{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Byrådskandidat Rio Morales angriber Roxxon i nye reklamekampagne
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Som reaktion på Roxxons voksende tilstedeværelse i East Harlem har byrådskandidat Rio Morales udsendt en reklamekampagne, der stiller spørgsmål ved det nye energiprodukt Nuform og virksomhedens ansvarlighed som energiudbyder.
Morales har baggrund i videnskab og kender alt til den sædvanligvis lange godkendelsestid for nye opfindelser – f.eks. kemikalier eller energi – til offentligt brug. Hun kritiserer Roxxons gennemgribende mangler på beviser for, at Nuform ikke er farligt. "Vi kan ikke acceptere Nuform, før Roxxon beviser, at det er effektivt og sikkert," siger hun i sin reklame.
Morales siger også, at Roxxon – der er New Yorks primære energileverandør – historisk set har underprioriteret East Harlem og bydelens mange strømafbrydelser. Hun spørger seerne: "Hvordan kan vi stole på Roxxons fremtid i Harlem, når de intet har gjort i fortiden?"
Som svar planlægger energigiganten en PR-kampagne med deres charmerende nye direktør for forskning og udvikling, Simon Krieger, der skal styrke Nuforms potentiale. Den forventes at give svar på, hvordan den hemmelighedsfulde nye energikilde fungerer.
Spider-mændene besejrer superskurken Vulture og hans nanobotter
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Superskurken Vulture slap endnu engang ud af fængslet for at skabe kaos i New Yorks gader. Fjerslynglen indtog himlen med en flok flyvefærdige håndlangere og lukkede nanobotter løs, der inficerede newyorkernes hjerner og gjorde dem til voldelige zombier.
Men Vulture er ikke den eneste, der har lærlinge – det har vores lokale helt, Spider-Man, også. Han og hans partner angreb den bevingede bande og stoppede deres onde planer. De to Spider-mænd delte sig, så den erfarne helt sloges mod den erfarne skurk, og den nye helt tog sig af de nye skurke.
Det mest forbløffende ved kampen var måske, hvordan den nye Spider-Man bekæmpede og besejrede adskillige barske forbrydere helt alene. Det var ikke kun en sejr for New York, men også for den nye netsvinger.
Maskeret forbryder hævder at være leder af Underground
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Daily Bugle Now bringer de seneste nyheder om lederen bag den nye bande, Underground. Øjenvidner beskriver en maskeret skikkelse i East Harlem, der gav ordrer til Undergrounds bøller. Den ansigtsløse skurk bliver kaldt Tinkerer.
Tinkerer er frygtløs, bruger den samme programmerings-teknologi som Underground og kan endda fremtrylle et stort neonlysende sværd. Deres leders selvtillid har samlet Underground, som nu vender blikket fra tilfældig vold og vandalisme til et nyt mål: Roxxon Plaza.
Det er stadig uvist, hvad Tinkerer er ude efter, men indbrud og hærværk ved det nye hovedkvarter i East Harlem antyder, at bandelederen er på jagt efter Nuform, Roxxons nye energiprodukt. Som svar har Roxxon øget sikkerheden og hyret bevæbnede vagter til at patruljere ved det nye anlæg og stoppe al ballade fra Tinkerer og Undergrounds voksende hær.
Én er overraskende, to er ikke et tilfælde
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Da Spider-Man første gang svingede hen over skyskraberne, var newyorkerne bange for hans Spider-kræfter. Men han udviste kærlighed og dedikation til byen og vandt folkets tillid. I deres øjne var han bogstavelig talt en enestående helt. Men da den nye Spider-Man dukkede op, begyndte newyorkerne at spørge: "Hvor kommer de fra?"
De skyder net ud af hænderne, kravler på mure og har en utrolig evne til at forudsige farer. Er vores Spider-mænd lavet af samme genetiske net? Eller er det noget i byens vandforsyning? Forskere tvivler på begge dele. Hverken miljø eller arv er faktorer, der kan skabe murkravlere. Hvis det var tilfældet, ville mange flere svinge i net for at komme på arbejde i stedet for at tage metroen.
Selvom der ikke er nogen logiske forklaring andet end langt ude sci-fi-teorier – måske rumvæsner, laboratorie-eksperimenter eller alternative universer – så er newyorkerne glade for deres Spider-mænd, når lokummet brænder.
Silver Sablinova fører fredsforhandlinger i det krigshærgede land
TEKST
MARY JANE WATSON
TEKST
MARY JANE WATSON
FOTO
PETER PARKER
FOTO
PETER PARKER
Efter Silver Sablinovas samarbejde med Spider-Man for at stoppe Hammerheads rædselsregime i New York – og tage sine våben tilbage fra maggia-lederen – rejste hun kort tid efter til sit hjemland Symkaria. Sablinova fik dog ikke tid til at slappe af. Siden hendes hjemkomst har det lille land fået international opmærksomhed for den borgerkrig, der hærger.
Sablinova har med diplomati forsøgt at dæmpe stridighederne mellem oprørsstyrker og regeringen, så borgerne kan få den fred, de længes efter. Efter flere måneders arbejde er urolighederne stilnet af, og der er nu fredsforhandlinger i horisonten.
Kun tiden kan fortælle, om Sablinova har held med at helbrede sit hjemland.
Har den nye Spider-Man en favorit?
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Hele New York har efterhånden vænnet sig til Spideys partner. Men mange har bemærket, at ham den nye ofte patruljerer solo i East Harlem. Det lader til, at den vægkravlende nybegynder har gjort området til sin hjemmebase, mens han træner sine Spider-kræfter.
Fra små butikker som Teo's Bodega til offentlige områder som CJ Walker Park, den nye Spider-Man er altid den første til at hjælpe folk i nød. Det lader til, at den tid han har tilbragt sammen med sin mentor betaler sig, for forbryderbekæmperen bruger også en nyfunden selvsikkerhed til at bevare freden.
East Harlem oplever enorme forandringer. Roxxon Plaza kan åbne når som helst, og flere kandidater kæmper om at blive det nye byrådsmedlem til vinter. Mange er usikre på kvarterets fremtid. Uanset om den nye Spider-Man deler byen med sin mentor eller bare har en forkærlighed for området, så er nogle af indbyggerne begyndt at bemærke, at den ene ting, de kan være sikre på, er deres skytsedderkop.
Den nye Spider-Mans futuristiske dragter
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Den nye Spider-Man sætter sit præg på modeverdenen med sine adskillige nye dragter, der alle giver os et glimt af fremtidens stil for maskerede helte.
2020-dragten: Spideys partner svinger sig gennem byen i en musikinspireret mundering. Pyntet med LED-lys og med indbyggede hovedtelefoner forsvarer den nye helt byen med lyden af sine håndplukkede beats. Spider-Man kan endda binde sine helt egne, speciallavede, forbryderbekæmpende gummisko.
Into the Spider-Verse-dragten: Den nye netsvinger er set i en dragt, der lignede noget fra en anden verden. Han gav den et hårdkogt, kunsterisk præg ved at spraymale rustningen med sit nu ikoniske røde edderkoppeikon.
Programmaterie-dragten: Hvorfor lyser denne dragt? En mystiske teknologi er fusioneret med hans dragt, hvilket giver den et højteknologisk, dramatisk udseende.
New York gør klar til en festlig december
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Året går på hæld, og hele New York ser frem til byens tætpakkede program af vinterbegivenheder.
Forlystelserne starter med New Yorks berømte menorah-tændinger til hanukkah, der siges at have fundet et nyt hjem i en af byens frodige parker. Børnene spørger, hvornår julemanden besøger Midtowns storcenter for at høre deres juleønsker, og det lokale danskeakademi reklamerer for deres populære, årlige kwanzaa-opvisning.
En af de mest spændende fester er East Harlems livlige king's day-parade. Hvert år samles store grupper af alle aldre i CJ Walker Park til en af årets mest kulørte opvisninger. Du kan se frem til pyntede vogne, optrædende og meget mere, mens paraden bevæger sig gennem gaderne.
Men højtiden er ikke det eneste, newyorkerne taler om. Langsigteder vejrmodeller forudsiger en af de største vinterstorme nogensinde. Mange håber, at den ikke kommer til at påvirke byens ferieplaner alt for meget, men bare gør festlighederne mere mindeværdige.
Raft-renovationerne er næsten færdige, fangerne vender tilbage i bevæbnet konvoj
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Sidste års katastrofale fangeflugt fra det supersikre fængsel The Raft efterlod knuste mure, sprængte celler og hullede ydermure. Fængselsinspektøren var nødsaget til at flytte hundredvis af fanger, mens reparationerne stod på. Efter at have samarbejdet med bystyret om lyngenopbygningen har fængslets ledelse endelig annonceret, at de er klar til at flytte folk ind i fængslets nye fløje.
Detaljerne om flytningen blev offentliggjort for at berolige borgernes frygt for en mislykket flytning. Men planerne om helikoptereskorter, bevæbnede vagte og forstærkede køretøjer peger på, at det ikke er helt almindelige fanger. Fængselsdirektøren ønskede ikke at svare på, hvem der helt præcist bliver flyttet tilbage til The Raft.
Borgerne, der med rette er bekymrede, opfordres til at holde øje med flytningens planlagte dato og hold sig væk fra ruten, indtil alle fanger er tilbage i deres celler.
Faldne helte fra Djævelens Ånde-krisen inspirerer ledere
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Da New York faldt i hænderne på forbryderbosser og Djævelens Ånde hærgede byens kvarterer, trådte to helte frem: PDNY-betjenten Jefferson Davis og F.E.A.S.T.-driftslederen May Parker. Ingen af dem overlevede krisen, men deres indsats skabte en arv, der lever videre.
Rio Morales, der var gift med Davis, er opstillet til byrådet for East Harlem. "Han holdt virkelig af denne by og dens indbyggere. Jeg ved, at Jeff ville bakke op om alt det, vores kampagne prøver at opnå", sagde Morales med et kærligt blik i øjnene.
Mange vendte sig bort fra F.E.A.S.T., da det blev afsløret, at grundlæggeren Martin Li var superskurken Mister Negative. Men de nuværende ledere som Gloria Davila ser May Parker som deres ledestjerne. Da hun blev spurgt om det, svarede Davila, at "F.E.A.S.T. er grundlagt af hr. Li, men det er Mays arv. Medfølelse, støtte og håb. Det var det, hun gav til alle, der havde brug for det. Og det er det, vi fortsætter med at gøre, uanset hvad."
Byrådskandidat Rio Morales afholder højrøstet vælgermøde uden for Roxxon Plaza.
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Roxxons minimalistiske, moderne hovedkvarter står i skarp kontrast til dets kulørte nye hjem, East harlem, hvor det tårner sig op over de historiske murstenshuse. Mange har udtrykt mishag over byggeriet: en kold søjle, der hylder multinationale selskabers magt.
Rio Morales, der håber på at blive byrådskandidat for East Harlem, er Roxxons mest højlydte modstander. Ved sit seneste vælgermøde uden for Roxxon Plaze gennemheglede hun det nye hovedkvarter. Hun mindede sine vælgere om, at virksomheden ikke kun fortrænger kvarteres favoritter som Paulo's Creamery, Junipero's Daycare og St. Thérèse's Church, men også udgør en trussel mod fællesskabet med deres kontroversielle Nuform-reaktor, der stadig er omgærdet af mystik.
Kandidaten talte dunder til Krieger for at holde generatorens beskaffenhed hemmelig for indbyggerne og forlangte, at Roxxon offentliggør testresultater, der beviser, at reaktoren er pålidelig og sikker nok til et område, der primært er beboelse.
Simon Krieger er gået til modangreb for at vinde yderligere støtte fra Morales' politiske modstandere, lokale beboere og erhvervsdrivende. Han svarede på Morales' angreb ved at sige, at den nyeste tilføjelse til Roxxons ejendomme i New York er et "fremskridtets fyrtårn" for East Harlem, og at når den officielt startes, så vil Nuform-reaktoren "gøre kvarteret til et skinnende eksempel på fornyelse."
Vi bad læserne om at sende os deres bedste historier om Spider-Man.
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Tiden går, og det lader til, at den nye Spider-Man er kommet for at blive. Den nye Spider-Man er blevet set utallige gange siden sin debut, både alene og sammen med sin mere erfarne makker. De skuffer heldigvis aldrig.
Her er nogle af vores yndlingshistorier om Spider-duoens spilopper.
Kapløb gennem byen
"Jeg var ved at spise en hotdog i min frokostpause, og så kom de to Spider-mænd susende ned ad gaden. De svingede om kap! Den nye råbte noget i stil med "følg nu med, gamle stankelben!", mens han fløj forbi den originale. Jeg er ikke sikker på, hvor de blev af, men jeg håber, at den originale viste ham, hvor skabet skal stå."
Forpurrede forbrydelser
"Nogle uger efter, at han dukkede op, så jeg den nye Spider-Man takle en bande, der var på udkig efter et røveri, sammen med den gamle. Han holdt sig i baggrunden, mens Spidey delte de fleste af øretæverne ud. Men knægten kom ind lige i rette tid, og smæk! Slog tre fyre ud med et slag. Jeg ved ikke, hvordan han gjorde det. Det gjorde han åbenbart heller ikke. De to netknolde gav hinanden klør fem bagefter."
En tur i metroen
"Jeg kørte engang i metro med den nye Spider-Man. Lyden af elastan, der gnider mod metalsæder, var ikke skøn. Han stod af ved mit stop og gik direkte ind i et af byens bedste pizzeriaer. Det er faktisk ret svært at finde, hvis man ikke tager metroen. Selv ham den nye ved åbenbart, at den pizza er rejsen værd."
Mød ejerne af de forretninger i East Harlem, der håber på at overleve Roxxons ankomst.
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Når Roxxon flytter ind, vil East Harlem uden tvivl opleve en stor stigning i nysgerrige besøgende i kvarteret. Daily Bugle Now retter spotlyset mod kvarteret og fremhæver de livlige erhvervsdrivende, der gør det til et unik nabolag.
Caleb Ward, ejer af Caleb’s Clean Cuts
Lige meget hvem du spørger, så vil de sige, at den første til at byde dig velkommen i kvarteret er Caleb Ward, der ejer Caleb’s Clean Cuts. Caleb er lystig, lun og venlig, og han er altid den første til at give dig en hjælpende hånd eller sende dig til kvarterets bedste spisesteder, kunstbegivenheder eller bænke at se på mennesker fra.
Teo Alvarez, ejer af Teo's Bodega
Teo er født og opvokset i East Harlem og har set fællesskabet ændre sig med tiden. Han ejer en lille butik, der ikke kun byder på alt det nødvendige til en bid frokost, men også den nyeste sladder om alt og alle i kvarteret.
Camila Vazquez, ejer af Pana Fuerte
East Harlem er kendt for sin overflod af restauranter, men ingen af dem når Camila Vazquez' Pana Fuerte til sokkeholderne. Efter at være flyttet hertil, åbnede hun sin restaurant med det formål at servere sine puertoricanske livretter som pollo al horno til Harlems sultne indbyggere.
Wilson Fisks frobrydelser har fordærvet den potentielle fornyelse af hans ejendomme, herunder Fisk Tower.
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Sidste år blev det afsløret, at ejendomsmagnaten Wilson Fisk var New Yorks mest berygtede forbryderboss, Kingpin. Nu sidder han i fængsel. Hans ejendomme, der er spredt ud over det store æble, rådner nu op. New Yorks domstole har indefrosset hans besiddelser, mens advokaterne gennemgår alle detaljer i hans forretninger.
Selv Fisk Tower, der blev bygget sidste år, står ubrugt hen i Midtown. Hvad der er endnu værre er, at der tilsyneladende ikke bliver noget liv efter Fisk for nogen af hans skyskrabere. Forskellige investorer har afvist at være interesseret i at overtage dem med den begrundelse, at ingen istandsætning eller opdatering af det offentlige billede kunne fjerne den plet, Fisk har sat på dem.
East Harlems nyeste vægmaleri er en hyldest til Spidey. Vil hans nye partner gøre sig fortjent til en plads på heltemuren?
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Gå ned enhver af East Harlems gader, og du vil få øje på bygninger beklædt med kæmpestore vægmalerier. Nogle fremhæver diversiteten blandt nabolagets beboere, imens andre hylder den farverige historie og de karakterstika, der gør det unikt.
Et af de seneste, der skal males i de kommende uger, er en hyldest til vores helt egen Spider-Man. Helten har opnået enorm popularitet hos borgerne efter at have lagt sig i vejen for Kingpin, Mister Negative, Otto Octavius og hans superskurkehåndlangere Rhino, Electro, Scorpion og Vulture for et år siden.
Men mange undrer sig over, hvorvidt den nye Spider-Man fortjener en plads ved sin netsvingende partners side. Da vi fangede kunstneren til en kommentar om hans sidste udkast til Spider-muren, trak han på skuldrene og sagde, “Spidey er bare den bedste. Hans partner er jeg ikke klar på endnu.”
Kvarteret samler sig bag politisk nyhed.
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Der er noget i luften, og det kommer ikke fra hvadend Roxxon Plaza gemmer på. Nej, det kommer fra indbyggerne i East Harlem, der i stadigt større antal sætter deres lid til den politiske nyhed Rio Morales.
Det er hendes lidenskab for fællesskabet, der har gjort Rio så populær blandt vælgerne. Til sine vælgermøder fremhæver hun ofte de små, blomstrende virksomheder, der var lokale samlingspunkter i årtier, som hun voksede op med, men som blev jævnet med jorden for at gøre plads til Roxxons nye hovedkvarter.
"Efter min mands død følte jeg, at det var tid til at vende hjem. Jeg følte mig klar til at tage mig af det kvarter, der altid har taget sig af mig."
Hendes dedikation til familien og hjemmet vækker genklang hos alle, hun møder, og stadigt flere støtter hende. Hvis du går hen ad gaden i East Harlem, ser du mange, der bærer deres Rio Morales-kampagnebadges med stolthed. Hendes fanbase vokser fortsat, mens frivillige fra græsrodsinitiativer reklamerer for hendes budskab om folk frem for profit til de, der har tid til overs i gadebilledet.
Adspurgt om, hvorfor hun er så dedikeret til at tage sig af lokalsamfundet, svarede Morales: "Jeg gør det for mine venner, mine naboer og, vigtigst af alt, min søn. Jeg vil vise ham, at ligesom hans far gjorde, så vil vi kæmpe for at beskytte dem, vi elsker, og for at gøre det rigtige."
Den nye Spider-Man har hurtigt vist, at han har sin helt egen stil og karisma.
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Du tænker måske, at det ville være svært at kende forskel på dem, hvis der var to Spider-mænd, der svingede rundt i byen. Men jo mere den nye helt trækker på sin mentor, desto mere slående bliver forskellene.
Vores originale Spider-Man svinger sig med den elegance og kontrol, man forventer af en erfaren helt. Men hans nye partner svinger med ungdommelig begejstring. Man kan se det på den måde, han kaster sig vildt ud fra byens vartegn og slingrer gennem byen.
Vidner til kampene mellem den nye Spider-Man og almindelige forbrydere bemærker en dynamisk energi, han ikke helt har mestret. De hævder, at han gør sig utroligt umage med sine kampe, uanset om han netter skurkene eller undviger deres næveslag.
Efter at have set vores originale Spider-Man udvikle sig til den netsvinger, han er i dag, så regner vi med, at den nye vil følge perfekt i sin makkers fodspor. Men han har vist os, at der ikke er nogen brugsanvisning for helte, der lærer faget.
Nogle borgere er måske stadig ikke vant til idéen om to Spider-mænd. Men vi bør ikke sætte et loft for, hvor mange maskerede forsvarere byen har brug for, slet ikke så længe Underground bliver mere og mere aktive. Bliv ved, nye Spider-Man! Vi holder alle øje med dit næste træk.
Analyser af et efterladt våben beviser, at ingen rigtigt forstår Undergrounds nye teknologi.
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Underground får stadig større rækkevidde, og det er blevet klart, at de ikke bare er endnu en magthungrende bande. De har elimineret dusiner af rivaler, mens de tagger deres territorieerobringer. Og i modsætning til andre forbrydere har Underground teknologien til at bakke dem op.
Er disse gadebøller kloge nok til selv at have bygget den? Og hvis de ikke er, hvem hjælper dem så? Den lokale podcaster Danika Hart har givet os en lækket laboratorierapport om et våben fra et Underground-skjulested. Teknikerne er i vildrede, og der er ingen enighed om, hvordan teknologien egentlig fungerer.
Vi viste rapporten og læsernes videoer til vores egen videnskabsredaktør, Izzy Bunsen, for at høre hendes mening.
Avanceret udstyr
"At dømme efter, hvordan det lilla stof flyder gennem deres jakker, vil jeg tro, at det har noget med deres udstyr at gøre. Jeg har aldrig set det før."
Programmerbare våben
"De kan skifte dem ud med et vift med håndleddet! De skal åbenbart bare tænke på det, de har brug for, så bliver det dannet af det lilla stof. Det virker som en form for programmerbar teknologi, der er synkroniseret med deres tanker."
Højteknologiske forbrydelser
"Det er helt klart teknologi, man kan have på, det findes allerede. Men for normale mennesker er det et smartwatch eller en telefon, ikke et middel til at begå forbrydelser."
Bunsens kommentarer og den sparsomme laboratorierapport viser tydeligt, at vi ikke er forberedt, uanset hvad Underground pønser på. Kan nogen af Spider-mændene klare det her?
Dramatisk tæppefald for det historiske Gem Theatre.
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Det er længe blevet diskuteret, om tæppet nogensinde ville gå op igen på New Yorks historiske Gem Theatre. Efter årtier med underholdende produktioner og udsolgte shows lukkede teatret kortvarigt på grund af renovationer, der skulle have været simple. Men med konstante forsinkelser og skiftende interesse fra entreprenører har teatret siddet i mørket, et hensygnende skelet af sig selv.
Mange teaterelskere har accepteret, at Gem Theatre måske aldrig vender tilbage til fordums storhed, og begræder et af New Yorks bedste produktionshuse.
Kan intellektuelle millenials som Harry Osborn og Simon Krieger inspirere den næste generation af genier?
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Norman Osborn er foragtet. Otto Octavius sidder i fængsel. Tidligere tiders højt ansete og inspirerende videnskabsgenier har svigtet os. Så vi ser på deres arvtagere, som New Yorks gulddreng Harry Osborn – der efter sigende er flygtet fra sine forpligtelser som leder af Oscorps internationale aktiviteter til et brændvarmt stævnemøde i Alperne – og den nyankomne Simon Krieger, der er chef for Roxxon Energys forskningsafdeling.
Unge Osborn har med sine taglaboratorier, der analyserer luftkvalitet, vandforurening og meget mere, udrettet mirakler for levevilkårene i hele byen. Og den karismatiske Krieger har med sine ambitioner og sit intellekt ført Roxxon Energy væk fra den mindre bæredygtige elektricitet til en spændt ventet, miljøvenlig og pålidelig energikilde.
De har begge udrettet så meget og har stadig overordentligt lovende karrierer, men er deres planer og succeser nok til at inspirere New Yorks ungdom til en fremtid inden for videnskaben?
New York håber på en ny start med byrådets specialvalg til vinter.
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Efter den chokerende afsløring om, hvordan borgmester Osborns firma Oscorp mistede kontrol over sidste års store katastrofe, Djævelens Ånde, håber distrikterne nu på en frisk start, mens New York City forbereder sig på specialvalget til vinter.
Beboerne i et af de berørte distrikter, East Harlem, udtrykker frustration over flere måneder med strømsvigt – indtil videre uden en permanent løsning. Mange er bekymrede for lukningen af populære lokale butikker, når mega-koncernen Roxxon rykker ind.
Dog begynder de at kunne skimte håb hos en kandidat, der deler deres bekymringer: Rio Morales, lokal kemilærer og enke til den heltemodige Jefferson Davis, der omkom under Djævelens Ånde. Morales modsætter sig Roxxons hemmelighedsfulde nye energikilde "Nuform" og deres forsøg i East Harlem, og hun har allerede vundet indpas hos de lokale, med hvem hun både deler minder fra kvarterets fortid og håb for fremtiden.
Men hun møder modstand hos sin modkandidat, der er varm fortaler for Roxxon. Han forsøger at vinde kvarterets tillid ved at love stærkt partnerskab med Roxxon for at sikre en lys fremtid i East Harlem.
Byen stråler af kreativitet – takket være børn og unge med store idéer.
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
New York har altid været arnested for stjernerne, fra skuespillere og kunstnere til forretningsfolk og tech-genier. Men nu retter vi spottet på morgendagens stjerner, der har deres egne idéer om iværksætteri.
Danika Hart, vært på Danikast
Danika har egentlig haft sin podcast i nogen tid, men når den nu springer op ad ranglisterne, skyldes det især hendes nuancerede og friske perspektiver, der står i kontrast til visse bombastiske, ensidige podcast-værter.
"Nogle mennesker fokuserer kun på én side af en historie. De sviner Spider-Man og hans partner til, selvom de er helte. Punktum. Jeg skammer mig ikke. Jeg vil bare præsentere et realistisk synspunkt, så lytterne selv har oplysninger til at vælge side."
Miles Morales, musiker
Du har måske aldrig hørt om teenageren Miles Morales, men den talentfulde unge producer har fra hjemmestudiet i soveværelset lavet nogle af de hotteste nye mixtapes i East Harlem.
"Musik er en stor del af mit liv. Min far og onkel plejede at lave musik med lyde, de optog på gaden. Jeg er klart inspireret af deres retro-beats, men jeg mikser med fødder og ører plantet dybt i 2020.
Hailey Cooper, gadekunstner
Hailey Cooper er kendt i hele East Harlem som en talentfuld gadekunstner. I hendes værker kan man se, at hun ikke lader sin nedsatte hørelse være en forhindring, for kunst kan sige mere end tusind ord.
"Jeg er visuelt anlagt, nok særligt fordi jeg er døv. Min kunst skal røre folk og øge opmærksomheden om problemer og udfordringer, de måske ikke kender til."
Ganke Lee, tech-udvikler
Ganke Lee er ikke engang færdig med gymnasiet, men han har allerede en harddisk fuld af sin egen software, som mange store firmaer ville misunde ham.
"Teknologi kan gøre så meget for os! Jeg er ved at bygge en sygt vild app, men den er tophemmelig. Men altså ... Jeg kan godt sige, at når den udkommer, så bliver den rigtig god, hvis man har brug for hjælp."
Spideys makker har et klædeskab, der måske er endnu vildere end den originale netsvingers.
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
Nok hedder de det samme, men den nye Spider-Man begynder at skille sig ud fra sin mentor. Han har nemlig ikke bare sine egne Spider-tricks, han har også godt styr på stil og mode, hvilket mange newyorkere er begyndt at opdage.
Se bare to af de vildeste dragter, vi har set – præsenteret af den nye Spider-Man.
Blodrød hætte-dragt: Kan man få den i andre størrelse? Spider-Man ser ud, som om han er på vej til træning i sin flotte atletiske dragt. Nogle kalder det en kappe, andre en hætte. For ingen har gjort det før, men vores nye superhelt gør det med manér.
T.R.A.C.K.-dragt: Den nye Spider-Man er blevet set svinge sig hen over byen i endnu en ny dragt, der virkelig fremhæver hans heroiske silhuet. Her har vi en slags videreudvikling af den klassiske røde og sorte dragt, tilsyneladende lavet af åndbart materiale, så Spider-Man kan svinge gennem byen, mens huden ånder.
Rio Morales sejrer i byrådskandidaternes debat.
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Byrådsvalget går ind i en kritisk fase, og debatterne begynder at blive intense. Senest så vi Rio Morales stjæle rampelyset fra sin modkandidat.
Her gik hun sin modstander på klingen om hans planer for at beskytte East Harlem mod Roxxon, og blev mødt med standardsvar om en "utrolig fremtid" med Roxxons Nuform i hele kvarteret.
Det svar var Morales ikke tilfreds med og pressede igen sin modkandidat på spørgsmålet om, hvorvidt Roxxon virkelig ønsker en fredelig alliance med lokalsamfundet – eller om det snarere en fjendtlig virksomhedsovertagelse. Da hun ikke mødte megen modstand, satte Morales dødsstødet ind og betvivlede sin modkandidats indsigt i lokalsamfundet, og om han overhovedet forstår borgerne i East Harlem.
Spideys nye makker er vores nye yndlingsnabo.
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Den nye Spider-Man viser, at han ikke bare bekæmper superforbrydelser – han også er en af hverdagens helte. Han er flere gange blevet set svinge fra East Harlem til Midtown for at hjælpe udrykningspersonale og finde forsvundne kæledyr. Han er i sandhed en "venlig, lokal Spider-Man".
Og selvom han har vist, at han begynder at have styr på superheltegerningen, så er Spideys nye partner også en ydmyg helt, der ikke kun beskytter, men også tjener borgerne i New York City.
Spidey har fået en ny partner. Men hvem er han?
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
JUSTIN WEST
FOTO
JUSTIN WEST
I flere måneder har newyorkerne – som ellers er kendt for at stirre stift frem for sig – haft god grund til at kigge op. For den Spider-Man, vi har kendt i næsten 10 år, er pludselig blevet til to.
I starten havde Spideys nye makker rodede net, dårlige vittigheder og slet ingen ynde i sine sving. Siden da er han blevet set træne med sin mentor på tagrygge og i baggyder over hele byen.
Men nu melder et gammelt spørgsmål sig igen i newyorkernes fælles bevidsthed: Hvem er den nye Spider-Man? Er han en tvilling udviklet i et radioaktivt laboratorium? Er han en gymnast, der vil kæmpe for retfærdighed? Han virker yngre, og hans vilde sving fra lygtepæle og brandtrapper tyder på, at han i hvert fald brænder for jobbet som helt.
Med tiden accepterede newyorkerne mysteriet og den første Spider-Mans anonymitet. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke elsker en mystisk helt med maske på. Betyder det så noget, hvem der har masken på – så længe han er på vores side?
Takket være Spider-Man er kriminaliteten faldet – men truer en ny bande freden?
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
TEKST
ROBBIE ROBERTSON
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Spider-Man har brugt det seneste år på at gøre vores by mere sikker end nogensinde før. Han afslørede ejendomsmogulen Wilson Fisk som Kingpin, filantropen Martin Li som Mister Negative og maggiaens Hammerhead, også kendt som Joseph Martello. Han forhindrede endda en katastrofe, da han sidste år stoppede fangeflugten fra Raft, der var orkestreret af den gale videnskabsmand Otto Octavius med hjælp fra superskurkene Rhino, Vulture, Electro og Scorpion. De sidder nu alle i Raft på livstid.
Efterfølgende har manglende lederskab og respekt fået de uorganiserede kriminelle til at vende sig mod hinanden. Men nu er banden Underground – som man ellers troede opløst efter sidste års begivenheder – vendt tilbage med højteknologiske våben og neonlys.
Øjenvidner rapporterer, at Underground er trådt ind i bandekrigen og angriber de fængslede bossers sidste håndlangere. De er endda gået så langt som til at hævde, at de er mere magtfulde en byens mest notoriske forbryderboss, Kingpin.
Netop som newyorkerne begynder at føle sig trygge igen, dukker banden op og minder os alle om, at det her er byen, der aldrig sover. Freden varer aldrig længe. Hvad planlægger Underground? Og vil Spider-mændene stoppe dem?
Roxxon skifter fra traditionel energi til et revolutionerende nyt produkt.
TEKST
KAT FARRELL
TEKST
KAT FARRELL
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
For ikke så længe siden annoncerede den store energivirksomhed Roxxon Energy ændringer i ledelsen og udnævnte Simon Krieger som ny direktør for forskning og udvikling. Krieger er ung, ambitiøs og karismatisk og har hurtigt overtalt den gamle ledelse til at omlægge Roxxons laboratorier og prioritere ren energi, som han mener kan "redde verden".
Nu offentliggør den nye Roxxon-direktør et gennembrud. Han hævder at have udviklet en ny energiform – helt uden affaldsprodukter – som kan give energi til New York City i århundreder. Krieger har døbt sin nye opfindelse Nuform. Han har tidligt meldt ud, at den nye energiform har gennemgået "omfattende tests" – selvom det er uvist hvilke – og Roxxon gør allerede nu klar til at bringe den nye energiform til New York City.
Virksomhedens hastige indkøb af ejendomme i NYC rammer et nyt kvarter: East Harlem. Ifølge Krieger bliver den nye beliggenhed det første sted med en Nuform-reaktor. Selvom mange beboere i East Harlem er skeptiske af sikkerhedshensyn, så forsikrer den nyslåede direktør, at Nuform bliver løsningen på de strømafbrydelser, der har plaget kvarteret.
Den skandaliserede borgmester Norman Osborns koncern rammer bunden
TEKST
BEN URICH
TEKST
BEN URICH
FOTO
SHAUN BESMAN
FOTO
SHAUN BESMAN
Efter den eksplosive afsløring af hans medvirken i Djævelens Ånde har borgmester Norman Osborn forskanset sig i sin penthouse-fæstning.
Med Osborn bragt i vanære og hans eftermæle lagt i ruiner er hans forretningsimperium Oscorp nu i voldsomt finansielt fald. Bestyrelsen kæmper for at genoprette offentlighedens tillid, men mange af virksomhedens partnere annullerer deres kontrakter.
På aktiemarkedet ser det endnu værre ud. Aktionærerne kappes om at slippe af med de belastede aktier. Og desværre er disse aktier nu praktisk talt værdiløse, takket være Osborns ubønhørlige jagt på videnskab.
Daily Bugles ejerskab bejler til velkendte ansigter for avisens fremtid.
TEKST
BETTY BRANT
TEKST
BETTY BRANT
FOTO
LANCE BANNON
FOTO
LANCE BANNON
Nye målinger viser, at avislæsere køber færre eksemplarer af Daily Bugle – særligt siden afskedigelsen af tidligere chefredaktør J. Jonah Jameson.
Efter et ubehageligt og offentligt brud har den bramfri Jameson udnyttet sin uafhængighed til at bygge et personligt brand på at sige tingene ligeud i sin podcast "Fakta, Indiskutable" samt bøger og en række selvbetitlede produkter.
Vores kilder fortæller, at ejerne af Daily Bugle forhandler med Jameson bag lukkede døre i håb om fremtidig forsoning. Men da Jamesons popularitet er stigende, kan det blive en dyr flamme at tænde igen.
© 2020 MARVEL
© 2020 Sony Interactive Entertainment LLC. Skabt og udviklet af Insomniac Games, Inc.
Indtast din fødselsdato