Sony

Sådan gør Tom Clancy’s Ghost Recon Breakpoint dig til en rigtig elitesoldat

PEGI 18: Groft sprogbrug, mildt seksuelle temaer, blod, intens vold

Kæmp alene eller som et team

Du er et Ghost, soldat i en eliteenhed, som er trænet til at arbejde sammen under ekstremt farlige forhold. Når du spiller solo i Ghost Recon Breakpoint, er du i modsætning til forgængerne helt alene ...

 

 

Co-op for fire spillere

Taktisk samarbejde er afgørende i Breakpoint, og hvert Ghost har sin egen klasse med unikke evner. Det er op til dig, hvordan du sammensætter dit team: Stealth, Assault, Sniping og Support er alle med i klassesystemet.

Solospil

Vil du hellere kæmpe alene? Ingen problemer. I Breakpoint kommer ingen AI-kammerater til undsætning, så du er helt alene bag fjendens linjer. Men frygt ej! Du har en taktisk drone, der både kan udspionere og angribe The Wolves.

Godt og blandet

Det fleksible co-op-system giver rig mulighed for, at en ven kan hoppe ind og hjælpe dig – og samtidig tjene XP og belønninger. Kamp mod fjenden bliver ikke påvirket af spillerniveau, så spillere på højt og lavt niveau kan sagtens spille sammen.

Ghost med stil

Hver klasse skiller sig ud med unikke evner, der også inkluderer Perks, opgraderinger og omfattende tilpasningsmuligheder.

Assault

En god officer siger ikke "fremad", men "følg mig". Gå forrest i felten med Perks, der booster helbred og reducerer skade. Du har også en gasgranat, der skader fjender over tid.

Field Medic

Sørg for, at dine holdkammerater sunde og raske med nødhjælpskasser, der booster deres helbred, samt en specialdrone, der kan helbrede allierede på afstand.

Panther

Som Panther er du næsten usynlig – og det er dit stærkeste våben. Kast røgbomber for at blænde fjenden, eller brug din særlige kamuflage-spray, så deres droner ikke kan se dig.

Sharpshooter

Alle kan bruge en snigskytteriffel, men i denne klasses hænder er den særligt dødbringende – med sensorgranater, der markerer fjenden og specialammunition til lange afstande.

Klasseopgraderinger

Hver klasse har et særligt sæt evner, og jo mere du bruger dem, desto højere rangeres du i den givne klasse.

Du stiger i rang ved at gennemføre udfordringer. Det kan være med brug af våben, særlige taktikker eller antallet af drab. Når du har gennemført en udfordring, får du evnepoint, som du kan bruge i evnetræet.

Øvelse gør mester

Hver klasse har sine egne talenter, men dit Ghost er aldrig begrænset til et bestemt udstyrsvalg. Når du får mere erfaring, udvikles våben, udstyr og evner, så de passer til din unikke spillestil.

Finjustér dine våben

Som Ghost er din bedste ven dit våben. Og i Breakpoint er der masser af tilpasningsmuligheder, så du bliver endnu mere dødbringende og præcis.

De fleste våben byder på en "alternativ" version, der har unikke funktioner, egenskaber og forbedringer. Du kan f.eks. modificere din favoritriffel med til at skyde længere, mere præcist eller med mere skade.

Med det nye Gunsmith-system kan du opgradere dine våben og give dem nye dele. Jo flere drab du får med et våben, desto højere "karakter" får du, hvilket låser op for endnu flere tilpasningsmuligheder.

Opgradér dit Ghost

Hver klasse har adgang til de samme grundlæggende opgraderinger i evnetræet. Når du har opgraderet, forgrener klassernes evner sig på forskellige måder, så du kan udvikle din taktiske stil, som du vil.

Med våbengrenen kan dit Ghost skyde mere præcist, lade dine våben hurtigere og vælge flere opgraderinger. Med Recon kan du blive den afgørende spiller på slagmarken, når du markerer fjender for dine holdkammerater eller blæser hovedet af skurkene med din snigskytteriffel.

Der er også grene til overlevelse, lydløs kamp og frontale angreb, og de har alle forgreninger med endnu flere muligheder og mere specialisering.

Den lydløse dræber

Breakpoint giver dig masser af strategiske muligheder, som bliver afgørende for din overlevelse i Auroa.

Ingen ser dig

Du forbliver ikke skjult bare ved at kravle rundt på jorden. Med særlig kamuflage bliver du sværere at se, og når du lister dig, er dine skridt sværere at høre. Husk, at dine bevægelser og terrænet omkring dig alt sammen bidrager til, hvor meget du støjer. 

Brug rekognoscering

Spillets titel er ikke tilfældigt valgt; rekognoscering er afgørende for at besejre fjenden. Hvis du ikke ved, hvor fjenden er, kan du lige så godt gå i krig med bind for øjnene. Brug dine gadgets (f.eks. din drone eller din spiongranat) og dine Perks til at få syn for sagen, før du angriber. 

Der er altid flere forskellige måder at angribe grupper af fjender på – du kan f.eks. få dem til at dele sig op eller lokke dem hen til et bestemt sted. Du kan også vælge den teknologiske vej og bruge et synkroniseret droneskud, der kan nedlægge op til fire fjender på én gang. 

Brug omgivelserne

Missionerne foregår på den spraglede ø-gruppe Auroa i Stillehavet, som ejes af Skell Tech. Og her har deres opfindelser resulteret i helt forskellige økosystemer.

Udforsk Auroa

Den åbne verden byder på mange forskellige slags terræn og omgivelser, som du skal lære at bruge til din fordel. Der er alt, lige fra majestætiske bjerge til fjorde og sumpområder, og hvert landskab kan bruges til din fordel. Hvordan søger du dækning? Hvor skal din enhed angribe? Husk at overveje omgivelsernes taktiske fordele, når du planlægger dit angreb. 

Køretøjer

Dine missionsmål er formentlig ikke lige ved siden af hinanden. Heldigvis er der alle mulige fartøjer på øen, så du kan komme hurtigt frem gennem terrænet. De tæller motorcykler, jeeps og endda helikoptere og både.

Bliv et Ghost online

Ghost Recon Breakpoint byder på "delt fremgang", så du kan tage din finjusterede karakter fra kampagnen med over i intense PvP-kampe online.

Ghost War

4v4-kampe giver dig god mulighed for at afprøver dine strategier mod andre spillere i to forskellige spiltyper:

Elimination: Her skal du fange og dræbe modstanderholdet, men pas på! Midt på banen findes en kontakt, der viser fjenden på din radar – og dig på deres.

Sabotage: Det ene hold har en bombe og ordrer om at placere den et sted på banen. Det andet hold skal stoppe fjenden og desarmere bomben, før tiden løber ud.

I Ghost War kan du skifte klasse mellem hver runde. Det er perfekt, når du vil teste et evnesæt, du måske ikke kender så godt.

Delt fremgang

Når du bliver et mere erfarent Ghost, booster du din spillestil gennem våben og udstyr. Og det bedste af det hele? Du kan tage det hele med over i Ghost War-multiplayer.

Du beholder alt dit yndlingsudstyr, men udstyrsniveauer er slået fra i PvP-spil, så spillere med sejt kampagneudstyr ikke får en uretfærdig fordel mod mindre erfarne Ghosts.