Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

Et skinnende lys i mørket

Livet er hårdt for Abigail "Fetch" Walker – og i inFAMOUS First Light kan du selv opleve de stærkeste og mest smertefulde øjeblikke i hendes liv. I spillet oplever du de begivenheder, der var med til at gøre Fetch til en dødbringende snigmorder, ved at springe mellem tiden, hvor Fetch levede det hårde liv på gaden i Seattle, og to år senere, hvor hun gennemgår Department of Unified Protections (D.U.P.) hårde træningsprogram i Curdun Cay.

I begyndelsen forsøger Fetch og hendes bror Brent at flygte fra bandekrigene og livet på gaden ved at snige sig over grænsen til Canada. Men alt går frygteligt galt på aftenen, hvor de forsøger at flygte, og det bliver begyndelsen på en farefuld og gribende rejse.

Selvom spillet udvider universet i inFAMOUS Second Son, behøver du ikke at have spillet superheltespillet på PlayStation 4, inden du kaster dig ud i den selvstændige handling i inFAMOUS First Light.

Nu har du muligheden for at kaste lys over mørket på Curdun Cay. Men pas på – de mørke kroge i Fetchs erindringer skjuler mange dæmoner ...

 
 

En lysende by

Den smukke by Seattle vækkes til live i det fantastiske inFAMOUS First Light, hvor du kan se alle byens detaljer. Mens byens indbyggere passer deres arbejde og daglige rutiner, kan du lade dig tryllebinde af den smykke skyline, de livlige gader og de fantastiske vejreffekter.

Og det er endda inden, du giver dig i kast med at lege med Fetchs imponerende neonbaserede kræfter. Præcis som byens uforvarende indbyggere vil du måbe over synet af Fetchs lyshastighedsevne og de fantastiske lysstriber, den efterlader – samt lade dig imponere over hendes neongadekunst.

Helt i inFAMOUS-seriens ånd fortæller First Light sine historier i mellemsekvenserne med dynamiske tegneserieinspirerede illustrationer. Den effektive blanding af overbevisende stemmeskuespil og stærke præstationer trækker dig helt ind i historien.

 
 

Lys op over Seattle

Uanset om det er første gang, at du leger med energikræfter i de mageløse inFAMOUS-spil, eller om du er en erfaren superhelt, så vil du hurtigt lære alle tricksene. Fetch kan bruge sine evner på mange forskellige måder, lige fra at slå fjender op i luften med et neon-slag til at skyde fjenderne på afstand.

Det er nemt og hurtigt at bevæge sig rundt med lyshastighed, luftspurt og fotonspring – og selv hvis du er ude for et stort fald, kan Fetch svæve sikkert ned til jorden eller endda forårsage et voldsomt jordskælv, hvis hun opbygger tilstrækkeligt momentum.

Men du behøver ikke kun være ude på skrammer med dine kræfter. Selvom du har masser af muligheder for at afreagere på D.U.P., kan du også bruge tid på at forskønne byens mure med neongraffiti ved hjælp af den bevægelsesfølsomme trådløse DUALSHOCK 4-controller, eller du kan jagte lumen-kugler i hæsblæsende kapløb samt deltage i andre underholdende adspredelser.

 
 

Når du vinder disse minispil, får Fetch evnepoint til at opgradere sine kræfter med. Kun ved at gennemføre udfordringerne opnår Fetch sit fulde potentiale, så du skal endelig ikke være bange for at tage en lille afstikker fra hovedhistorien.

Har du lyst til at konkurrere? Så slå dig løs i Curdun Cays kamparenaer, hvor du skal slå de stadigt voksende bølger af holografiske fjender tilbage, mens du redder gidsler. Dine bedste resultater bliver uploadet til de globale ranglister, hvor du deltager i kampen om praleretten. Tror du, at du er den bedste inFAMOUS First Light-spiller derude? Så bevis det!

Få flere tips og oplysninger ved at læse brugerguiden om inFAMOUS First Light: