Alt det, du gerne vil vide om sci-fi-skydespillet Returnal til PS5

Det veletablerede studie, Housemarque (Resogun, Nex Machina, Alienation), lander på PS5 med et af sine mest ambitiøse spil nogensinde. Opdag otte centrale måder, hvorpå Returnal rykker grænserne for design, teknologi og gameplay på en ny generation af hardware.

1. Baner, miljøer og steder

"Flydende simulation styrer dynamiske systemer som tåge og vegetation, og når det kombineres med vores globale vind, skaber det betagende effekter, der ikke har været mulige på tidligere generationer af hardware."


Ethan Watson, teknisk instruktør

Særskilte biomer

Golde ørkener, frossen tundra, eksotiske hulesystemer og meget mere venter på den mystiske planet, Atropos. Bevæg dig igennem dem alle, imens historien udvikler sig, og imødegå unikke farer og udfordringer, så vel som helt nye arter af flora og fauna.

Levende økosystemer

Atropos’ verden er i konstant udvikling – du støder aldrig på det samme sted to gange på samme måde. Hvert miljø indeholder også et levende økosystem med skiftende vejrmønstre, tæt tåge og småpartikler, der reagerer på din berøring, og vegetation, der rejser sig omkring dig.

Øjeblikkelig rejse

Døden er både uundgåelig og cyklisk i Atropos’ mærkelige, tidsbestemte klima, men genfødsel er nærmest øjeblikkelig. Ved hjælp af den avancerede streamingstyrke i PS5, kan du bevæge dig sømløst igennem denne mærkelige, fremmede verden og hoppe øjeblikkeligt imellem teleporteringspunkter og veksle lynhurtigt imellem vildt forskellige regioner. 

2. Udforskning og bevægelse

"Når spillere tager controlleren og begynder at løbe, springe og skyde, vil de straks genkende Housemarques kreative DNA."

Harry Krueger, spilinstruktør

Udforskning og bevægelse

Housemarques tidligere udgivelser har typisk været fokuserede på et "fladt" spilområde – den tværgående loop-bevægelse i Resogun eller top-down-kaosset i Nex Machina – men med skiftet i synsvinkel til tredjeperson, giver Returnal holdet større spillerum end nogensinde før. Du kan springe, klatre og krogskyde dig vej til bedre udsigtspunkter, hvor du kan sondere det fremmede landskab eller låse op for hemmelige områder.

Farer og fælder

Selvom de frodige områder er betagende at se på, vil du ikke få lyst til at blive hængende. Atropos er fyldt med farer og fælder Overvej din rute igennem verdenen nøje, og vær klar til at tænke undervejs, når du navigerer igennem sindrige fælder for at sikre sjældne ressourcer eller overvinder vanskelige platformudfordringer for at nå skjulte områder. 

Skjulte hemmeligheder

Housemarque har altid fyldt deres spil med skjulte dybder – hemmelige niveauer, der kan låses op, våben, der kan indsamles, eller bonusser, der kan hentes – og den tradition fortsætter med Returnal. Livsnødvendige ressourcer er ikke altid synlige:  Du skal jage og samle, opbygge dine våben og forsyninger, og så vil du ikke bare leve længere, men måske også afdække flere oplysninger om den bizarre virkelighed, du er fanget i.

3. Historie og omgivelser

"Vi har nogle gange flirtet med dybere temaer i vores spil, men Returnal udforsker en meget mørkere, mere mystisk og personlig historie end noget andet, vi har lavet før."

Harry Krueger, spilinstruktør

Fortabt i rummets fjerne afkroge

I rollen som ASTRA-spejderen Selene er du strandet og alene på planeten Atropos og skal begive dig igennem fjendtlige, ukendte omgivelser for at blive reddet. Kun udstyret med begrænsede ressourcer og minimal viden om dine omgivelser, tager du afsted fra dit nedstyrtede skib, Helios, i retning af kilden til en mystisk transmission kendt som "Hvid skygge". 

En dyb sci-fi-fortælling

Selenes historie kombinerer den uhyggelige, kosmiske horror i rejsen mellem stjernerne med en sindrig tidsrejsefortælling. Resultatet er en rå science fiction-historie med avancerede koncepter og nærgående temaer som isolation, traumer og tab.

Ikke alt er, som det ser ud

Du har kun en isoleret transmission at følge, og din rejse afslører umiddelbart en verden, der er helt fremmed, men langsomt dukker der også umulige syn fra din egen fortid op – et uhyggeligt psykologisk trick, der forårsages af Atropos’ konstant foranderlige verden.

Opdagelse via spil

Selenes historie afhænger af din egen vilje til at afdække den. De begivenheder, der blev udløst af hendes ankomst på Atropos, er kun begyndelsen: Udforsk verdenen grundigt, og led efter dens skjulte hemmeligheder for at afsløre sandheden bag det, der sker med dig.

4. Gameplay og design

"Vores omfattende udvalg – faktisk hundredvis – af genstande, artefakter, opgraderinger, forbrugsressourcer og våbenkombinationer betyder, at der ikke vil være to spil, der er ens. Det er umuligt at opleve alt på et enkelt gennemspil."

Harry Krueger, spilinstruktør

Nyudviklet arkade-action

Returnals unikke design indeholder to slidstærke garanter inden for 2D-design – kugleregn-action og rogue-agtige fremskridt – og nyfortolker dem i et hurtigt, frit udforskende tredjeperson-eventyr, der kombinerer hurtige og spektakulære skududvekslinger med en nervepirrende blockbuster-fortælling.

Nulstil, ikke genstart

I klassisk rogue-agtig stil sender hver død dig tilbage til start, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal starte forfra. Mens nogen genstande og opgraderinger efterlades, bliver andre til kraftfulde, permanente forbedringer efter en død.

Flere grunde til at vende tilbage

Verden genskabes radikalt hver gang, du tager afsted, og forhindringerne, du står overfor, ændrer sig meget. Dette nye og ukendte territorium indeholder nye trusler: Sindrige fælder, fjendebaghold, skjulte ressourcer og brutale elitefjender står imellem dig og ethvert fornyet forsøg på at flygte.

5. Fjender, våben og kamp

"Vi tager vores topmoderne partikelsystemer til et nyt niveau på PS5 og bringer partikeldrevne tentakler til masserne. De fjendtlige enheder på Atropos er helt ulig noget, der nogensinde er set i et AAA-spil."

Ethan Watson, teknisk instruktør

Spektakulære våben

Du vil opdage alle mulige slags våben, når du kæmper dig igennem Atropos, hver især med deres egne særlige styrke. Fra hurtigskydende karabiner som hulsøgeren til den langsommere, tordenagtige sekretskyder; den pålidelige nedlægningsstyrke i dit almindelige sidevåben til evner af en anden verden i eletropylonvåben.

Fjendtlige alienenheder

Atropos er levende. Fra kvidrende bæster med tentakler og omstrejfende, rødøjede vagtposter til slimslyngende, deforme monstre og kolossale, tobenede monolitter – truslen derude er konstant. Hver livsform udgør sin egen udfordring – du bliver styrtbombet med angreb ovenfra, sønderskudt med partikler eller spundet ind i klæbrigt væv. 

Tilpasset udstyr

Indsaml og installér unikke egenskaber, der tilføjer altødelæggende alternative angreb til dine våben. Lås op for passive evner som "Eksplosivt forsvar" eller hent nyttige forbrugsressourcer som "Skjoldhylstere" ved at interagere med de mærkelige xenoteknologiske enheder, du møder på Atropos – når du samler, opbygger du udstyr undervejs.

6. PS5-funktioner

"De unikke funktioner i PS5 – Tempest 3D-lyd, DualSense-controller og lynhurtig SSD – betyder, at vi har kunnet sigte utroligt højt med Returnal for at skabe noget, som vi er utroligt stolte af."

Harry Krueger, spilinstruktør

Nærmest øjeblikkelig indlæsning

Ved at anvende den avancerede I/O-arkitektur og superhurtige SSD i PS5, kan de omfattende spilverdener i Returnal laves utroligt detaljeret, med højere kvalitetsmodeller og -grafik, der indlæses øjeblikkeligt.

Adaptive aftrækkere

DualSenses innovative adaptive aftrækkere giver mulighed for unikke, multifunktionelle aftrækkersystemer, hvor forskellige skydetilstande kan aktiveres ved at trykke med forskellig styrke på aftrækkerne. 

Haptisk feedback

Oplev en øget fornemmelse af fordybelse, når du udforsker Atropos, med haptisk feedback i DualSense, der kan gengive følelsen af tungt mudder under fødderne eller regndråber, der falder på din dragt.

Avanceret 3D-lyd

Nyd større fordybelse og rumfornemmelse, når du bevæger dig rundt i verdenen, med lyd, der registrerer omgivelsernes lyde og placering omkring dig.

7. Grafik og teknologi

"Ved at udnytte PS5's ray-tracing-hardware, kan vi levere lys af høj kvalitet i realtid. Vores globale illuminationssystem tilpasser sig unikt til verdenens tilfældige placering, imens neonoplyste projektiler skaber den arkade- og feberdrømsagtige fornemmelse, som vores team er kendt for."

Ethan Watson, teknisk instruktør

Accelererede visuelle effekter

Housemarques brug af vildt imponerende visuelle effekter – med partikel-pyroteknik, der fylder skærmen – er blevet studiets signatur. Kraften i PS5 støtter denne vision i endnu højere grad med helt flydende simuleringer, der styrer vejr og omgivelser sammen med innovative partikelanimationer til fjender og omgivelser.

Ray-traced lys

Oplev realistisk lys af høj kvalitet, der er specielt designet til at tilpasse sig Atropos' dynamiske omgivelser i realtid.  

Fremragende ydelse

Ved at sætte gameplay forrest i alle aspekter, opretholder Housemarque de højeste standarder for ydelse. Takket være den utrolige styrke i PS5, leveres de vanvittige kampe og den dystre grafik i Returnals unikke verden med konstante 60 frames pr. sekund og en 4K-opløsning.

8. Multiplayer og udfordringer

"Ved din udforskning støder du på lig af andre spillere, der er døde i andre tidslinjer og interaktion med dem kan godt skabe ... overraskelser!"

Harry Krueger, spilinstruktør

Tag kontakt til de døde

Imens døden sender dig tilbage i tid, efterlades dine fysiske rester, så andre spillere kan støde på dem i deres egne verdener. Der kan høstes mange forskellige belønninger fra ligene, men vær forsigtig: På Atropos er døden ikke altid, som den ser ud.

Daglige udfordringer

Udenfor den primære kampagne kan du teste dine evner i unikke daglige udfordringer. I denne særligt udviklede spiltype skal du gennemføre en enkelt biome under unikke forhold, der ændrer måden, du spiller på, og begrænser din adgang til våben og evner, så du tvinges til at improvisere undervejs.

Globale ranglister

De point, du samler op i daglige udfordringer, vil blive tilføjet til de globale ranglister, hvor du kan udfordre venner, sætte rekorder, som de skal slå, og udfordre dig selv til at slå deres. 

Udgaver

Standard Edition

  • Returnal™

Digital Deluxe Edition

  • Returnal™
  • Elektropylonvåben
  • Hulsøger (våben)
  • 1 refleksstimulator forbrugsressource
  • 1 pulserende masse (artefakt)
  • 1 adrenalinbooster
  • Digitalt soundtrack
  • PSN-avatarer til PS5™
Platform:
PS5
Udgivelse:
29/4/2021
Udgiver:
Sony Interactive Entertainment Europe
Genre:
Skydespil
Stemme:
Arabisk, Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Polsk, Portugisisk (Portugal), Russisk, Spansk, Tysk
Skærmsprog:
Arabisk, Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk (Frankrig), Hollandsk, Italiensk, Norsk, Polsk, Portugisisk (Portugal), Russisk, Spansk, Svensk, Tysk
Download af dette produkt er underlagt PlayStation Network Ydelsesbetingelser og vores Brugeraftale for software samt eventuelle specifikke tillægsbetingelser, der gælder for dette produkt. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser, skal du undlade at downloade produktet. Se Ydelsesbetingelser for at se flere vigtige oplysninger.

Du kan downloade og spille dette indhold på den primære PS5-konsol, som er tilknyttet din konto (gennem indstillingen “Konsoldeling og offlinespil”), og på alle andre PS5-konsoller, når du logger på med den samme konto.

Se Helbredsadvarsler for at få vigtige oplysninger om helbred, før du anvender dette produkt.

Library-programmer ©Sony Interactive Entertainment Inc. Licenseret eksklusivt til Sony Interactive Entertainment Europe. Brugsbetingelser for software er gældende, læs de komplette brugsrettigheder på eu.playstation.com/legal.

Returnal™ ©2020-2021 Sony Interactive Entertainment Europe. Udgivet af Sony Interactive Entertainment Europe Ltd. Udviklet af Housemarque Oy. "Returnal" er et varemærke tilhørende Sony Interactive Entertainment Europe. Alle rettigheder forbeholdes.
Sony Interactive Entertainment Europe Privacy Policy & EULA