Final Fantasy XIV: Endwalker er en stor, ny udvidelse, der gør et kæmpestort eventyr endnu større. En smule overvældende måske, men universet har aldrig været mere rigt, forskelligartet, detaljeret og sjovt at udforske.
Har du altid været betaget af seriens bjergtagende grafik, dybdegående historier og muligheder for endeløse missioner, men aldrig vidst, hvor du skulle begynde? Så frygt ikke: Vi står klar til at hjælpe! Denne guide er for de uindviede, så sæt jer ned, nyankomne, og så opdaterer vi jer med alt, hvad I skal vide for at komme i gang.
Final Fantasy XIV foregår i Eorzas fantastiske riger og er et omsiggribende online-eventyr, hvor tusindvis af spillere begiver sig ud for at erobre en kæmpestor verden, fyldt med brutale monstre, kraftfuld magi og fascinerende myter.
I dette enorme multiplayer-online-RPG deler du dine oplevelser med utallige andre spillere, som befolker verdenen, enten ved at give dem en bølge, når du farer afsted på egne ærinder, eller ved at danne hold for at erobre fangekældre eller nedlægge farlige fjender sammen.
Alt imens du søger, formes din figurs evner, udseende og historie gennem forskellige arbejdsroller og klasser, ved at opsamle kraftfulde våben og rustninger, og ved at hjælpe Eorzeas indbyggere med at bringe fred til kontinentet.
Final Fantasy XIV indeholder rig mulighed for at bygge din helt og forme dens udseende. Vælg én af Eorzeas seks hovedklasser for at bygge din figur.
Som Eorzeas mest menneskelignende klasse, vil Hyur nok føles som din mest naturlige avatar i Final Fantasy-universet.
Elezen er en elegant, nærmest elveragtig race, der karakteriseres af deres spidse ører og slanke, høje fysik.
Med sin nuttede og diminutive fremtoning, synes denne gnom-agtige race måske harmløs, men det er den langtfra.
Miqo’te, som er delvist menneske og delvist kat, er slanke og snedige krigere, kendt for deres flotte haler.
Disse krumryggede kæmper er virkelig skræmmende af statur og er - ikke overraskende - naturlige krigere.
Den dæmoniske, menneskeagtige race Au Ra, med horn og haler, blev tilføjet som en del af Heavensward-udvidelsen.
Desuden tilføjer Shadowbringers- og Endwalker-udvidelserne to nye racer: Hrothgar og Viera.
Der er mange forskellige figurkombinationer, som man kan eksperimentere med i Final Fantasy XIV, men de tilhører alle tre overordnede grupper: Tanks, Damage Dealers og Healers.
Tanks defineres af deres udholdenhed. De er slet ikke usårlige, men hårdføre nok til at tage nogle bank og kæmpe videre.
Damage dealers (DPS) leverer råstyrke og kan dele ud af en masse kraftfulde kampevner. Bemærk dog, at de er langt mere sårbare af samme grund.
Healers er uvurderlige, når det gælder om at holde holdet på benene, men de er også i stand til at påføre lidt skade.
I begyndelsen af din rejse skal du vælge imellem en af otte grundklasser: Arcanist, Archer, Conjurer, Gladiator, Lancer, Marauder, Pugilist eller Thaumaturge, som hver især er tilpasset en særlig rolle og spillestil. Når du gør fremskridt, vil hver af disse klasser tilbyde et meget bredere udvalg af specialiseringer kaldet "Jobs", inklusive:
Black Mages er et naturligt match for Thaumaturges og udøver stor skade ved hjælp af kraftfuld elementmagi.
Som en avanceret Lancer-klasse, specialiserer Dragoons sig i fysisk skade på tæt hold og stor mobilitet.
Ninjaer udøver fysisk skade til fods og er en udvikling af grundklassen "Rogue", som kan låses op på niv. 10.
Som en populær Tank-klasse kendt for at svinge økser, er Warrior en klassisk udbygning af Marauder-klassen.
Paladin-klassen er drevet af tro og en af de mest hårdføre Tank-klasser – et godt match til Gladiators.
Med deres store sværdsving, er Dark Knight en særlig job-klasse, som man låser op for ved at gennemføre missioner i Heavenswards hovedhistorie.
Som en populær og pålidelig Healer-klasse, er White Mages også dygtige skadeudøvere og et naturligt match til Conjurers.
Scholars er med deres forsvarsevner og beskyttende magi en mere proaktiv Healer-klasse og et godt match til Arcanists.
Astrologians leverer buffs og special effects og er en specialistklasse, der tilføjes med Heavensward-udvidelsen.
Dette er kun en håndfuld af FFXIV's job-klasser. Andre er Bard, Monk, Summoner, Samurai, Machinist, Red Mage, Gunbreaker og Dancer. Endwalker-udvidelsen tilføjer også to ekstra klasser: Sage og Reaper.
Final Fantasy XIV har en vidtrækkende og vidt forbundet verden af forskellige lokaliteter, der er hjemsted for alle mulige væsner. Du lægger ud i en af de tre hovedterritorier: Limsa Lominsa hvis du vælger en Marauder eller Arcanist; Ul’dah hvis du vælger en Pugilist, Gladiator eller Thaumaturge; eller Gridania hvis du vælger en Archer, Lancer eller Conjurer. Disse er dog blot dit udgangspunkt, og det vil stå dig frit at rejse til alle tre, når du udforsker riget.
Den kongelige havn i Limsa Lominsa er hjertet af Eorzeas flådeindustri. Her holder vise Arcanists og brutale Marauders til, og du kan også give dig af med fiskeri, smedearbejde og madlavning.
De omkringliggende La Noscea-områder kan bryste sig af fantastiske klippetopsudsigter og idylliske landbrug – perfekt til en chocobo-tur. Dog skal du passe på piraterne.
Handelsbyen Ul’dahs overdådige gader er hjemsted for lavene for Gladiators, Pugilists og Thaumaturges, så vel som for vævekunsten, guldsmedning og minearbejde.
Du kan også forlade byen for at opleve Thanalans varme sand. Men tag dig i agt. Ørkenen kan være lige så farlig, som den er smuk.
De lanterne-oplyste stier i Gridania er der, hvor folk og natur lever i harmoni. Disse labyrintiske skove danner ramme om Lancers, Archers og Conjurers samt Botanists, Leatherworkers og Carpenters.
Undersøg det sorte slørs mysterier hinsides Gridanias grænser for at møde lige dele forundring og fare.
Ovenstående burde give dig et indtryk af, hvad du kan forvente af din første færd i Final Fantasy XIV's verden, men det er kun begyndelsen. Med hver udvidelse fortsætter verden med at vokse og tilbyde nye steder at besøge, skatte at søge efter og eventyr at begive sig ud på.
Det er et enormt eventyr, men det er dit at deltage i - i dit eget tempo. Hvad enten du ønsker at kortlægge hvert et lille hjørne af kontinentet, samle de største skatte i landet, eller bare slå dig sammen med vennerne i ny og næ på en farefuld mission.
Indtast din fødselsdato