Galaksens forreste angrebslinje

Vores arsenal er blevet udvidet

Primære våben og rustning

Der er mere end én måde at slå et insekt ihjel på – og Superjordens våbenteknikere har tilføjet endnu flere. Med Premium Warbonds er der masser af ekstra primære og sekundære våben at tilføje til dit arsenal, herunder granater, der søger mod dine fjender, elektriske lanser, armbrøster og endda også en western-inspireret finskytteriffel med navnet "Deadeye". 

Rustning

Spillet indeholder over 50 rustningssæt, som du kan låse op for via grundspillet, Super Store og Premium Warbonds. De leveres komplet med matchende kapper og spillerkort og inkluderer unikke fordele som modstandsdygtighed over for ild eller bueskade, eller øget skade i nærkamp.

Støttevåben

Ud over dine trofaste primærvåben har Superjordens kommandoenhed nu yderligere støttevåben, som du kan låse op for ved at rekvirere dem. De omfatter Quasar Cannon, Airburst Rocket Launcher, Commando Launcher og StA-X3 W.A.S.P. Launcher.

Vendepunkt

Krigen udvikler sig

En ny fjendtlig fraktion

Op af den mørke afgrund fra ødelæggelsen af Meridian kommer nu en dødbringende ny trussel mod det demokratiske samfund.

En ny fjende, The Illuminate, har invaderet vores galakse og øget presset på SEAF-kommandoen. Denne nye fjende er styrket af groteske genoplivede borgere fra Superjorden, og den er den måske mest dødbringende af dem alle. Deres invasion må standses for enhver pris.

Kædelinjer

Logistiske kædelinjer har hidtil været vor tids ubesungne helte i krigsindsatsen – men ikke længere! Vi har nu gjort kædelinjerne synlige om bord på alle destroyere, så I kan koordinere jeres indsats med vores modige logistiske ingeniører og sikre en hurtig befrielse af de mest sårbare planeter og genskabe den galaktiske kontrol til dens retmæssige forvaltere på Superjorden.

Fjendtlige omgivelser

Landskabet har forandret sig

Planetære biomer

Marchen mod frihed har sendt Helldivers til mere eksotiske steder i galaksen. Kom ud af din Hellpod i hjemsøgte sumpe kvalt af tåge, frosne kirkegårde fyldt med titaniske rumvæsenrester eller øde, skoldhede ørkener.

Skiftende vejr

De planetariske forhold er blevet svære at forudsige. Snestorme, syrestorme, vulkansk aktivitet, ionisk interferens og endda ildtornadoer kan nu ramme dit hold uden varsel. De udgør hver især en særlig fare, idet de lader dødelige projektiler regne ned fra oven, reducerer sigtbarheden, ændrer våbnenes funktionalitet og blokerer din adgang til kampkneb.

Kend din fjende

Truslen er blevet større

Bykrig

Den fjendtlige trussel er ikke længere begrænset til fjerne forposter og anlæg på planeter rundt omkring i galaksen. Det er med sammenbidt resignation, at SEAF må bekræfte, at vores fjender er begyndt at angribe civile og lovlydige samfund over hele galaksen.

Helldivers må imidlertid altid føre kampen direkte til fjenden, uanset hvor de angriber. Vi må nu udkæmpe bykrige på stor skala i samfund over hele galaksen.

Missionstyper

For at kunne gennemføre kampen for frihed har Superjordens væbnede styrker identificeret nye missioner og nye mål. Det indebærer at indtage store fjendtlige kasteller fyldt med fjendtlige trusler, at evakuere kolonister fra Superjorden fra farlige steder, at ødelægge fjendtligt artilleri og at tanke skibe til armadaen.

Sværhedsgrader

Det stigende trusselsniveau i hele galaksen betyder, at Superjordens væbnede styrker er blevet tvunget til at udpege en ny missionsvanskelighed. De modigste og mest ukuelige Helldivers kan nu kaste sig ud i niveau 10 "Super Helldive" for at bevise deres tapperhed.

Investér i demokrati

Armadaen er blevet styrket

Opgraderinger af skibe

Superjordens topforskere har udvidet udviklingsmulighederne for din Super Destroyer betydeligt. Niveau 4- og 5-opgraderinger er nu tilgængelige for at udvide kapaciteten i din rumbase og øge effektiviteten på tværs af alle operationer med hurtigere indsættelse af våben, artilleri og taktiske Eagle-angreb.

Grader

Som anerkendelse af Helldivers' fortsatte engagement i demokratiet er der blevet åbnet op for nye grader, efterhånden som niveauerne stiger, herunder Hell Commander og Super Private, for hvis der er én ting, Superjorden altid vil anerkende, så er det din opofrelse.

Mønstre

Som en del af de seneste Premium Warbonds har Superjordens våbenspecialister stillet en ny række kosmetiske opgraderinger til rådighed til dit udstyr, som helt sikkert vil blænde både fjenden og dine Helldivers-kolleger. 

Du kan nu få specialmalinger til dit Drop Ship, Hellpod og Patriot- og Emancipator-dragterne.

Overlegen teknik

Vores teknologi udvikler sig

Exosuits

Når oddsene er imod dig, kan du nu tilkalde enten Patriot- eller Emancipator-eksodragten for at udligne vilkårene. Disse enorme omvandrende kampvogne er bygget til at levere demokrati dybt ind i hjertet af fjendens fæstninger: Patriot, der er bevæbnet med et tungt maskingevær og raketter, og Emancipator, der er bevæbnet med to autokanoner.

Køretøjer

Få nøglerne til din helt egen FRV, som er et helt nyt højavanceret rekognoscerings- og kampkøretøj med manuelle gear. Hele gruppen kan køre sammen, og dine passagerer kan endda også læne sig ud af vinduerne for at beskyde fjenderne, mens du skifter gear og drøner mod jeres næste destination.

Afbalanceringspatches

Superjordens våbenudviklingshold hviler aldrig (det er udtrykkeligt forbudt ifølge kontrakten) og fortsætter med at fintune Helldiver-arsenalet. Derfor er mange af dine yndlingsvåben nu bedre tilpasset vores miljøer, nogle med større sprængkraft og andre med større magasinkapacitet
 
OBS: På grund af omkostningsoptimering og ressourcemangel kan nogle våben have reduceret sprængkraft, kapacitet eller ammunitionsbeholdning. Vi takker for din forståelse.

Den galaktiske krig

Helldivers, det bliver aldrig som før. Erklæringen om den anden galaktiske krig betyder, at der er mere på spil – truslen mod vores måde at leve på bliver større og større, og vi må gå endnu længere. Det betyder, at der ligger mere komplekse missioner forude, flere afgørende operationer, der vil afgøre vores armadas skæbne, og stadig større belønninger, som vores modige Helldivers kan høste.
  
Meld dig i dag for tapperhed og ære!