Guider og artikler

De bedste simulationsspil til PS4 og PS5

Få en ny karriere, lær en nyttig kompetence, eller skab kaos som en ged – uanset om det er arbejde eller fornøjelse, er der en simulation til dig. 

Håndgribelige simulationsspil

Hænderne i maskinen

Føl stoltheden over en veludført opgave, når du deltager i simuleret manuelt arbejde.

PowerWash Simulator

Tag din trofaste Power Washer, og spul al snavs fra køretøjer, bygninger, parker og meget mere i denne afslappende rengøringsoplevelse.

  • Nyd den simple fornøjelse ved at affyre vand afsted ved højt tryk for at rengøre gaderne i Muckingham.
  • Som en professionel højtryksrenser skal du tjene penge ved at rense en række mudrede køretøjer, bygninger og åbne pladser alene eller med dine venner.
  • Prøv flere spiltyper: Sæt alt på spil i Challenge Mode. Test din nøjagtighed og effektivitet indenfor power washing i Water Challenge, eller vis dine superhurtige rengøring i Time Challenge.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Back to the Future Special Pack

House Flipper 2

Udlev dine renovationsfantasier i denne simulator, hvor du får en malerrulle i den ene hånd og en hammer i den anden, mens du arbejder på en ejendom, der skal blive til dit drømmehjem.

  • Nyd den afslappede atmosfære og det langsomme spil i Story Mode, hvor udfordringerne kan være hurtige og lette eller kræve fuldt fokus at få løst.
  • Vær ekstra kreativ i Sandbox Mode i House Flipper 2 – her kan du bygge bygninger fra den virkelige verden eller gøre dine skøreste idéer til virkelighed.
  • Opdag historier om Pinnacove – hvis de her vægge kunne tale, ville de have meget at fortælle, og din gode ven Tom vil hellere end gerne hjælpe med at få vigtig viden om lokale forhold.

House Flipper 2 udkommer den 21. marts 2024.

Lawn Mowing Simulator Landmark Edition

Efterlad de overbevoksede græsplæner i det engelske landskab flotte og nyklippede efter en tur på din havetraktor.

  • Nyd skønheden i naturen på en af 12 licenserede plæneklippere, inklusive modeller fra Toro, SCAG og STIGA.
  • Opbyg din egen plæneplejeforretning. Byg hovedkvarterer, ansæt personale, brug penge på reklamer, og hold styr på regnskabet.
  • Nyd alsidigheden ved at fuldføre kontrakter i spiltyperne Career, Free eller Challenge.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Lanceringstrailer for Ancient Britain DLC

Farming Simulator 22

Anlæg en praktisk tilgang til landbrug, dyrehold og skovbrug, når du lever livet som en moderne landmand.

  • Byg din gård i tre forskellige amerikanske og europæiske omgivelser, og udfør en lang række opgaver på gården, som også påvirkes af årstiderne.
  • Brug over 400 maskiner og værktøj fra over 100 virkelige landbrugsproducenter inklusive  John Deere, CLAAS og Case IH.
  • Driv landbrug, og klar udfordringer sammen med dine venner i multiplayerspil på tværs af platforme, og udnyt de modifikationer, fællesskabet har lavet.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Premium edition feature-trailer

Virkelighedstro simulationer

Efterlad et aftryk på verden

Opbyg byer og forretningsimperier i disse simulationsspil, der gør forretning til en fornøjelse.

Cities: Skylines II

Byg en by fra bunden, og gør den til en livlig metropol. Nyd omfattende simulationsmekanikker og en levende økonomi i et spil, der leverer grænseløs verdensopbygning.

  • Vær strategisk i planlægningen af hvert trin for at sikre, at det ikke blot er muligt at leve i din by, men også en fornøjelse for befolkningen.
  • Dit voksende urbane landskab er i liv, og dine beslutninger former hver indbyggers liv og skaber den kæde af begivenheder, der definerer, hvem de er. 
  • Styr økonomien, bekæmp forurening, og håndtér årstidens udfordringer i en bysimulator, der er så realistisk, at du kan skabe alt, hvad du kan drømme om.

Cities: Skylines II er endnu ikke udkommet. Se flere oplysninger på Store-siden.

Anbefalede videoer
Annonceringstrailer
Forudbestil trailer

Train Sim World 4

Oplev masser af kreativitet på sporene med Train Sim World 4. Få din hobby op på næste niveau ved at køre et stort udvalg af tog gennem mange forskellige ruter.

  • Gennemfør din basistræning, følg sporene rundt til virkelige lokationer, og lær alt, hvad der er at vide om en lang række lokomotiver.
  • I Free Roam kan du vælge et hvilket som helst tog og køre det rundt på ruter, som du bestemmer.
  • Design dine egne logoer og scenarier, og del dit arbejde online med andre spillere via Creators Club.

Transport Fever 2

Udvid dit nystartede firma til et globalt transportimperium ved at transportere passagerer og gods over land, vand og gennem luften.

  • Levér råmaterialer til produktionen, hjælp folk til og fra arbejde, og forbind byer med utallige boligområder og kommercielle bygninger.
  • Anvend over 200 realistiske modeller af køretøjer fra Asien, Amerika og Europa, og find vej til modulære togstationer, rastepladser og lufthavne.
  • Prøv kræfter med mere end 50 udfordringer i Free Play, eller begiv dig ud i tre forskellige kampagner på tre forskellige kontintenter, der leverer timevis af spil.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiloversigt

Chef Life: A Restaurant Simulator

Byg og styr din drømmerestaurant i dette spændende simulationsspil, der byder på en bid af det søde liv. Gå efter at blive nabolagets favoritspisested, eller sats på en prestigefyldt Michelin-stjerne.

  • Vælg og tilpas masser af enkeltkomponenter – fra bordplader til køkkenmaskiner – for at skabe dit ideelle køkken.
  • Opbyg din menu omkring klassiske retter fra det franske, italienske og internationale køkken, og se, om du kan nå nye gastronomiske højder.
  • Lær at skabe loyale kunder, og få din forretning til at vokse ved at håndtere alle aspekter af dine retter fra snittearbejdet og forberedelse helt frem til servering.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Michelin-trailer

Fantasy-simulationsspil

Driv din drømmevirksomhed

Tilsidesæt virkeligheden i disse opfindsomme simulationsspil.

Two Point Campus

Bliv videreuddannet i administrationssimulatorer med Two Point Campus, efterfølgeren til det populære Two Point Hospital

  • Dit universitet, dine regler – skab en mesteruddannelse, der vender akademiet på hovedet med vilde, fantasifulde kurser som fx ridderskole og gastronomi.
  • Du former både det ydre og indre med helt nye værktøjer, der hjælper med at skabe et campusmiljø med sociale rum som fx tennisbaner og en arena til Cheeseball-kampe.
  • Det handler ikke kun om at studere – hold øje med dine studerende, så du rammer den rette blanding af uddannelse og underholdning, så alle kan bestå som enestående individer.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
School Spirits-trailer

Arcade Paradise

Forvandl et ordinært møntvaskeri til noget meget mere magisk i denne simulator, som lader dig bygge baglokalet om til en blomstrende arkadehal.

  • Overtag familieforretningen, der vasker nabolagets beskidte tøj, og lev op til kundernes forventninger om service, og sørg for, at stedet er rent og pænt.
  • Ude bagved kan du opbygge og udvide din arkadehal med de seneste møntmaskiner, som nok skal tiltrække klingende mønt – som du igen kan bruge på flere spil.
  • Installér over 35 arkademaskiner, du kan spille på, men lad nu være med at bruge al tiden på at slå dine personlige rekorder – sådan et sted passer ikke sig selv.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Highscore-trailer

Jurassic World Evolution 2

Mød alle favoritfigurerne og -dinosaurerne fra serien i denne simulator, som blander zoo-management med gensplejsning.

  • Lær over 75 forhistoriske skabninger at kende, og reagér på deres adfærd, når de bliver territoriale og reagerer intelligent på deres omgivelser.
  • I Campaign får du en original historie med stemmeskuespil fra  Jeff Goldblum og  Bryce Dallas Howard, så du lander midt i begivenhederne efter Jurassic World: Fallen Kingdom.
  • Byg din egen park med omfattende styringsredskaber og kreative muligheder, leg med fantasien i Sandbox, og test dine evner, når farerne bliver alvorlige i spiltypen Challenge. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Udviklerdagbog

SteamWorld Build

Under en gammel Westernby på en fremmed planet ligger en mystisk mine, der efter sigende er fuld af fortidig teknologi – teknologi, som du virkelig godt kunne bruge her oppe på overfladen. Du må hellere få samlet slænget og komme derned.

  • Grav dybt, og kom hjem med dyrebar malm og mere – men pas på monstre, der ligger på lur i mørket.
  • Udvid din by med de nye ressourcer, så flere Steam-folk flytter til for at skabe deres hjem inden for bygrænsen. Sørg for at holde øje med indbyggernes behov, så du kan vedligeholde en harmonisk by.
  • Du kan handle på den lokale togstation og byde særlige gæster velkommen fra tid til anden. Det hele sker på fem distinkte baner med fire forskellige sværhedsgrader. Når du bare vil bygge, skal du bare sætte fantasien fri i Sandbox. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Jingle Bolts opdateringstrailer

Ledelsessimulationsspil

Bliv en menneskekender

I disse managersimulationsspil er du ikke bedre end teamet, du opbygger omkring dig.

F1® Manager 2023

Styr et Formel 1-hold i denne simulator, der indeholder 23 løb, seks Sprint-løb, nye biler og baner og meget mere.

  • Du styrer hvert aspekt af holdets forretning fra fabriksproduktion til startfeltet. Du får komplet kontrol over racerkørere, personale og biler og skal træffe alle de rigtige valg for at vinde.
  • Undersøg hver detalje af oplevelsen via sendeklar præsentationer fra træningen, kvalifikationsløbene og de nervepirrende løbsdage.
  • Kom endnu dybere ned med Race Replay og Race Moments, som sætter dig i spidsen for virkelige scenarier fra F1-sæsonen 2023.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiltrailer

Football Manager 2024

Denne konsoludgave af den populære management-simulator giver stor dybde og detaljerigdom, som forvandler enhver nybegynder til en fodboldekspert på kort tid.

  • Byg en stærk trup med internationale fodboldstjerner, og skab dit eget drømmehold.
  • Brug millioner på at styrke din startopstilling, eller investér i ungdommen for at skabe nye superstjerner på træningsbanen eller ved at etablere frugtbare netværk af talentspejdere.
  • Sid med i trænerburet for at lave justeringer i spillet, der kan ændre kampens udfald. Spil mod venner i tre online spiltyper: Versus, Fantasy Draft og Online Career.

Idol Manager

Påtag dig rollen som manager for et talentbureau og forsøg at skabe den næste store, japanske popsensation i denne forretningssimulator, hvor du erobrer underholdningsindustrien med alle tænkelige midler.

  • Find dine kommende idoler, giv dem sang- og dansetræning, og beslut, hvordan de skal se ud (cool eller cute?), og skab deres onlineprofil.
  • Producér din gruppes musik, og udgiv cd'en – promovér så udgivelsen via interviews og live-optrædender for at forvandle talentet til profit.
  • Pas på negative omtaler, og vær hurtig, når der er disharmoni i geledderne fra personlige konflikter og mediemanipulerede skandaler. Hvis det er for meget, kan du vælge sværhedsgraden Relaxed for at få en lettere vej til berømmelsen.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

Planet Zoo

Oplev det prisvindende, BAFTA-nomierede Planet Zoo på konsol med ny understøttelse af controlleren til spillets byggeredskaber.

  • Byg indhegninger til en række autentisk genskabte dyr, som tænker, føler og reagerer på den verden, du bygger til dem. Håndtér deres behov for at få dem til at trives og dermed sikre fremtidens generationer.
  • Hver kreative beslutning du tager, påvirker dine dyr og dine gæsters oplevelser. Slip fantasien løs, når du bygger imponerende zoologiske haver med unikke temaer.
  • Spil en af de fire spiltyper som fx Career og Sandbox, slut dig til vores onlinefællesskab, og del dine design via Frontier Workshop, og udnyt de ekstra funktioner og indhold fra den populære pc-version.

Planet Zoo udkommer den 26. marts 2024.

Anbefalede videoer
Annonceringstrailer

Sjove sims

Kun sjov og intet hårdt arbejde

Gør det til din forretning at have det sjovt med disse komiske semisimulationsspil.

Bee Simulator

Sum rundt i en omfattende (Central Park-inspireret) park, der skal udforskes i denne honningsøde og surrealistiske simulator, hvor du er en bi.

  • Se verden gennem en bis øjne, og deltag i kapløb med dine insektvenner, indsaml pollen, undgå hvepse og ødelæg picnics. Tilkald sværmen, når du får brug for hjælp.
  • Følg dronningens ordrer, og gennemfør en række missioner for at holde stadet sundt og lykkeligt. Jag de mennesker bort, der ønsker at fælde det træ, du kalder hjem.
  • Spil med venner eller familie i tre spiltyper bl.a. samarbejde og PvP på delt skærm.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

Punch Club 2: Fast Forward

Håndtér alle aspekter ved at blive en champion fighter i dette neonoplyste, futuristiske spil, som blander pixelart nævekampe med dybe simulatormekanikker.

  • Spil den spændende vælg dit eget eventyr-oplevelse fyldt med gakket humor, 1980'er-nostalgi og endnu flere slag end i det første spil.
  • Styr din tid og dine penge for at stige til tops i ligaerne, opklare forbrydelser, arbejde for politiet eller mafiaen og mange andre figurer.
  • Kan du være menneskehedens frelser, som afdækker de mørke hemmeligheder bag Goodness Corporation? Der er kun én måde at finde ud af det på! Og det starter med, at du flytter ud af din mors garage.
Anbefalede videoer
Spiloversigtstrailer
Lanceringstrailer

Goat Simulator 3

Find dit gedekald i denne sandkasse for fire spillere fyldt med simulerede fjollerier, der udspiller sig i en kaosfremkaldende åben verden.

  • Saml dine venner, så I kan sprede kaos sammen som geder. Vælg mellem en række forskellige geder. og klæd dem evt. ud i bizarre kostumer.
  • Lav ballade med rygraketter, lyssværd, bladblæsere og din egen unaturligt strækbare tunge, mens du opnår besynderlige præstationer og får nyt udstyr.
  • Leg med fysikkens love, slå statuseffekter til og fra, find påskeæg, og deltag i en række minispil som Prop Hunt, Hoofball og Head Splat.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spilafsløringstrailer

Job Simulator

Robotter har overtaget arbejdspladsen i denne simulator, hvor spilleren – som robot – skal lære, hvordan det var at have et job.

  • Genoplev kontorets storhedstid, styr et køkken, vær ekspedient i en nærbutik og meget mere, når du gennemspiller knap så nøjagtige genskabelser af disse scenarier.
  • Spis mad fra skraldespanden, drik alt for meget kaffe, og kast en hæftemaskine efter dine kolleger, når du fordyber dig i simulationen på PlayStation VR2.
  • Spil i Infinite Overtime for at opleve glæden (og smerten) ved uendeligt natarbejde, hvor du må underholde dig selv med, hvad du har ved hånden.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer