vilkårene for Beta Program hos PlayStation (“Programbetingelser”) grundigt, før du accepterer at deltage i Beta Program hos PlayStation (“Programmet”). Programmet leveres af Sony Interactive Entertainment LLC og dets datterselskaber (“SIE”, “vi” eller “os”). Når du vælger [Acceptér], accepterer du at deltage i dette program, som er underlagt disse programbetingelser samt PlayStations vilkår for anvendelse (“TOS”). Disse programbetingelser supplerer TOS. Det betyder, at din deltagelse i programmet vil bero på disse programbetingelser og TOS. Når vi refererer til “vilkår” i dette dokument, mener vi både disse programbetingelser og TOS. I tilfælde af konflikt mellem programbetingelserne og TOS, gælder programbetingelserne i det omfang, der er uoverensstemmelser.
SOM FORBRUGER KAN DU HAVE RETTIGHEDER UNDER GÆLDENDE LOKALE LOVE, DER IKKE KAN UDELUKKES, BEGRÆNSES ELLER ÆNDRES. DISSE RETTIGHEDER TILSIDESÆTTER ALT I DISSE BETINGELSER.
1. Din detagelse
a. Kvalifikation. For at tilmelde dig og deltage i programmet skal du: 1) være mindst 18 år og have nået myndighedsalderen i det land/region, hvor din PlayStation-konto (“Konto”) er registreret, 2) have en konto med et godt omdømme, 3) bo i et land/en region, hvor programmet er tilgængeligt og 4) acceptere og overholde disse programbetingelser.
b. Beta-produkt(er). Vi kan give dig mulighed for at få adgang til forskelligt beta-software, der endnu ikke er udgivet (inklusive relateret indhold og dokumentation), for at hjælpe med at teste og indsamle feedback om nye produkter, funktioner og tjenester, før de udgives til offentligheden, herunder nye ikke-udgivne spil og software til PlayStation-enheden før udgivelse som f.eks. softwareopdateringer til konsollen (hver sådan beta-software kaldes i det følgende et “Betaprodukt”). Betaproduktet skal til enhver tid være dig i hænde, og du skal gøre alt for at forhindre andre i at bruge det. Du er ansvarlig for ethvert tab eller skade på betaproduktet, herunder ethvert tab eller skade på eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, som SIE eller en tredjeparts rettighedshaver besidder. Du skal straks underrette SIE, hvis du bliver opmærksom på, at et betaprodukt, du har adgang til under programmet, bliver distribueret eller overført til en uautoriseret tredjepart.
c. Tilgængelighed og opdateringer. Betaprodukter kan gøres tilgængelige for både PlayStation-enheder og ikke-PlayStation-enheder (f.eks. PlayStation-konsoller, pc’er eller mobilenheder). Hvis betaproduktet er til en ikke-PlayStation-enhed, kan din adgang til og brug af betaproduktet kræve en accept af separate og yderligere vilkår og betingelser, der gælder for brugen af den pågældende tredjepartsenhed og/eller platform. Betaproduktet, inklusive alt indhold, der kan downloades, eller onlinetjenester, kan ændres eller afsluttes til hver en tid af en hvilken som helst årsag, inklusive ved automatisk opdatering eller andet.
d. Beta-fora. Du kan muligvis få adgang til officielle kommunikationskanaler, såsom private fællesskabsservere eller kommunikation i spillet, i forbindelse med din brug af betaproduktet (“beta-fora”). Disse beta-fora kan leveres og drives enten af os eller af en tredjepartstjenesteudbyder. Enhver sådan tredjepartstjenesteudbyder kan kræve, at du accepterer separate og yderligere vilkår og betingelser, der styrer brugen af den pågældende tredjepartstjeneste. Derudover skal alle adgangskoder til beta-fora være unikke i forhold alle andre adgangskoder til dine onlinekonti, og du skal bruge multifaktorgodkendelse, hvis det tilbydes af beta-fora.
e. Begrænsninger for digitalt indhold. Digitalt indhold til betaproduktet, såsom virtuel valuta eller genstande, der kan bruges i betaproduktet, fremskridt/oplåsninger, som du modtager eller får adgang til som en del af din deltagelse i programmet, vil ikke blive bevaret eller gjort tilgængelige for dig som en del af den generelle udgivelsesversion af betaproduktet.
f. Begrænset licens. Når du installerer et betaprodukt, giver ejeren og rettighedsindehaveren af betaproduktet (“Licensgiveren”) dig en begrænset, ikke-eksklusiv licens, som til enhver tid kan tilbagekaldes, til at bruge betaproduktet med det ene formål at teste betaproduktet på den enhed, som betaproduktet er designet til. Licensgiveren forbeholder sig alle rettigheder til betaproduktet, der ikke udtrykkeligt er givet til dig i denne licens, herunder rettigheder til al intellektuel ejendom i betaproduktet. Licensen omfatter ikke retten til, og du accepterer ikke at (a) udleje, lease eller give underlicens til betaproduktet eller gøre det tilgængeligt på et netværk for andre brugere, (b) ændre, tilpasse, oversætte, udføre reverse engineering, dekompilere eller skille betaproduktet ad, (c) skabe derivative værker af betaproduktet; eller (d) kopiere, offentligt opføre eller fremvise betaproduktet på en uautoriseret måde.
g. Kontakter. Som en del af programmet accepterer du, at SIE og/eller licensgiveren kan kontakte dig via forskellige metoder, herunder e-mail, undersøgelser, PlayStation-meddelelser og beta-fora for at muliggøre og understøtte din deltagelse i programmet og brug af ethvert betaprodukt, herunder for at informere dig om programnyheder og ændringer, muligheder for at teste betaprodukter og lære mere om dine oplevelser med at bruge betaproduktet.
h. Feedback. Vi hilser dine idéer og feedback om betaprodukterne og programmet (“feedback”) velkommen og opfordrer til det, men du må kun give din egen feedback. Når du giver feedback, overfører du ejerskabet af den til os, og denne feedback kan bruges af os på enhver måde og til ethvert formål uden beregning.
i. Yderligere betingelser for visse betaprodukter. Foruden disse vilkår kan det, når du får adgang til og installerer nogle betaprodukter, også være nødvendigt at acceptere yderligere og separate vilkår og betingelser, der gælder for din brug af det pågældende betaprodukt (“Yderligere betingelser”).
j. Overtrædelser af programmet. Hvis du overtræder programbetingelserne eller bryder programmets regler eller retningslinjer, kan vi skride til forskellige og øjeblikkelige handlinger med eller uden varsel til dig, herunder tilbagekalde din adgang til programmet og eventuelle betaprodukter. En overtrædelse af disse programbetingelser kan også resultere i en suspendering eller lukning af din konto i overensstemmelse med TOS.
2. Fortrolighed og betaproduktets karakter før udgivelse.
a. Betaproduktet og enhver information eller data vedrørende din brug af betaproduktet (f.eks. beta-fora og kommunikation igennem dem, nøgler eller adgangskoder, der giver adgang til betaproduktet, eller e-mailkommunikation og undersøgelser) er fortrolige oplysninger, der tilhører SIE og/eller licensgiveren. Du må kun bruge betaproduktet i dit hjem med det formål at teste betaproduktet, og medmindre det er tilladt via beta-fora, må du ikke overføre, distribuere eller afsløre materialer eller oplysninger i forbindelse med betaproduktet til tredjepart, herunder via en offentlig udstilling eller visning,. Du må heller ikke diskutere din oplevelse med betaproduktet med tredjepart eller offentliggøre eller sprede information om disse oplevelser.
b. Betaproduktet består af software og materiale, der endnu ikke er udgivet, som ikke er beregnet til offentlig udgivelse, som ikke er blevet grundigt testet, og som kan være ufuldstændige og indeholde fejl. Betaproduktet kan få din enhed til at opleve systemfejl, tab af funktioner eller data, og det kan også forårsage fejl i ekstraudstyr eller andre tilsluttede enheder.
c. Offentliggørelse af dele af betaproduktet eller dine oplevelser med at bruge betaproduktet til tredjepart, medmindre det er tilladt via beta-fora, herunder branche- eller forbrugerpresse, nyhedsbureauer eller konkurrenter til SIE og/eller licensgiver, vil medføre betydelig og uoprettelig skade på SIE og/eller licensgiver, hvis omfang kan være svært at fastslå. Derfor har SIE og/eller licensgiver ret til påbud samt alle andre juridiske beføjelser, hvis du overtræder disse programvilkår.
d. Hverken SIE eller licensgiver har lovet eller garanteret, at betaprodukter, der stilles til rådighed for dig under dette program, vil blive udgivet til offentligheden eller blive gjort generelt tilgængelige i fremtiden.
e. Du må under ingen omstændigheder dele eller tillade andre at bruge tokens, nøgler, adgangskoder eller andre enheder, du har modtaget, som giver personlig adgang til betaproduktet eller beta-foraene.
3. Personlige oplysninger og databeskyttelse Ved at acceptere disse programvilkår, deltage i programmet og/eller bruge et betaprodukt, accepterer du, at SIE kan indsamle oplysninger om dig i overensstemmelse med vores fortrolighedspolitik.For at få mere at vide om vores praksis for beskyttelse af personlige oplysninger, inklusive hvilke personlige oplysninger (“PI”) vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, hvordan vi bruger dem, hvem vi deler dem med, hvor de behandles, hvordan vi håndterer dem, samt dine valg og juridiske rettigheder i forbindelse med disse oplysninger, skal du besøge https://www.playstation.com/legal/privacy-policy/.
4. Diverse
a. Ændringer af vilkårene. Du er underlagt den nyeste version af disse programbetingelser. SIE kan til enhver tid ændre vilkårene. Din fortsatte deltagelse i programmet og/eller adgang til eller brug af et betaprodukt vil indikere din accept af den nyeste version af vilkårene.
b. Uoverensstemmelser og håndhævelse af vilkår. Disse programvilkår, alle kontrakter, der indgås i henhold til dem, og alle uoverensstemmelser, vi måtte have i forbindelse med dem, vil være underlagt og vil blive afgjort i overensstemmelse med de bestemmelser i TOS, der gælder for bilæggelse af uoverensstemmelser, herunder gældende lovgivning, værneting, jurisdiktion og eventuelle mæglingsbestemmelser. For at fjerne enhver tvivl, og medmindre der er yderligere vilkår, der udtrykkeligt angiver andet, er den SIE-kontraktgiver, der leverer betaproduktet til dig, baseret på TOS og din bopælsregion som følger:
Din bopælsregion | Sony Interactive Entertainment-virksomhed |
Brunei, Cambodja, Hong Kong, Indonesien, Japan, Laos, Fastlands-Kina, Macao, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Øst-Timor eller Vietnam (“APAC Region”) | Sony Interactive Entertainment Inc. |
Europa, Afrika, Asien (undtagen APAC-regionen), Australien/Oceanien og Mellemøsten (“EMEA Region”) | Sony Interactive Entertainment Network Europe Limited (registreret i England og Wales med virksomhedsnummer: 06020283) |
Nordamerika, Mellemamerika og Sydamerika (“Americas-regionen”) | Sony Interactive Entertainment LLC |
5. Support. For at få yderligere information, eller hvis du har spørgsmål om programmet eller din konto, er det bedst at kontakte os via vores hjemmeside på: https://www.playstation.com/support/.
Senest revideret: december 2025