China Hero Project

China Hero Project er et mentor- og støtteinitiativ til PlayStation® for spiludviklere baseret i Kina, der hjælper dem med at skabe fantastiske spil, der når ud til et globalt publikum.

Hvad er China Hero Project?

Hos PlayStation ønsker vi at finde og støtte talentfulde og ambitiøse kinesiske udviklingshold ved at hjælpe dem med udvikling, udgivelse og markedsføring.

Støtte til spiludvikling

Vores erfarne produktionsteam i Shanghai giver den bedste support til alle vores China Hero Project-udviklere. Vores partnere omfatter Epic Games (Unreal Engine) og CRIWARE til udviklingssupport med middleware, Digital Hearts til QA-support, Vanguard Sound og Sound Machine til lydsupport, Virtuos til support til spiludvikling og Richtap til support til haptisk vibration-produktion samt yderligere support til kodegennemgang, anbealinger og vejledning fra PlayStation-teamet.

Udgivelsessupport

Ud over at yde finansiering til udviklingen af store titler yder China Hero Project også bistand til at identificere, forbinde og udvælge de rigtige udgivelsespartnere i Asiern og resten af verden.

Markedsføring og promovering

China Hero Projects udviklere kan også trække på PlayStations markedsføringsteams for støtte til promovering. Med den kollaborative støtte fra Sony Interactive Entertainment-teamet bliver spil produceret under China Hero Project genkendt af flere spillere og samarbejdspartnere rundt om i verden.

Spil udgivet til dato

F.I.S.T.: Forged in Shadow Torch

F.I.S.T.: Forged In Shadow Torch er et siderullende spil, der blander action og udforskning med arkadeagtige kampe, og som foregår i den helt unikt designede Torch City. Gå op imod masser af karakteristiske fjendetyper, der hver har deres egne våben og angreb, og alle arbejder sammen for at få ram på dig.

ANNO: Mutationem

Velkommen til den neon-dækkede 2D møder 3D Cyberpunk-verden i ANNO: Mutationem. I dette action-eventyrspil med elementer fra RPG tager du rollen som Ann, en toptrænet ensom ulv på en personlig mission i en gigantisk metropol fyldt med enorme, dystre virksomheder, mystiske fringe-grupperinger og skabninger, der overgår enhver beskrivelse.

Hardcore Mecha

Hardcore Mecha er et tempofyldt 2D-siderullende arkadespil med grafik inspireret af anime. Spillet byder på unik og detaljeret animation, der bringer hver robots karaktertræk til live med glidende og naturlige bevægelser, der rammer lige i skabet. 

Immortal Legacy: The Jade Cipher

Dyk dybt ned i en dyster, kinesisk legendes oprindelse, og afdæk din fortids hemmeligheder i dette atmosfæriske eventyr på PlayStation®VR. Udforsk en mareridtsagtig ø omgærdet af mystik, overlev mod fjender ved hjælp af et stort udvalg af våben, løs komplicerede gåder, og mød et unikt persongalleri.

Animal Force

Saml dit hold af bæster med superkræfter for at redde verden fra en dødbringende invasion fra det ydre rum i dette action-spil til PlayStation® VR. Gå i flæsket på dine overjordiske fjender med dine mægtige skabningers kløer, horn og tænder på enorme 3D-slagmarker i fordybende 360° virtual reality.

In Nightmare

Følg et traumatiseret barns fortælling i dette mørke eventyr. Jaget af monstre skal du navigere en surrealistisk labyrint skabt af din egen underbevidsthed. Med hjælp fra din "drømmeånd" skal du løse komplicerede gåder og bruge dine omgivelser til at undvige dine forfølgere. Kan du konfrontere din frygt og vågne op fra denne søvn, eller bliver du for evigt fanget i et mareridt?

Evotinction

I en nær fremtid er et banebrydende forskningsinstitut blevet overtaget af en drone med kunstig intelligens, der er blevet inficeret med en virus. Der er ingen tegn på andre overlevende, og al kontakt med omverden er blevet afbrudt. Du skal som den eneste overlevende i dette snigespil forhindre, at virussen spreder sig til resten af verden.

Lost Soul Aside

Her kommer det tempofyldte actionrollespil Lost Soul Aside fra Ultizero Games i Shanghai. Da Voidrax stjæler Kazers søsters sjæl, sætter han ud på en farlig rejse for at konfrontere den nye trussel og redde hende. Dynamiske kampe: Sammensæt altødelæggende kombinationer, og skift hurtigt mellem våben for at lave spektakulære angreb. Opgradér Kasers evner, og nedkæmp ubønhørlige fjender. Voidrax viser ingen nåde. Det skal du heller ikke.

Awaken - Astral Blade

Et eventyragtigt science fiction-spil med en unik stemning, udsøgt banedesign og chokerende boss-kampe. Indtag rollen som en mystisk pige ved navn Tania, og udforsk en ældgammel civilisations ruiner for at finde sandheden om hendes skæbne.     

AI Limit

AI Limit er et action RPG i en fjern fremtid, hvor civilisationen står på randen af udslettelse. Et mystisk stof kaldet "mud" spreder sig, og monstre dukker op rundt om i landet. Du spiller krigeren Arrisa, der er ved at blive genskabt og skal udforske ruinerne af de monsterinficerede byer på jagt efter sandheden bag denne apokalypse.

Spil i udvikling lige nu

The God Slayer

Et nyt action RPG med en åben verden og dybt gameplay og en gribende historie. Spillerne udvikler deres evner gennem kamp og udforskning, og det ultimative mål er at besejre fjenderne og redde verden.

Brokadeklædt vagt

Brocade-Clad Guard er et action-rollespil med Wuxia-tema, der foregår under det sene Ming-dynasti. Vores hovedperson bliver fanget i en sammensværgelse i kølvandet på en historisk begivenhed og er nødt til at udvikle sig fra en almindelig dødelig til en helt. Den gribende fortælling understøttes af en unik spillestil og engagerende kampe med fokus på modspil og strategi.

Exiledge

Et spektakulært skydespil i tredje person med smuk grafik, en dyb og gribende historie og et rigt persongalleri. På en apokalyptisk planet skal spillerne navigere farlige omgivelser og kæmpe mod dødbringende fjender i en række nervepirrende missioner.

Daba: Land of Water Scar

Daba: Land of Water Scar er et smukt "Souls-like" action-eventyr, der fortæller historien om en hvalp med humanoide træk, der udforsker oldtidsbyen Guge under en nært forestående apokalypse. Gennem kampe med en række skrækindjagende fjender afdækker han en historie, der handler om både den ødelagte verden og ham selv.

Loulan

Kroraina (Loulan) er et action-eventyrspil, der foregår i de vestlige regioner på oldtidens Silkevej. Det er en tragisk kærlighedshistorie, som følger en kongelig gardehusar, der vender tilbage til et ældgammelt kongerige for at finde sin elskede. Oplev spillet i fugleperspektiv, mens du løser gåder og kæmper i nærkampe for at trodse din forbandede skæbne.

Will-Less

Will-Less er et tempofylt action-roguelike sat i en cyberpunk-verden med ophidsende action-elementer, lækker grafik og fantastiske special effects. Du spiller som en af adskillige charmerende "bevidsthedsagenter", der bruger et stort udvalg af våben og særlige evner på en nervepirrende rejse.

The Winds Rising

The Winds Rising er et historiedrevet action RPG, der følger en pige fra en lille landsby på en storslået rejse, efter hun har mødt et dæmonisk bæst. Oplev flydende kampe, en følelsesladet og gribende fortælling, og en enorm og varieret verden, der venter på at blive udforsket.

Unending Dawn

Unending Dawn er en multiplayerverden, der udspiller sig i et katastrofeplaget univers, hvor de overlevende skal kæmpe imod forbandede væsener. Drag ud på Path of Cognition, hvor du vil konfrontere ældgamle legenders farer og ukendte fænomener, når du leder efter sandheden – og et glimt af håb.

China Hero Project – Ofte stillede spørgsmål

Alle slags spil kan udvælges til China Hero Project. Vi leder efter produktionsværdi, gennemført visuelt design, spiloplevelse og historie i høj kvalitet. Når vi vurderer spil, ser vi primært på et vertical slice-build, dokumenter for spildesignet og en gennemgang af firmaet og holdet, der indsender spillet.

For at ansøge skal du sende en e-mail til China.HeroProject@sony.com

PlayStation Hero Project

Identificerer og støtter talentfulde udviklere over hele verden.

China Hero Project

Vejleder og støtter spiludviklere i Kina for at skabe fantastiske spil, der når ud til et globalt publikum.

Indien Hero Project

Fremmer og støtter det spirende spiludviklingsmiljø i Indien.

MENA Hero Project    

Støtter udviklertalent fra Mellemøsten og Nordafrika.