{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Juridisk info
PLAYSTATION® PLUS CELEBRATION
OFFICIELLE REGLER
Ved at deltage i PlayStation Plus Celebration ("kampagnen") er du indforstået med at acceptere disse officielle regler og sponsorens beslutninger, som er endelige og bindende i alle henseender og ikke kan appelleres.
DELTAGELSE ER IKKE KØBSBETINGET FOR AT VINDE ELLER MODTAGE EN PRÆMIE.ET KØB ELLER EN BETALING VIL IKKE ØGE EN DELTAGERS CHANCER FOR AT VINDE.
1. SPONSOR: Kampagnens sponsor er angivet i tabellen nedenfor for deltagende lande/områder.
SPONSOR | ADRESSE | Deltagende lande/områder |
Sony Interactive Entertainment Network Europe Limited | 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP, United Kingdom
Hvis du bor i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, agerer vi via vores afdeling i Holland på adressen Olympia 1, 1213NS Hilversum, Holland, under virksomhedsnummer 000051647869. | Australien, Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Litauen, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien ("SIEE-området")
|
Sony Interactive Entertainment LLC
| 2207 Bridgepointe Parkway, San Mateo, CA 94404, USA | Argentina, Brasilien, Canada, Mexico og USA* ("SIEA-regionen")
*Gyldig i de 50 stater i USA. Kampagnen er ugyldig i amerikanske områder, besiddelser og oversøiske militære installationer, og hvor det på anden måde er forbudt eller begrænset af loven.
|
Sony Interactive Entertainment Inc.
| 1-6-27, Konan, Minato-ku, Tokyo 108-8270, Japan | Japan og Asien.
"Asien" betyder: Hongkong, Taiwan, Singapore, Malaysia, Korea
("SIEI-område")
|
For Asien:
Kampagnen drives af SIEI's tilknyttede selskaber ("ansvarlige enheder") på vegne af SIEI i henhold til følgende skema. Hvert af SIEI's associerede selskaber bærer ethvert ansvar i forbindelse med den nævnte drift, herunder ansvaret for opfyldelsen af dets forpligtelser i henhold til disse officielle regler, og SIEI påtager sig intet ansvar for sådanne tilknyttede selskabers handlinger eller manglende handling.
Ansvarlige enheder | ADRESSE | Ansvarlige lande/områder |
Sony Interactive Entertainment Singapore Private Ltd. | 3 Fraser Street, Duo Tower, #15-24/25, Singapore 189352 | Singapore, Malaysia |
Sony Interactive Entertainment Hong Kong Ltd. | Suite 2207-08, 22/F, Tower 6, The Gateway, Harbour City, Tsim Sha Tsui, Kowloon, Hong KongSuite 01-07, Level 16, Office Tower, Langham Place, 8 Argyle Street, Mongkok, Kowloon, Hong Kong | Hongkong |
Sony Interactive Entertainment Taiwan Ltd. | 9F, No.1 Song Gao Road, Xin Yi District, Taipei, Taiwan | Taiwan |
Sony Interactive Entertainment Korea Inc. | 8F, 134, Teheran-ro, Gangnam-gu, Seoul, 06235, Korea | Korea |
2. Kampagneperiode: Kampagnen starter den 19. juni 2023 kl. 23:30 USA Pacific Time og slutter den 30. juni 2023 kl. 07:00:00 USA Pacific Time ("samletkampagneperiode"). Deltagere i kampagnen uden for USA skal tjekke de lokale tider i deres områder. Sponsorens computer er kampagnens officielle ur.
3. Berettigelse: Denne kampagne er kun åben for en person, der: (i) er lovligt bosiddende i de deltagende lande/områder, (ii) er mindst atten (18) år og den juridiske myndighedsalder i den pågældendes stat/territorium/bopælsland på tidspunktet for deltagelsen, og (iii) har en konto til PlayStationTM Network ("PSN-konto"). Hver sådan person er en "deltager".
Medarbejdere i en Sony Group-virksomhed (f.eks. Sony Interactive Entertainment eller Sony Electronics) og deres respektive moderselskaber, datterselskaber, søsterselskaber, reklame- og kampagnevirksomheder (samlet, "kampagneenheder") og hver af deres nære familiemedlemmer (f.eks. ægtefælle, forældre, barn, søskende og deres respektive ægtefæller samt "sted-" for hver af disse, lige gyldigt hvor de bor) og personer, der bor i samme husstand, og som de bor sammen med, hvad enten de er i familie eller ej, er ikke kvalificerede til at vinde. Gælder ikke ved modstridende eller begrænsende lovkrav.
Deltagelse i kampagnen udgør en deltagers fulde og ubetingede samtykke for disse officielle regler og sponsorens beslutninger og fortolkninger, som er endelige og bindende i alle henseender, der relaterer sig til kampagnen. Sponsoren har lov til at kontakte deltagere per e-mail med henblik på at varetage kampagnens formål. Sponsoren vil anvende den e-mailadresse, der er tilknyttet deres PSN-konto, som blev indsendt på tidspunktet for deltagelsens begyndelse. Deltagere vil ikke have tilladelse til at ændre deres e-mailadresser.
For Argentina, Mexico og Brasilien forbeholder sponsoren sig ret til at annullere, suspendere og/eller ændre kampagnen eller dele deraf, forudsat at deltagerne underrettes på forhånd.
4. SÅDAN DELTAGER DU
I løbet af den samlede kampagneperioden har hver deltager fra et deltagende land/område chancen for at vinde en præmie ved at besvare fem spørgsmål, der vises på https://www.playstation.com/ps-plus/playstation-plus-celebration-competition, indsende deres oplysningerog acceptere de officielle regler.
Deltagere skal logge på deres PSN-konto ved hjælp af deres PSN-id (hvis de ikke allerede er logget på).
Når de er logget på, skal deltagere følge linkene og instruktionerne for at besvare de spørgsmål, de er blevet tildelt.
Kun for indbyggere i USA. Alternativ deltagelsesmetode: Hvis du vil deltage via e-mail, skal du sende en e-mail til SIE-PlayStation-Plus@sony.com med "PlayStation Plus Festival of Play Competition" som emnet for din meddelelse og inkludere dit fulde navn, adresse, by, stat, postnummer, e-mailadresse og et ti-cifret telefonnummer i e-mailens brødtekst.
Deltagelsesgrænse: Der er en grænse på én (1) deltagelse per person i løbet af den samlede kampagneperiode. Hvis der modtages mere end én (1) deltagelse fra den samme person, kan alle den slags deltagelser blive diskvalificeret efter arrangørens egenhændige beslutning. Deltagere må ikke anvende mere end én (1) e-mailadresse, konto eller identitet. Hvis det opdages eller mistænkes, at en deltager anvender mere end en e-mailadresse eller flere identiteter til at deltage i kampagnen, så kan den deltager, efter sponsorens egenhændige beslutning blive diskvalificeret og måske ikke være kvalificeret til at vinde præmien.
VIGTIGT: Takster for beskeder og data kan være gældende, hvis en deltager starter deltagelsen i denne KAMPAGNE på SIN mobilenhed. Deltagere skal kontrollere deres MOBILUDBYDERES prissætninger. Mobil tilmelding er ikke påkrævet for at deltage eller vinde i DENNE KAMPAGNE.
5. UDVÆLGELSE AF PRÆMIEVINDERE
SIEE-område
Deltagere fra SIEE-området får fem spørgsmål. Fire spørgsmål vil kun have ét korrekt svar ("spørgsmål med lukket svar"), og et af dem vil kræve, at deltageren gætter sig tættest på det korrekte svar ("spørgsmål med åbent svar").
Den deltager, der korrekt besvarer de fire spørgsmål med lukket svar, og som også gætter tættest på det korrekte svar på spørgsmålet med åbent svar, vinder en præmie.
SIEA-område og SIEI-område
Deltagere fra SIEA-området og SIEI-området vil få fem spørgsmål med kun ét korrekt svar. Deltagere, der svarer korrekt på alle fem spørgsmål, kommer med i puljen, afhængigt af om de befinder sig i SIEA-området eller SIEI-området.
Hvert område har et dedikeret udvalg af præmier (hver især en "præmiepulje"), som tildeles potentielle vindere ved lodtrækning.
Sandsynligheden for at vinde en præmie afhænger af, hvor mange deltagere der svarer korrekt på alle fem spørgsmål.
Deltagerområde | Præmiepulje |
SIEE-område | 1 x PlayStation-pakke, bestående af
- 1 x PlayStation®5-konsol (diskversion) - 1 x PlayStation®VR2
|
SIEA-område
| 1 x PlayStation-pakke, bestående af
- 1 x PlayStation®5-konsol (diskversion) - 1 x PlayStation®VR2
|
SIEI-område
| Japan
Værdikupon til 1 måneds PS Plus Premium (100 vindere)
Asien 1 x PlayStation-pakke, bestående af
- 1 x PlayStation®5-konsol (diskversion) - 1 x PlayStation®VR2 |
|
|
Alle potentielle vindere vil blive bekræftet af sponsoren senest kl. 23:59:59 den 7. juli 2023 USA Pacific Time.
Hver potentiel vinder modtager en meddelelse fra sponsoren, som vil blive sendt til den e-mailadresse, der er tilknyttet deres PSN-konto, for at informere dem om deres gevinst.
Alle vindere annonceres på konkurrencens websted den 9. juli 2023: https://www.playstation.com/ps-plus/playstation-plus-celebration-competition (konkurrenceside) og annonceres i lokale aviser i Hongkong (Sing Tao Daily og The Standard).
For at lette leveringen af præmier vil den relevante enhed eller relevante sponsor (eller en præmiepartner) bede vinderne om følgende: fulde navn, bopælsadresse, telefonnummer og CVR/SE-nummer (hvis relevant) ("Leveringsoplysninger").
Den tilnærmede detailværdi (TDV) for hver af PlayStation-præmierne er 1048 USD.
Bortset fra Japan leveres præmierne af de ansvarlige enheder eller af sponsoren (eller en præmiepartner) til hver vinders bopælsadresse inden for femten (15) arbejdsdage efter modtagelsen af en vinders leveringsoplysninger og bekræftelse af, at vinderen er kvalificeret. Leveringer til postbokse er ikke tilladt.
Medmindre det er forbudt, er alle gældende føderale, statslige og lokale skatter alene de enkelte vinderes ansvar.
For indbyggere i Canada: Før de endelige vindere bliver bekræftet, skal en potentiel vinder svare korrekt på et matematisk test-spørgsmål uden mekanisk eller anden hjælp for at kunne gøre krav på en præmie.
6. Begrænsning af ansvar: INTET I DISSE OFFICIELLE REGLER UDELUKKER ELLER PÅ NOGEN MÅDE FRITAGER SPONSORENS ANSVAR FOR SVIG, FORSÆTLIG FORSØMMELSE, DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, SOM FORÅRSAGES AF DENNES UAGTSOMHED, ELLER NOGET ANDET ANSVAR I DET OMFANG, SÅDANT ET ANSVAR IKKE MÅ UNDTAGES ELLER BEGRÆNSES I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN. Ved at deltage giver deltageren sit samtykke til, at kampagneenhederne og hver af deres respektive søsterselskaber, datterselskaber, repræsentanter, konsulenter, samarbejdspartnere, juridiske rådgivere, reklame-, PR-, kampagne-, leverings- og markedsføringsagenturer, hjemmesideudbydere og hver af deres respektive kontorer, direktører, aktionærer, medarbejdere, repræsentanter, udpegede personer og agenter ("fritagede parter") ikke er ansvarlige for: (i) mistede, forsinkede, ufærdige, stjålne, fejldirigerede, med udestående porto eller ikke-leverbare e-mails/tekstunderretninger eller postforsendelser, (ii) nogen fejlfunktioner, defekter, forbindelser eller tilgængelighed af computere, telefoner, satellitter, kabler, netværk, internethardware eller software, (iii) forvanskede, beskadigede eller sammenblandede signaler, tilgangen til, tilgængeligheden af eller tilstrækkelig kapacitet fra tjenesteudbydere/netværk, (iv) enhver teknisk, mekanisk, udskriftsrelateret eller typografisk eller anden fejl, (v) ukorrekt eller upræcis registrering af informationer eller manglende evne til at registrere, eller tab af enhver sådan information, (vi) nogen fejl, udeladelse, afbrydelse, sletning, defekt, drifts- eller transmissionsforsinkelse, fejl på kommunikationslinjer, tekniske fejl, tyveri eller destruktion eller uautoriseret adgang til kampagnen, (vii) enhver personskade eller skade på nogen persons computer, der relaterer sig til eller er et resultat af deltagelse i kampagnen og/eller accept af en præmie, og (viii) tilmeldinger, der er for sene, forfalskede, mistede, forsvundet, fejldirigeret, manipuleret med, ufærdige, slettede, skadede, forvanskede eller på anden måde ikke overholder de officielle regler. Desuden er kampagneenheder ikke ansvarlige for nogen underretninger til vindere, der ikke er blevet svaret på, eller som ikke kan leveres.
Ved at deltage i kampagnen giver hver deltager sit samtykke til: (i) at være underlagt disse officielle regler, herunder krav om deltagelse, (ii) at give afkald på alle rettigheder om at hævde tvetydigheder med hensyn til disse officielle regler, (iii) at give afkald på hans eller hendes rettigheder til at gøre noget eller nogen krav, handling eller proces mod nogen af de fritagede parter i forbindelse med kampagnen og (iii) for evigt samt uigenkaldeligt at give sit samtykke til at frigive og skadesfriholde hver af de fritagede parter fra samtlige krav, søgsmål, kendelser, søgsmålsgrunde, processer, krav, bøder, straffe, erstatningsansvar, omkostninger og udgifter (herunder uden begrænsning rimelige advokatsalærer), som kan opstå i forbindelse med: (a) kampagnen, herunder men ikke begrænset til enhver kampagnerelateret aktivitet eller et element heri, og deltagerens angivelser, deltagelse eller manglende evne til at deltage i kampagnen, (b) overtrædelse af enhver tredjeparts rettigheder om privatliv, individet, offentligheden eller ejendomsret, (c) accept, tilstedeværelse, modtagelse, rejse relateret til, deltagelse, levering, besiddelse, defekter, brug, manglende brug, forkert brug, manglende evne til af bruge, tab, skade, destruktion, uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse i forbindelse med brugen af en præmie (eller en komponent deraf), (d) enhver ændring i præmietildelingen (eller komponenter heraf), (e) menneskelig fejl, (f) enhver uretmæssig, uagtsom eller uautoriseret handling eller udeladelse på vegne af de fritagede parter, (g) mistet, forsinket, fejldirigeret, skadet eller destrueret præmietildeling (eller nogen elementer deraf), eller (h) uagtsomhed eller forsætlig forsømmelighed udført af deltageren.
Hvis kampagnen af nogen som helst årsag ikke er i stand til at forløbe, som det er planlagt, så forbeholder sponsoren sig ret til, efter sin egenhændige og egenrådige vurdering (med forudgående varsel), at annullere, ophæve, ændre eller udsætte kampagnen og/eller forsætte med kampagnen, herunder valget af en vinder på en måde, som sponsoren anser for at være retfærdig og rimelig, herunder valg af en vinder blandt de kvalificerede tilmeldinger, som blev modtaget forud for sådan en annullering, ophævelse, ændring eller udsættelse. Der vil under ingen omstændigheder blive tildelt flere præmier, end der er angivet i disse officielle regler. I tilfælde af at der på grund af tekniske, typografiske, mekaniske, administrative, udskriftsrelaterede, fremstillingsrelaterede, computerrelaterede eller andre fejl er flere vindere end angivet i disse officielle regler, så vil der være en tilfældig udtrækning blandt de potentielle vindere for at bestemme den faktiske vinder.
UDEN BEGRÆNSNING AF DET FORUDGÅENDE ER ALT ANGÅENDE DENNE KAMPAGNE, HERUNDER PRÆMIERNE, STILLET TIL RÅDIGHED "SOM DET ER OG FOREFINDES" UDEN GARANTI AF NOGEN SLAGS, HVERKEN EKSPLICITTE ELLER IMPLICITTE, HERUNDER MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, DE IMPLICITTE GARANTIER OM SALGBARHED, EGNETHED TIL EN BESTEMT ANVENDELSE ELLER IKKE-KRÆNKELSE.
7. GÆLDENDE LOVGIVNING: I det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, vil disse regler og eventuelle tvister, der måtte opstå i henhold til dem eller i forbindelse med kampagnen, blive reguleret på følgende måde:
GÆLDENDE LOVGIVNING | |
Sony Interactive Entertainment Europe Limited | For deltagere, der er bosiddende i SIEE-regionen og befinder sig uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal disse regler udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England, og parterne (deltager og sponsor) skal underlægges domstolene i England og Wales' ikke-eksklusive jurisdiktion.
For deltagere, der er bosiddende i SIEE-regionen og befinder sig i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal disse regler opfattes og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Holland, men du har yderligere beskyttelse af de obligatoriske love i det land, du bor i. Den gældende lovgivning i det land, hvor du bor, har forrang over lovgivningen i Holland.
|
Sony Interactive Entertainment, LLC | For deltagere, der er bosiddende i et land i SIEA-regionen, er disse regler underlagt og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i staten Californien, uden hensyn til lovvalgsregler. Enhver tvist, der ikke er genstand for voldgift, og som ikke er indledt ved en domstol med ansvar for småkrav, kan indbringes af en af parterne ved enten en højere domstol i staten Californien i og for San Mateo-distriktet eller i USA's distriktsdomstol for Northern District i Californien. |
Sony Interactive Entertainment Inc. | For deltagere, der er bosiddende i SIEI-regionen, skal disse regler udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Japan og parterne (deltager og sponsor) skal underlægges den eksklusive jurisdiktion ved Tokyos distriktsdomstole. |
Deltageren og den regionale sponsor underlægger sig hver især den eksklusive jurisdiktion og værnetinget for de respektive domstole, der er beskrevet ovenfor, og giver afkald på alle klager om jurisdiktion, værneting og ubelejligt forum ved disse domstole. I enhver retssag med formålet at håndhæve enhver del af denne aftale vil alle omkostninger og gebyrer, herunder advokatsalærer, blive betalt af den tabende part.
8. FORTROLIGHED: Sponsors fortrolighedspolitik findes på: https://www.playstation.com/legal/privacy-policy/.
For Argentina, Mexico og Brasilien: Deltagelse omfatter udtrykkelig tilladelse til offentlig formidling, transmission, retransmission, reproduktion eller offentliggørelse af filmoptagelser, fotografier, billeder eller billed- og/eller stemmeoptagelser og/eller personlige data af eller om deltagerne generelt og vinderen i særdeleshed ved hjælp af al og alle former for kommunikation (visuel, lyd eller anden form, herunder præsentationer via tv, antenne, kabel, satellit, radio, internet osv.) til ethvert formål i konkurrencens løbetid og op til tre (3) år efter konkurrencens afslutning, uden at deltageren har ret til at kræve kompensation eller kompensation. Deltagerne garanterer, at der ikke er nogen tredjepart, som har eksklusive rettigheder til udstillingen, udgivelsen, videreformidlingen og/eller reproduktion af tale og/eller personlige oplysninger. I modsat fald forpligter de sig til at holde sponsoren skadesløs for ethvert krav, som tredjeparter måtte fremsætte af denne grund. Deltagerne anerkender, at deltagelse ikke forårsager nogen økonomisk skade, og de giver derfor afkald på ethvert krav, de måtte fremsætte som følge af et fald i deres indkomst.
For Argentina: BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER: Deltagerne kan få adgang til data, der leveres gratis, i intervaller på mindst seks (6) måneders, medmindre det godtgøres, at de har en legitim interesse i dette forhold i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i lov nr. 25.326. Det NATIONALE DIREKTORAT FOR BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER, kontrolorgan for lov nr. 25.326.
9. Offentlighedsrettigheder: Ved at deltage i denne kampagne accepterer hver deltager at give sponsoren mulighed for at bruge sit PSN-id og sin avatar i forbindelse med rimelig offentlig eksponering for kampagnen på PlayStation-kanaler.
Sponsoren skal enten offentliggøre eller stille oplysninger til rådighed, der angiver, at der er blevet tildelt en gyldig præmie, og at præmierne er blevet tildelt de bekræftede vindere. For at opfylde denne forpligtelse kan sponsoren offentliggøre vindernes efternavn og distrikt/stat. Hvis en vinder modsætter sig, at deres navn offentliggøres eller gøres tilgængeligt, skal man kontakte sponsoren på den e-mailadresse, der er angivet i fortrolighedspolitikken. Bemærk, at sponsoren stadig kan være pålagt at give en fuldstændig liste over vindere til en tilsynsmyndighed eller til andre tredjeparter, hvis det er krævet i henhold til den gældende lokale lovgivning.
10. Generelt: Enhver form for forsøg på at deltage i denne kampagne, der adskiller sig fra det, der er beskrevet heri, er ugyldig.Sponsoren forbeholder sig retten til at diskvalificere enhver deltager, der opdages eller mistænkes, efter deres egenhændige og egenrådige vurdering, at manipulere med gennemførelsen af denne kampagne, at handle i strid med disse officielle regler, eller at handle på en usportslig måde eller med intentionen om at forstyrre denne kampagnens normale drift. Enhver form for forsøg på at deltage i denne kampagne, der adskiller sig fra disse officielle regler, er ugyldig. Hvis det opdages, at en person har registreret eller forsøgt på at registrere mere end én gang ved hjælp af flere telefoner, e-mailadresser, bopælsadresser, flere identiteter, IP-adresse, brug af proxy-servere eller lignende metoder, så vil alle den persons deltagelse blive erklæret ugyldige, og den person vil ikke blive tildelt nogen præmie, som han eller hun måtte have været berettiget til at modtage. Enhver brug af metoder, der anvender robotter, automatisering, makroer, programmering, tredjeparter eller lignende for at deltage i kampagnen vil gøre ethvert forsøg på at deltage ugyldigt i kraft af sådanne metoder diskvalificere personen af samme årsag. Deltagere og/eller potentielle vindere kan blive bedt om at fremlægge bevis for identitet og kvalificering som påkrævet af sponsoren. I tilfælde af en tvist angående vinderens identitet, vil den vindende deltagelse blive erklæret af den autoriserede kontoindehaver til den e-mailadresse, som blev angivet på registreringsformularen, der er tilknyttet sådan en deltagelse. Den "autoriserede kontoindehaver" er defineret som den naturlige person, der er tildelt en e-mailadresse af udbyderen af internetadgangen, udbyderen af internettjenesten eller andre organisationer (f.eks. forretningsmæssige, uddannelsesmæssige institutioner), der er ansvarlige for at tildele e-mailadresser til det domæne, der er tilknyttet den anførte e-mailadresse. Hver deltager kan være pålagt at fremvise bevis for at være en autoriseret kontoindehaver. ADVARSEL: ETHVERT FORSØG PÅ MED VILJE AT SKADE ETHVERT WEBSTED ELLER UNDERGRAVE DEN LEGITIME DRIFT AT KAMPAGNEN ER EN OVERTRÆDELSE AF STRAFFERETLIGE OG BORGERLIGE LOVE. HVIS SÅDAN ET FORSØG BLIVER LAVET, FORBEHOLDER SPONSOREN SIG RETTEN TIL AT REJSE ERSTATNINGSKRAV ELLER GØRE BRUG AF ANDRE RETSMIDLER OVER FOR ENHVER SÅDAN PERSON ELLER PERSONER, DER ER ANSVARLIG FOR FORSØGET, I DET FULDE OMFANG, SOM LOVEN TILLADER. Hvis nogen bestemmelse i disse officielle regler eller noget eller nogen ord, udtryk, klausul, sætning eller anden del deraf skulle blive anset for ikke at kunne håndhæves eller på anden måde være ugyldig, så skal den bestemmelse eller del deraf ændres eller slettes på en sådan måde, så det gør de resterende bestemmelser i disse officielle regler gyldige og kan håndhæves. Enhver ugyldighed eller manglende mulighed for at kunne håndhæves af en bestemmelse i disse officielle regler eller præmie-dokumenterne vil ikke påvirke gyldigheden af eller muligheden for at kunne håndhæve nogen anden bestemmelse. Ingen deltager har ret til at ændre eller lave tilføjelser til disse officielle regler. Sponsorens manglende evne til at håndhæve enhver betingelse i disse officielle regler vil ikke udgøre en frasigelse af den bestemmelse, og sådan en bestemmelse har forsat fuld retskraft og retsvirkning. Alle deltagelser og/eller materialer, der indsendes, bliver en del af sponsorens ejendom og vil ikke blive returneret. I tilfælde af konflikt med nogen oplysninger om kampagnen, som er indeholdt i disse officielle regler, oplysninger om kampagnen, som er indeholdt i kampagnematerialet (herunder men ikke begrænset til point of sale, fjernsyn og trykt reklame, kampagnepakker og andre kampagnemedier), så vil oplysningerne, som de er fremsat i disse officielle regler, have forrang.
11. Vinderliste: For at få en liste over vindere skal interesserede personer sende en frankeret virksomhedskonvolut med egen adresse til adresserne, som er angivet i tabellen for din region:
Anmodninger om vinderlister skal være modtaget senest 30 dage efter udløbet af den samlede kampagneperiode.
Hvis en vinder ikke ønsker at få sit navn gjort tilgængeligt for offentligheden, bedes vedkommende kontakte sponsoren på den e-mailadresse, der er angivet i fortrolighedspolitikken: https://www.playstation.com/legal/privacy-policy.
©2023 Sony Interactive Entertainment LLC. Alle rettigheder forbeholdes.
Indtast din fødselsdato